Sociale mediers betydning for parforholdet

Alle kender det, at føle sig frakoblet i kontakten overfor en person, der sidder med sin mobiltelefon eller sidder med næsen ned i sin computer. Men i parforholdet og familien har vores øgede brug af sociale medier en særlig betydning, som ikke kun handler om det.

Det, som vi bruger de sociale medier til, er at vedligeholde kontakt med vores sociale relationer, dyrke vores interesser, læse nyheder, interagere med organisationer osv. Nogle gange kan det selvfølgelig også være at holde kontakten med den nære familie. Men overordnet set må man sige at det er sjældent den primære kontaktflade. Så den tid vi bruger på de sociale medier, går ud af tid, der kunne være brugt i de nære relationer.

En interessant undersøgelse fra 2020  viser at hele 77% af danskerne er på Facebook, 40% er på LinkedIn, Instagram og Snapchat, samt 37% på Snapchat.
64% af danskerne bruger Facebook dagligt.

De sociale medier bliver meget ofte nævnt i parterapi og familieterapi. Hvilket er en af grundene til, at jeg vil skrive lidt om det og give mine reflektioner om det videre i denne artikel. Lad mig give nogle (anonymiserede) eksempler:

Fraværet

Hun klager over, at de bare sidder i hver deres ende af sofaen og glor på TV’et og aldrig rigtig laver noget sammen. “Du bruger al din tid på din telefon,” siger han. “Du sidder jo evigt og altid med næsen nede i den. Det virker grangiveligt som om at Facebook er vigtigere end mig.” Han har faktisk ofte kigget over på hende og forsøgt og få kontakt, men hun har ikke opdaget det.

Når partnere rækker ud efter hinanden og forsøger at få kontakt med hinanden har det over tid en betydning om man er tilgængelig.

Selvfølgelig har det en særlig betydning i særligt sårbare situationer. Som for eksempel hvis man har skændtes. Eller hvis man har været ude for noget man var rystet over og har ekstra brug for at mærke kontakten med partneren. Men i dagligdagen har det også en betydning, fordi man kan få følelsen af at være ligegyldig eller betydningsløs for den anden, blive nedprioriteret.

Det er ikke nødvendigvis selve tidsrummet på telefonen eller computeren, der er problemet. Problemet er at ens partner gerne skal opleve at kunne komme i kontakt og være den vigtigste for en. Ellers kommer man som partner til at føle, at ‘der er en for stor afstand imellem os i parforholdet’.

Bruge for lidt tid sammen

“Du kommer hjem klokken seks om aftenen og er mega træt. Og så sætter du dig bare i sofaen og glor på din telefon.”, siger hun “Og der er evig og altid nogle der ringer, som du absolut skal snakke med.” “Arh,”, svarer han, “Det passer altså ikke helt, at jeg altid gør det. Og sådan er det altså at være selvstændig. Det er jo bare fordi at du er offentligt ansat, at du ikke forstår det. Som selvstændig er der bare nogle ting, man er nød til at gøre.”
“Åh…”, siger hun, “Kan vi ikke bare aftale, at når du kommer hjem, så lægger du din telefon ude i bryggerset og bruger bare to timer sammen med os om dagen, altså? Er det for meget forlangt?”

Tid, der går på telefonen og computeren, er tid, der går fra tiden med partneren og familien. Det er ikke altid et problem, men det er et problem, hvis der simpelthen ikke bliver brugt tid nok sammen. Fordi over tid vil det dræne parforholdet og familierelationerne.

Par, der har det godt sammen, bruger tid sammen, så enkelt er det. Der hvor du bruger din tid, der vil dine relationer efterhånden udvikles, forbedres eller fordybes. Hvis du er uengageret og ikke bruger tid nok sammen med din partner, vil partneren over tid føle sig uelsket eller betydningsløs.

Det er ofte sådan i parforhold, at der er en af partnerne, der længes efter mere kontakt, imens den anden partner længes efter mere space for sig selv. Den ene har lettere ved at mærke kærligheden, hvis man er rigtig tæt, imens den anden har lettere ved at mærke kærligheden, hvis man er lidt mere på afstand.

