Tryghed i kontakten

Et af vores mest primære behov, er at føle os tryg i kontakten med andre mennesker og føle os beskyttet.

Hvis vi føler os angrebne eller truede går vi i forsvar. Når vi går i forsvar, bliver vi usikre og mistilidsfulde. Vi reagerer på forskellige måder, alt efter hvilke overlevelsesstrategier, vi har tillært os. Det meste af dette foregår ubevidst.

Ofte er par, der har det skidt med hinanden, havnet i en fastlåst forsvarsposition overfor hinanden. Ikke fordi det er det, man vil. Men når der har været sagt eller gjort ting, som har drænet energien og sikkerheden i parforholdet, ser vi hinanden fra den værste side. Og det kan godt være skræmmende.

Når vi føler os utryg

Når vi føler os utrygge i relationen, har hjernen desværre tendens til at prioritere at spotte mere efter fare. Snarere end at den er i stand til at tænke realistiske tanker og planlægge positive handleveje.

Det hænger sammen med, at hjernen opprioriterer  altid at bruge energi på vores basale overlevelsesfunktioner. Så hvis vi er blevet bange for noget, vil hjernen så at sige gerne vide, om der er andet, den skal være bange for, og så sender den radaren ud for at scanne efter alt, som er eventuelt truende. Vores basale frygt-flugtresponser aktiveres.

Næsten alle kender den situation at havne i en negativ selvforstærkende spiral, hvor man stopper med at give den anden det positive, man dybest set måske godt ved at den anden har brug for. Men derimod fodrer relationen med noget negativt. Og fokuserer på de negative aspekter af det, man får fra den anden.

Det er en nedadgående spiral, der skaber utryghed. Og de to deltagende hjerner kan langsomt grave sig dybere og dybere ned i overlevelsesstrategier og negativitet. Man begynder at være opmærksom på hinandens mulige dårlige intentioner osv.

Når vi føler os tryg

Derimod er vi i stand til at give det bedste vi har i os, når vi føler os tryg.

Når vi føler os tryg kan den reptile hjerne slappe afbalanceret af. Den er vågen, men rolig. Og så kan vi begynde at sende eneri ud til andre ting, som for eksempel planlægning, nye ideer eller kreativitet.

Menneskebørn er afhængig af tryghed

Da vi var små havde vi brug for, at vores forældre beskyttede os fra fare og utrygge situationer. Nogle dyrearter er i stand til at klare sig selv individuelt fra fødslen – det er vi mennesker ikke.

Vi har som små brug for, at et voksent menneske ser vores behov for varm og omsorg. Ser, at vi har brug for næring og pleje. Og lidt senere ser, at vi har brug for at lære, hvordan vi kan beskytte os selv imod eventuelle fare i omgivelserne, når vi er på glatis.

Det er forældrenes opgave at beskytte det lille barn, og lære det lidt større barn, hvordan det kan beskytte sig selv. Hvis forældrene mangler forældreevne eller er for fraværende, kan de være ude af stand til at give barnet den tryghed, som barnet dybest set har brug for.

Traumatiske begivenheder i barnets liv kan desuden have betydning for, om barnet oplever sig ubeskyttet. Ligesom at forældrenes evne til selv at klare sig i samfundet, hvilket barnet jo iagttager, kan betyde noget for, om barnet oplever at verden er et trygt sted at være, hvor man kan leve frit og frejdigt.

Dyr har også et primært behov for tryghed

Jeg har en lille hund, som på en del områder opfører sig som et barn. Det der slår mig ved livet som hundeejer, er hundens hengivenhed.

Da den havde været her en måneds tid begyndte den at føle sig helt tryg. Den følger glad med, hvorend jeg går. Den finder sig tillidsfuldt i alt, jeg byder den. Går jeg til venstre, går hunden til venstre. Går jeg til højre, går hunden til højre. Går jeg uden om en larmende lastbil, følger hunden glad med. Fjerner jeg mig fra den hidsige svane nede ved åen, skynder hunden sig med mig.

Den tror på, at jeg ved, hvad der er bedst. Fordi den har erfaret, at jeg beskytter den.

Voksne mennesker er også sårbare overfor utrygge situationer

Som voksne mennesker har vi også brug for beskyttelse og for at vide sikkert med os selv, at vores partner, familie og venner er villige til at træde til og beskytte os, når vi er sårbare.

Vi har brug for at kunne regne med, at de er der, når vi har brug for dem.

Når vi oplever, at et menneske går ind og er advokat for en i en sårbar situation, at vi bliver hjulpet til at genfinde trygheden, åbner hjertet sig. Når vi oplever tilstedeværelsen i ens liv fra et andet menneske i en svær situation, åbner hjertet sig. Til forskel fra, hvis vi oplever for eksempel fravær eller kritik fra et andet menneske, når vi føler os sårbare eller i en svær situation.

Behovet for at føle sig tryg og beskyttet er et af vores mest basale, primære behov.

Når vi kigger efter en partner, kigger vi efter: Kan jeg føle mig tryg her? Er der noget velkendt her omkring, som jeg kan forholde mig til? Kan jeg regne med ham/hende? Ikke blot i partnerskaber, men også i gruppedannelser, er det et af vores væsentligste behov. Vi søger hen imod grupper, hvor vi kan føle os tryg og gør mange sociale handlinger for tryghedens skyld.

På den måde fungerer vores primitive lag ret … ja, primitivt!

I markedsføringsverdenen ser vi hvor mange ting, mennesker køber, fordi de tror, at det vil skaffe dem et bedre liv, hvor de kan være mere trygge. Ikke blot på forsikringsområdet, men også på mere subtile områder.

Som fx. at vi køber havregryn. Hvis forskerne siger, at det er sundt at købe havregryn, køber vi havregryn. Og vi køber løbetøj og begynder at løbe, hvis de siger, at det er det, der skal til. For at undgå angsten for og utrygheden ved at blive syg eller dø tidligt.

Tryghed i parforholdet

Der skal en basal følelse af tryghed til, for at elske et andet menneske. Man kan godt blive tiltrukket af noget utrygt, det kan være spændende, udfordrende, livgivende. Men for at elske et andet menneske på et dybere plan, har vi brug for at kunne regne med det menneske og føle, at det også tager vare på en og hjælper en, når man er særligt sårbar.

Hvordan vi gør hinanden tryg, ligger ikke kun i ord, men også i handlinger. Hvad gør du, når din partner, ven, dit barn, din kollega er på glatis? Rækker du en udstrakt hånd ud til at hjælpe, eller lader du stå til? Træder du ind og beskytter imod mere smerte, eller går du den anden vej?

Derfor er et centralt og evigt aktuelt spørgsmål fra den ene partner til den anden i en konfliktsituation altid:
Hvad kan jeg gøre, som kan gøre dig mere tryg?

Det er derfor et spørgsmål, jeg bruger meget i parterapi: “Hvad kan din partner gøre, for at gøre dig mere tryg i forhold til dette?”

Som terapeut kan du også fx. spørge: “Hvad kan du gøre, som vil din partner føle sig mere tryg?” eller
“Hvad ville få dig til at føle dig mere tryg lige nu / i den situation?”

På den måde kan du hjælpe din klient med at tænke på sin partner (eller fx. en ven eller en kollega) som en person, der også har brug for din beskyttelse. Og hjælpe til at søge henimod at kunne drage egenomsorg og søge at beskytte sig selv.

Psykoterapeut og parterapeut Gitte Sander