Sæt tempoet ned i vigtige samtaler

De fleste kender til hvor god effekt det kan have på en god samtale, hvis man går en tur langs vandet eller i det hele taget i naturen.

En stor del af årsagen til at vi søger ud for at tale med hinanden, er at vi naturligt sætter tempoet ned derude. Hvis vi er stressede eller føler os pressede har vi tendens til at øge tempoet idet vi siger og det vi gør. Det er ikke særligt befordrende for en konstruktiv samtale, hvis vi speeder for meget op, da vi let kommer til at sige eller gøre noget, som er uigennemtænkt eller for impulsivt.

Når vi har samtaler med hinanden og skal kommunikere om noget der er svært, er det let at komme til at misforstå hinanden. Det sker ofte, fordi vi går i forsvar og reagerer prompte.

En vigtig faktor i samtaler er tempoet.

Specielt hvis der er tale om en relation, hvor der har været eller er fare for konflikt eller misforståelser. Hvis vi er for hurtige i vores respons er det svært at få det væsentligste med, og vi kan komme til at sige eller gøre ting, vi slet ikke havde til hensigt at sige eller gøre.

Gode samtaler om vigtige ting, indbefatter at begge føler sig hørt og forstået og at begge har tid til at mærke sig selv og høre den anden.

Disse 8 ting er det godt for at sænke tempoet i en samtale:

Hvis vi regulerer ved at sætte tempoet ned i vigtige samtaler er det…

  • godt for intentionaliteten – at det, man siger, svarer til den intention, man har i sig,
  • godt for at storehjernen kan nå at følge med,
  • godt for vejrtrækningen,
  • godt for vagusnerven, som stabiliserer den indre ro,
  • godt for stress-nivaeuet,
  • godt for at mærke sine følelser bedre
  • godt for at holde sig til det virkeligt vigtige
  • og godt for at sikre man virkelig forstår hinanden.

Det bliver med andre ord nemmere for vores hjerne at følge med, koncentrere sig om det væsentligste og forblive i en tryg, rolig tilstand.

Når vi føler os tryg, behøver hjernen ikke bruge energi på overlevelses-funktionerne. Men kan fungere på et højere niveau, hvor den bedre kan arbejde med reflekterende og målrettede tiltag og kreativiteten bedre kan blomstre.

Derfor er det så vigtigt at sætte tempoet ned i samtaler, som er vigtige, men vanskelige.

Både derhjemme og på arbejdspladsen.

Psykoterapeut og parterapeut Gitte Sander

 

Læs slides om "Stop-modellen"

Disse slides handler om impulskontrol og selvregulering.
Præsentationen åbner i et nyt vindue.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.