Derfor er et mønster for mange par, at den ene bliver “forfølgeren” og den anden bliver  “den forfulgte”. Og hvis du for eksempel forsøger at ‘koble lidt fra’ ved at forsvinde ned i din telefon eller computer, kan det være voldsomt frustrerende for den anden, som forsøger at få kontakt til dig. Omvendt kan det også være overvældende at blive kritiseret stort for det, som man selv opfatter som et behov for at koble lidt fra engang imellem.

Det fænomen kender iøvrigt enhver forældre til en teenager. Men når det gælder partnere, så vil man føle sig forsmået og tilsidesat på en anden måde, især hvis partneren er i kontakt med andre mennesker på de sociale medier.

Hvilket minder mig om et andet eksempel, som jeg hører fra unge par:

Spil

“Han forsvandt nærmest i et halvt år ind i sit spillerum. Det var simpelthen ikke muligt at få kontakt med ham.”

Desværre oplever jeg, at en del unge mænd får deres sociale behov dækket i spilleverdenen.

Desværre bliver kæresterne trætte af det over tid. Der kan godt være noget i fraværet, som repræsenterer en afstand, som passer dem begge meget godt i starten. Men det er svært at vedligeholde en forelskelse, hvis det eneste man ser er en nørd bag en skærm, som man ikke kan få kontakt med. Og ofte fører det også til depressionslignende tilstande hos den, der spiller. Man kan miste realitetssansen i forhold til sig selv og sit parforholds status.

Spil er jo ikke direkte er et socialt medie, men nu nævner jeg det alligevel, fordi den sociale kontakt i chatten osv. kan være en faktor helt på linie med de sociale medier.

Og fordi at de helt unge tweens ofte introduceres til de sociale medier via netop spillene. Og fordi vi møder unge mænd, der har alvorlige problemer med kærlighedsforhold. De får en stor del af deres relationelle teenage-erfaringer via spil. Det vil sige, de mangler erfaringerne, fordi der hvor andre går ud og afprøver at have en kæreste, sidder de og spiller.

Jaloux på arbejdsrelationer

“Hvad var det for en kvinde, du stod og holdt om på det billede på dit firma’s Instagram profil fra den der konference du var på?” spørger hun. “Årh, hold op,” svarer han, “Jeg så da også, at du svarede på ham der Michaels opslag med kyssesmiley og hjerter og hvad ved jeg. Sådan skriver du aldrig på mine opslag!”

Partnere har fået nye muligheder for at følge med i kontakt med andre end partneren – og den mulighed benytter de flittigt. Der skal ikke så meget til, før man kan føle sig overset, mindre værd eller jaloux, når man kan sidde ved selvsyn og følge med i, hvad ens partner laver i det sociale rum, som handler om kontakt med andre.

Hvis man ikke lige selv har fået et knus eller en kysse-smiley for nyligt, føler man hurtigt, at den anden person er vigtigere eller måske mere interessant end en selv. Og på samme måde er det en del af et parforhold at vise partneren stolt frem i sociale sammenhænge. Hvis man glemmer det, men derimod viser “kærlige følelser” overfor andre på de sociale medier, så kan det føles nærmest underminerende for parforholdet.

Hvis parret i øjeblikket er lidt usikre på hinanden, får partnernes ageren på de sociale medier en ekstra stor betydning. Omvendt kan usikkerhed i parforholdet også netop betyde, at man har større tendens til at gemme sig eller flygte ned i de sociale medier. Der får man måske nogle likes eller en mere let stemning, end den man oplever, hvis man løfter hovedet og kigger op på sin partner.

“Til sidst brugte jeg nærmest hele dagen på at sidde og tjekke ikke blot hans profil, men også alle mulige andres for at se om han havde skrevet noget der.” siger den jaloux. “Var de sammen på det tidspunkt? Smilte de til hinanden? Er der nogle billeder af ham fra det arrangement?

I en eller anden grad og alt efter hvor meget tid vi har til det, kan vi jo sidde og lege detektiver for at undersøge om hinanden reelt har været hvor på et givent tidspunkt eller afkode/gætte hvem der måske føler hvad for hinanden. Vores tolkninger bygger altid på os selv og vores egen historie. Vi projicerer noget ind, i det vi ser.

