Er kedsomhed sundt?

Kedsomhed er undervurderet. Lad os bare slå det fast: Det kan være usundt at kede sig. Men for de fleste er kedsomhed er sundt!

Hjernen har brug for restitution og hvile.

Nu har jeg talt med flere på det sidste, som er dybt frustrerede over, at deres partner beklager sig. Det har været efter sommerferien, så det partneren beklager er: En kedelig sommerferie.
Eller de har selv kedet sig på ferien sammen med barnet, og de re frustrerede over at de ikke har råd til spændende oplevelser osv.

Vi har godt af at kede os

Ingen tager imidlertid skade af at kede sig, især ikke børn. Faktisk trænger de fleste både børn og voksne i dag til det. Især små børn har for deres udviklings skyld et stort behov for masser af tid. Tid, hvor man keder sig, alene og sammen. Hvor der ikke sker noget særligt og man ikke skal noget som helst. Andet end at være sammen.

For lidt kedsomhed er farligt for helbredet

Langt de fleste både børn og voksne lider tværtimod af det modsatte problem: At de er alt for stressede i hverdagen. Hvilket er reelt mere farligt for helbredet end at kede sig.

Når vi keder os sker der ikke bare ’ingenting’. På samme måde som vores hjerne bearbejder vores oplevelser og hele kroppen restituerer sig, når vi sover, er almindelig hvile og restitution også en nødvendighed. Dette fordi i kedsomheden bearbejder vi information og det hjælper til at kunne udvikle sig.

Vi heler med andre ord op, når vi keder os.

Forbrugssamfund og underholdningsindustri

Så ja, det er dyrt at være sammenbragt familie og enlig forældre. Og ja, der findes mange skønne steder at tage hen og mange fine ting at købe. Men – bum – vi har ikke altid råd til alting. – Og halløj – hvad med at lave en snobrødsdej og et bål? Eller hvad med at tage til vandet med et tæppe og sidde og stirre formålsløst ud over havets blå. time ud og time ind?

Eller hvad med endelig at nå dertil, hvor du mærker din egen krop og kan træffe sunde beslutninger for den?

Hvad med at komme ned i gear og ud af den evindeligt tilstedeværende underholdning, vi konstant præsenteres for på iPhones og computere, TV og radio? Slip det og mærk dig selv og dit eget åndedræt til bunds 😉

Kedsomhed er en opbyggelig værenstilstand

Det er sundt, det er godt, det er som det skal være. Og hvis noget i eller uden for dig selv brokker sig over kedsomhed… Så vær klar over, at du/I lige nu er på et sted og i en tilstand, som er fuldt ud opbyggelig for dig selv, dit sind, din krop, dit parforhold og din familie.

Ingen flugt fremad, ingen krav, ingenting du skal gøre – bare være.

Når man har en stressende hverdag kan det være svært at ’geare ned’ til kun at koncentrere sig om sin egenomsorg med spørgsmål som fx. ’Hvad skal vi spise?’, ’Skulle jeg bage et eller andet?’, ’Skulle jeg tage en bodyscrub?’ eller ’Skal vi gå en tur?’, “Skulle jeg tage at få skruet de skruer fast, der har siddet løs et halvt år?”.

Men det er sundt, det er godt, man vænner sig til det, og når man er faldet helt ind i tilstanden, indtræffer en tilstand, hvor man måske ligefrem kan tale om at komme til at hvile i sig selv.

Hvad sker der i kroppen, når man keder sig?

Når man mærker sig selv og sin krop, får hjernen mulighed for at lave en integration af alle tidligere og nuværende oplevelser: Sansninger, følelser og tanker. Også dem, som måske ikke helt er ’landet’ endnu på et velbearbejdet sted.

Hvorimod hvis man hele tiden er i handlemodus og orienteret imod det næste, man skal, kan det i sidste ende føre til, at man brænder sammen af for meget ufordøjet information, for meget nyt, for mange krav.

Jamen, er vi ikke skabt til aktivitet?

– Min korrekturlæser på artiklen her, skriver i comments: “Jeg har altså lige anmeldt populære Hans Henrik Knoops bog ‘Positiv psykologi’ om, at vi er skabt til aktivitet og vækst. Han er diamentralt uenig.”

Okay, jeg har ikke læst bogen. Men jeg er uddanet og erfaren i udvikling gennem aktivitet, flow-teori osv., så jeg forstår godt hans hensigt og formålet. Selvfølgelig er vi skabt til aktivitet også.

Men jeg står bundfast i mit synspunkt, og jeg har andre med mig.
1. Jesper Juul skriver fx i klummen “Er det sundt at kede sig?” om betydningen af, at blive selvberoende og mærke sig selv som andet end forbruger.
Man kunne strække den en tand længere og ligefrem påstå at selvværd fordrer tid til kontakt med sig selv. Hvor det, man rummer kan udvide sig. Og man kan udvikle den kreativitet, der kommer indefra.
Hvorimod overmål af præstationer nok kan give selvtillid, men også kan kompensere for et manglende selvværd. Hvilket grundlæggende og over tid stresser organismen.
2. Peter Lund Madsen har jeg hørt tale om det i medierne og kunne ikke være mere enig i dte, han siger. Han taler også om det i denne artikel fra Kristelig Dagblad.
3. Annette Due Madsen fra Center for Familieudvikling har også udtalt sig om det.

Kan for meget kedsomhed ikke også være farlig?

Jo. For lidt og for meget fordærver alting. Og nogle bestemte personlighedsprofiler har faktisk en sårbarhed overfor kedsomhed og bliver fx. voldelige, drukfældige eller på anden måde drevet af impulser, der bliver sværere at styre, som følge af at de keder sig.

Mennesker er skabt til meningsfulde aktiviteter og til at have et indhold i livet. Sagen er bare den, at når hjernen keder sig, så er det fordi den er tryg. Og det er sundt. På den måde er for meget kedsomhed helt klart sundere end for lidt.

Hvis du for eksempel får stress på dit arbejde eller som arbejdsløs, fordi du ikke har nok af meningsfuld beskæftigelse og opgaver at udføre. Så er det ikke selve kedsomheden, der er farlig. Kedsomhed er på den måde ikke en stress-faktor.

Børnene og voksne har ikke nok kedsomhed på skema’et

Jeg finder det personligt rent sundhedsfagligt direkte uforsvarligt med den måde børn piskes igennem institutioner og et skolesystem, hvor man skal være i evig målrettet aktivitet. Med henblik på meget tidligt fastsatte uddannelsesmål. For herudover i fritiden at være curlet frem med et skyhøjt antal fritidsaktiviteter. Og hundrede procent underholdning på elektroniske medier.

Et stærkt stigende antal børn og voksne bliver syge af diverse stress-relaterede lidelser, som uanset deres diversitet grundlæggende i høj grad handler om et overbelastet nervesystem.

Og når de voksne så bliver syge, kommer de ind i et sygemeldingssystem, der ikke levner muligheden for at få den hvile og resitution, der er behov for. Men derimod piskes de videre af en mentalitet, der siger, at “alle har det bedst med at arbejde”. Og der lægges et gedigent pres fra stat og kommune på at få folk til at fortsætte med at overforbruge egne ressourcer.

Sundhedsfaglig viden om, at organismen kan have brug for hvile og restitution, både når man er syg og forebyggende, accepteres stort set ikke længere. Og det er i mine øjne en fatal fejltagelse.

Gitte Sander

Læs mere på “Det sunde sinds sølvfad”

 

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.