Hvis der er tale om fortielser eller løgne, skaber det dybe sår og tillidsbrud, men selvfølgelig også den klarhed at man får syn for sagen. Parforhold bygger på tillid. Vi skal gerne være trygge og kunne regne med hinanden. Men man kan ikke sige, at de sociale medier øger trygheden, det er kontakten, med partneren, der gør det.

Fortrolighed er også en vigtig komponent i parforhold, selve det at vores partner er vores primært fortrolige. Hvis vi oplever at partneren muligvis er mere fortrolige med andre, vil vi føle en større afstand i parforholdet.

“Hvorfor sendte du smileys og hjerter til en kollega?” spørger han. “Det var da bare for at være sød,” svarer hun. “Helt ærligt,” siger han, “Det vil enhver mand da forstå som en tilnærmelse.”

Der kommer hele tiden nye former for emojis og forkortelser og udtryk, som ingen i starten ved hvad betyder, men alle tolker på en eller anden bestemt måde. Der er ikke et givent socialt konsensus fra start om sproget så at sige. Som par kan man jo hjælpe hinanden med information om hvordan de nye sprog-elementer skal tolkes og anvendes. Men det modsatte kan altså også ske.

Parrets færden på de sociale medier bliver lidt ligesom at være en tur i udlandet og man kan komme til at diskutere om den måde man bruger sig selv og sproget og den måde, man sender signaler på, er den rette. Er det varmt eller romantisk at sende dit eller skrive dat? Er det koldt at sende den? Vi har ofte individuelle tolkninger af det.

Generel jalousi

“Altså, jeg var så jaloux, at jeg først bad ham om at fjerne sin ex-kæreste fra sine facebookvenner, men da han så havde gjort det, så begyndte mine tanker bare at køre rundt om en anden veninde han havde. Så var jeg også nød til at bede ham fjerne hende. Til sidst var vi oppe på fem-seks af de kvinder han havde kendt, som han havde fjernet,” fortæller hun.

Mistro og jalousi kan være velbegrundet, men det er også følelser, som kan opstå ubegrundede og tage overhånd hos et meget jaloux menneske. Man kan ikke kontrollere sig ud af usikkerhed i parforholdet.

Den utryghed der ligger bag et meget stort behov for kontrol må addresseres og undersøges. Er det kvindes eget manglende selvværd, der skaber så store krav her? Er det et gentagende problem, sociale medier eller ej? Eller er der rent faktisk tale om en social media don juan? Over-kontrollerende adfærd kan skabe en rigtig dårlig trivsel i parforholdet, og der er jo ingen der kan leve med at skulle frakoble sig alle almindelige sociale kontakter.

Vise verden hvem der betyder mest

“Jeg blev simpelthen så glad over, at han satte et coverbillede op med mig og børnene,” siger hun.

Han har bekendt kulør. Han har vist verden, hvem der betyder mest for ham her i verden. Det bliver svært at skyde igennem og skal nok holde andre eventuelt interesserede stangne.

“Du får den der udnævnelse, som du har knoklet for i mange år. Og så poster du et opslag om det, som handler kun om dig. Jeg synes også det er en festdag, men kunne du ikke også bare lige skrive tak til mig eller familien, som har støttet dig til at få det? Jeg mener bare: Alle de år, hvor jeg har taget et kæmpe slæb herhjemme, og så skal det igen handle om dig, dig, dig. Du er simpelthen så egoistisk.”

Dette eksempel viser, hvordan det både kan betyde noget, hvad man poster, men også hvad man ikke skriver. Det har en betydning for parforholdet om man er stolt af at vise sin partner frem og husker betydningen af sin partner i særlige situationer. Tosomheden er en vigtig del af kærligheden, og at den manifesteres udadtil overfor omverdenenen.

Det har sin egen styrke at stå frem på de sociale medier som et par. Men næsten endnu mere styrker det båndet på de indre linier i parforholdet, når man er blevet bemærket for en indsats eller noteres som en, man gerne vil sættes i forbindelse med.

Utroskaben

“Jeg fandt ud af hans utroskab ved at tjekke hans telefon. Jeg er så flov over det. Jeg ved godt, at det gør man bare ikke, men det gjorde jeg altså. Jeg havde jo lagt mærke til at hun kom ind på hans venneliste på facebook lige så snart hun blev ansat. Og set hvordan hun hele tiden likede og kommenterede hans opslag. Så ville jeg bare lige tjekke om de havde skrevet sammen. Og det skal jeg da ellers også lige love for at de havde. – Det var så rystende for mig at læse hvad han skrev til hende!”

Rigtig mange beretter, at de har opdaget utroskab på mobiltelefonen ved at tjekke partnerens sociale medier og mail. I dag er der så mange kontaktflader tilgængelig, at det faktisk ikke er muligt, at holde fuldstændigt styr på sin partner. Der vil altid være et andet sted, hvor man kan have kontakt, hvis det er det, man vil. Det kræver mere tillid som par at navigere i.

Der er således på den ene side adgang til noget mere hemmelighedsfuldt i og med at man kan have private rum kørende med andre, uden at ens partner har en chance for at se det. Og på den anden side afsløres noget af det, der kunne være hemmelighedsfuldt, som for eksempel hvad der foregår mellem kolleger på arbejdspladsen nogle gange. Fordi det kommer til skue og partnere ser og lægger mere mærke til hvordan hvem agerer, end man nok er opmærksom på. Simpelthen fordi at det popper op på ens væg, at Jytte fra marketing har hjerte-liked et billede af ens mand i bar overkrop.

Alene vores tilstedeværelse i særlige sammenhænge på de sociale medier kan give anledning til mistro og sætte skub i en kontrollerende adfærd. Det kan for eksempel være spørgsmålet om ens ex-kæreste overhovedet skal være en del af din vennekreds på Instagram og følge med i alt hvad vi laver. Eller om din nye kollega skal være din facebookven, og hvad hun egentlig mener med straks at anmode dig på facebook? Som om at det ikke er et tegn på, at hun vil noget privat med dig? Eller det være deltagelse i mystiske lukkede grupper.

Hvis parforholdet har det lidt svært derhjemme, kan det betyde meget og skrækfantasierne kan blomstre. Læs mere i denne artikel om krise efter utroskab

Forældrerollen

“Ej, nu må du holde op. Samtlige andre i min afdeling er jo venner med hinanden på facebook. Helt ærligt. De vil bare synes, at jeg er så underlig, hvis jeg lige pludselig ikke vil være venner med dem der. Det er bare sådan, det er derude.” siger han. Han har været utro med en kollega til en julefrokost og nu vil hun have fjernet hende affæren fra facebookkontakterne. Og ikke nok med det, hun vil også have fjernet alle dem, der har stået og set på det, uden at fortælle hende om det.

Vi har allesammen brug for selv at kunne tage voksne beslutninger i vores liv og have vores eget personlige rum i fred. Vi har vores egene grænser og nogle af os har også fået disse grænser overskredet i opvæksten. Og så kan det være ekstra vigtigt, at partneren ikke bliver til en forældre lignende overkontrollant forældre-agtig figur, fordi så bliver det sværere at elske dem ikke elske dem.

Det kan føles invaderende eller omklamrende, hvis ens partner lige pludselig på eget initiativ skal ind og tjekke ens sociale medier eller bestemme hvad man laver der. Fordi vi betragter de sociale medier som en del af vores eget personlige space.

Ikke desto mindre kan det nogle gange være nærmest nødvendigt at lade partneren få noget indflydelsesret, hvis man vil fortsætte parforholdet. Dette gælder især hvis der har været alvorlige tillidsbrud, som skal heles før man kan komme videre.

Vi ønsker allesammen at være gode nok for vores partner, ønsker at vores partner er tilfreds og elsker os, sådan som vi er.

I dette eksempel er det problematisk, fordi manden for nyligt var startet på et nyt arbejde, som han var glad for og ønskede socialt at blende ind med kulturen på arbejdspladsen og få et godt forhold til sine nye kolleger. Så kan du sige, at han selv har skabt situationen ved at være utro. Men det bliver lidt giftigt for parforholdet, hvis konen træder ind i en moderrolle overfor ham og bliver den, der skal regulere hans adfærd.

Og det kan føles som manglende accept af en selv, hvis man bliver over-kontrolleret på hvad man foretager sig eller kritiseret for hvad man foretager sig.

Ekstra sårbart kan det være netop om partneren kan acceptere hvad man foretager sig med familie, venner og kolleger.

Det kan også føles overvældende at blive stillet til regnskab for alt hvad man gør ‘derude’, når man selv synes, at man bare har en afslapningsstund på et socialt medie og surfer lidt rundt og slet ikke mener sine handlinger derinde sådan, som partneren tolker dem.

Sygelig kontrol

“Altså. Han ville bestemme alt og kontrollere alt. Jeg ved positivt, at han gik ind og tjekkede både mine sociale medier, min email og min bankkonto stort set på daglig basis. Jeg havde intet for mig selv. I starten lagde jeg ikke så meget mærke til det og var en smule ligeglad. Det var først da vi fik børnene, at jeg rigtig fik øje på hvor vildt det var, fordi han nu også ville kontrollere alt omkring dem. For eksempel var det svært for dem at have venner i børnehaven, fordi han forbød at der skulle tages billeder af dem og hænges op eller at de skulle optræde på billeder fra dagsture og den slags. Han rejste sig op på et forældremøde og gjorde de andre forældre klart, at de måtte ikke fotografere børnene, og så synes de jo vi var lidt mærkelige.”

Denne form for kontrol over et menneskes gøren og laden er alvorlig. Den ligger indenfor det felt vi kalder “psykisk vold”, og det er over tid psykisk nedbrydende at være i et parforhold, hvor man for eksempel ikke selv har kontrol over sine egne devices.

I starten af sådan et parforhold vil grænseoverskridelserne typisk “luske sig ind” i forelskelsesfasen. Der er alt er godt og man tænker ikke rigtig over, om man giver sin kæreste sit password, fordi man er forelsket og har tillid til vedkommende.

Men realistisk set, så har det en vigtighed, at et menneske har retten til at have sine egne grænser og hævdholde sit territorie så at sige. Hvis relationen senere bliver svær, er det meget stressende, hvis man oplever, at man ikke selv har kontrol over sine egne ting og er i stand til at bevare sit eget personlige rum.

Det bruges typisk af mennesker med mere sociopatiske træk at få en følelse af magt og kontrol over partneren. Som en måde at kunne styre partneren og hans/hendes virkelighedsopfattelse på.

Der kan sagtens ligge meget ængstelighed bag et kontrolbehov og så videre, men hvis du har en partner, der fuldstændigt uden forudgående grund vil kontrollere dine sociale medier, så bør de store alarmklokker altså ringe.

En af de kontrolgreb, som man kan bruge over andre personer, er lige netop at afkode og bruge deres sociale netværk imod dem. Og her kan man have en direkte interesse i at have adgang til vedkommendes sociale medier.

Familiens integritet

“Hun har simpelthen skrevet sådan og sådan i disse opslag og så har hun skrevet sådan og sådan i disse opslag…” fortæller to voksne sønner om deres forælder.”Så er det åbenbart rigtigt, hvad vi altid har fornemmet – at vi er ligegyldige for hende.”

Familien kommer i terapi, fordi moderen har skrevet opslag om, hvordan hun har haft det med at være mor på sin Instagram profil. Opslaget er så sårende for børnene at læse, at de overvejer at afskære kontakten med hende en gang for alle. Vi bruger flere sessioner på at udrede miseren og afklare hvad det præcist var, der skete i fortiden, og hvad det nu er i disse opslag, der er blevet vakt. Med henblik på at komme til en fælles forståelse af hele miseren og få helet sårene. Det ender faktisk med at familien får opløst nogle gamle hengemte ‘familiære traumer’ som følge af konflikten. Men noget af drama’et kunne være undgået.

Når man skriver, er der altid fare for at man kan blive misforstået eller forstået fuldstændigt anderledes end det man skrev var tiltænkt. Og der er også altid den risiko at nogle læser med, som du slet ikke tænkte på, da du skrev det, du skrev.

Det kan godt nogle være svært for os mennesker at forstå, hvor betydningsfulde vi er for andre mennesker. Altså i hvilken grad vores egne handlinger kan påvirke andre. Når vi poster noget på de sociale medier er vi primært inde i vores egne hoveder og får ikke altid tænkt over, hvordan det kan læses af andre, herunder familien, og hvad det kan betyde for familien, at vi poster det.

Det er en kendt sag, at man kan blive uvenner med sin familie, hvis man udgiver en bog om sit liv, hvori man skriver en masse, som de omtalte personer ikke var enig i. I dag har dette felt udvidet sig til også at omhandle internettet.

Der er risiko for at tanker om familien bliver spredt offentligt ud, uden at familiemedlemmerne selv ønsker eller aner det, herunder injurerende påstande. Og der er oveni en meget stor fare for at rygterne løber særdeles hurtigt, fordi tilgængeligheden er så stor. Så du dårligt når at opdage det og bede om at få det slettet, før naboen og vennerne kan læse med og rygterne kan løbe, om så der er hold i sagen eller ej.

“Vi har besluttet, at han ikke ikke skal på de sociale medier før han selv kan bestemme over det”, siger moderen og faderen til en lille nyfødt. “Nå”, svarer bedstemoderen med lidt sorg i stemmen og tænker, at nu kan hun ikke vise andre, at hun har fået dette dejlige barnebarn. “Det er jo vores behov, ikke hans.” siger forældrene.

Nogle unge tager sagen i egen hånd og begriber omfanget af konsekvenser alt på de sociale medier kan have. De ønsker ikke at deres barn skal udsættes for risiko for at blive downloadet til misbrug, blive ansigtsgenkendt osv.

Og der må jeg bare sige, at jeg synes det er kvikt set. Da vi var sidst i 90’erne og internettet var på fremmarch var der store diskussioner om man kunne tillade sig at uploade fotos af andre mennesker uden deres tilladelse. De tider er langt forbi og overgået til at man så godt som kan poste hvad som helst, i hvert fald rigtig meget, før det bliver kriminelt.

Men det kan være dybt sårende for partner, familie og venner at blive uploadet på de sociale medier med en tekst eller fotos som man ikke bryder sig om. Ligesom det kan bruges direkte mobbende.

Efter parforholdet er slut

En kvinde, der er blevet skilt, hvor manden forlod hende til fordel for den nye sekretær på arbejdet, fortæller, at hun har brugt et halvt år af sit liv nu på at stalke ikke bare hans sociale mediers profiler, men også den nye kærestes. “Helt ærligt. Når drengene er ude af døren for at tage på weekend ovre hos dem, så sidder jeg i al min ynk derhjemme foran min computer og gennemtrevler alt, hvad jeg overhovedet kan finde. Om ham, om hende, om hendes familie, venner, arbejde osv. Alt hvad jeg kan støve op af information og nyheder, som giver mig en fornemmelse af hvad de laver, hvordan de tænker, hvordan de har det. Så sidder jeg og fantaserer om hvordan det hele hænger sammen, som et puslespil, der mangler nogle brikker i. Jeg er så træt af mig selv, og synes det er så ynkeligt. Det er som om jeg skruer mig selv dybere og dybere ned i en weekends depression.”

Kvinden her lider af noget, man kunne kalde en forladthedsdepression. Hun troede, at hun levede et trygt liv, pludselig finder hun så ud af, at hendes mand vil forlade hende og det kommer som et kæmpe chok. Hvor hun ikke blot mister manden, men også meget af hendes børns barndom, samt deres trygge hjem og base.

Det er ikke usædvanligt, at hun stadig efter et halvt år sørger. Når hun surfer på de sociale medier er det også for at orientere sig i hvad der er op og ned i verden, fordi hun har tabt fornemmelsen af hvad meningen er og hvordan alting hænger sammen, efter chokket. Mennesker er sådan indrettet, at vi altid vil forsøge at skabe mening i den situation vi står i.

Det, som reelt ville hjælpe var at mødes med manden og få nogle gode samtaler, hvor hun kunne stille spørgsmål og de kunne lande hele oplevelsen af adskillelsen bedre ved at få dannet en fælles meningsdannende historie om, hvad der skete i deres liv. Men det er i dette tilfælde ikke muligt, fordi manden er nyforelsket og hans nye partner ønsker hende hen hvor peberet gror. Derfor forsøger hendes hjerne selv at finde oplysningerne så at sige.

Sådanne “besættelser”, hvor man fortsætter med at “lettere-stalke” sin ex efter bruddet kan have et sygeligt afsæt, men det har det ikke for de fleste. Det er noget mange gør.

Faren ved at blive ved med at gøre det, er som hun ganske rigtig selv siger, at det på en måde bliver fastholdende i forhold til sorgen og negativiteten. Selve handlingerne at blive ved med at opsøge partneren og de andre, kan medvirke til, at det faktisk bliver sværere for hende at komme videre. Fordi hver gang hun opsøger nye indtryk, sætter hun gang i tankerne og følelserne om emnet.

Det kan måske give lidt lindring at se, at den nye kæreste havde bøjle på tænderne som ung eller har en grim hund. Men det kan også gøre utroligt ondt at se billeder af deres weekend med børnene sejlende i solsin på et blåt hav.

Så hvis man ønsker folk længere ud af sit liv og ikke længere ind i sit liv, så skal man stoppe med at forfølge dem. Det gælder også ex’er. Nogle gange bliver det nærmest en form for flugtvej fra smerten og sorgen, hvis man kan se noget, der gør en vred, eller som man forargret kan tale med sine venner om.

Vi ved allesammen godt, at det, som de sociale medier viser er ikke et retsvisende billede af en person, det er et billede, der er fremvist på en særlig måde. Som regel på en måde, der er mere positiv end de negative aspekter, der også findes. Alt kan se så let ud på de sociale medier.

Det er først i det personlige møde og de lidt dybere samtaler, man kan få et mere realistisk indtryk af, hvordan den andens liv og følelser reelt former sig.

Men når vi sidder der og surfer, så vil der være en del af os, der hopper på limpinden og rent faktisk tror på det vi ser, som en virkelighed.

Derfor bør man tage ret alvorligt, om man er med til at fastholde sig selv i noget, der kunne udvikle sig til at blive en patologisk sorg, som er svær at slippe. Ligesom man bør overveje om den reelle relation i virkelighedens verden, når man henter børnene søndag aften, tager farve og bliver bedre eller dårligere af, at man har stalket, med de følelser, der fulgte med.

Jo flere kontaktflader man stadig har fælles med en ex, jo sværere kan det være følelsesmæssigt at slippe forholdet, og jo længere tid kan der gå før man reelt frigør sig, kommer videre og bliver parat til at møde en ny. Det gælder også, hvis man for eksempel bor sammen med sin ex eller i nærheden af hinanden. De fysiske påmindelser om den anden får tanker og følelser til at blusse op. Hvilket godt kan være hensigtsmæssigt i en bearbejdningsfase, men over tid kan det blive sværere at nyorientere sig.

Et sidste par råd

Hvis du vil poste noget, som omhandler folk i dine nære relationer, så tænk dig om og spørg før du gør det, specielt hvis det er med indhold som kan misforstås. Vi har alle forskellige grænser og det er bare respektfuldt overfor individet at spørge om det er okay først.

De sociale mediers effekt kan iboende på nogle måder virke adskillende på nære relationer. Hvis det sker i en af dine nære relationer, så inbefatter løsningen ofte noget med at træde nærmere på hinanden igen og tale sammen om det, samarbejde om det, blive et team omkring det.

Det gælder også hvis problemet er jalousi, at det kan være godt at træde tættere ind i feltet. Man kan invitere sig selv ind og bede om også at mødes med den gamle klassekammerat. Eller aftale at poste et glad billede af sig selv sammen med partneren for ligesom at sætte en tyk fed streg under parforholdet.

En anden mulighed er at åbne op, tale og vise frit om, hvordan det står til på hinanden sociale medier. Dette kan være helende, hvis der har været episoder, som medførte intense følelsesmæssige reaktioner eller mistillid.

Men husk, at ens sociale medier er en del af ens egen “intimzone” og noget, som man er i sin fulde ret til at have helt personlige grænser omkring.

Og husk, at hvis du står i noget, hvor det kan være svært efterhånden at kende op og ned i situationen, så kan det ofte hjælpe at tale med en udenforstående om det, som ikke har noget aktier eller følelser i det.

Parterapeut og psykoterapeut Gitte Sander
Oktober 2021

mail@gittesander.dk