På Tiktok har man stor-diskuteret om det at bruge tid med en figur i det nye GTA 6 kan betragtes som utroskab. I England har det ført til denne undersøgelse og artikel på BBC.

Umiddelbart vil de fleste tænke: Nej, det er ikke utroskab at “have en affære” med en fiktiv figur i et spil. 

Men nogle vil faktisk betragte det som utroskab, og det er forståeligt, hvis vi dykker ned i det.

Jeg var med i TV2 News & Co om emnet i et indslag, du kan se via dette link på 01:36.

I den anledning skrev jeg mig selv ind på sporet af en analyse af intimitet, jalousi og kærlighed i en tid med kunstig intelligens.

Lad mig sige med det samme, at jeg er slet ikke teknisk eller videospils ekspert og det tog mig tid at forstå at det er vigtigt at skelne mellem de forprogrammerede figurer i computerspil, og de mere avancerede AI-chatbots, der kan simulere længere personlige samtaler og virker mere interaktivt. Men begge dele rejser interessante spørgsmål om vores følelsesmæssige engagement i virtuelle relationer.

Hvordan kan det blive set som utroskab at bruge sin tid med en fiktiv figur på et videospil?

Psykologiske aspekter af relationer i interaktive spil

Som det gælder på Chatbots og sociale medier kan videospil  have en virkning lidt ligesom at blive “suget ind” i en samtale/kommunikation, der føles “let og uforpligtende”.

Når du er derinde, er der ikke de faktorer, som normalt regulerer os til hvor langt vi vil gå i face-to-face-kontakt. Så som: Øjenkontakt, tonefald, mimik og kropssprog. Det betyder at vi tendere at ville gå længere, end hvis vi var sammen med en levende person face-to face.

Det, der til gengæld vil være, er sådan noget som endeløs mulighed for bekræftelse og anerkendelse. Maskinen giver dig maksimalt ret i alt. Skifter du mening, skifter botten sikkert også mening. 

Man kan også forestille sig at spillet Grand Thef Auto, der forsøger maksimalt at efterligne normale sociale reaktionsmønstre, gør psykologisk manipulerende ting. For eksempel “bliver let afvisende, men alligevel interesseret”, så den fastholder interessen i at spille videre, som en serie hvor du lige føler at nu må du hellere se næste afsnit.

Den er sikkert også lavet til aldrig at blive rigtigt sårende overfor dig uden samtidigt at fastholde din interesse. Fordi hvis figuren kunne såre dig massivt – som virkelighedens mennesker kan – så gad du ikke spille spillet. Og det fortæller du til andre, som så heller ikke gider spille et spil, de får det dårligt af. Og så vil spilindustrien jo ikke få den økonomiske gevinst ud af investeringen, som de ønsker.

En af de positive sociale reaktionsmønstre, hvor botter kan konkurrere mod menneskelige relationer er at de super responsive. De svarer dig med det samme.

Responsivitet er en af de ting, som virkelig betyder noget i parforhold. Det er her, vi får følelsen af at betyde noget for den anden og ikke være ligegyldig. Så det er en kvalitet der værdsættes i nære relationer og alene den kvalitet er med til at fastholde vores interesse.

Derudover accepterer botter jo som regel det meste af, hvad du måtte diske op med. Hvilket de færreste levende mennesker gør.

I en levende relation vil noget af det, du siger og gør blive mødt af et misbilligende blik eller en direkte negativ respons. Som så igen regulerer dig, så du måske tænker dig om en ekstra gang før du vred ringer til din chef og beklager dig, fordi du så hvordan din partner reagerede.

Det vil sige, at jeg forestiller mig, at de har lavet figuren på en måde, så det på livagtig måde virker “let” og “overmenneskeligt tilfredsstillende” at indgå i relationen så at sige. Hvis du fx mangler bekræftelse for at føle dig speciel i den virkelige verden, kan du få den følelse i spillet.

Og så forestiller jeg mig, at du ved at spille spillet, får afgivet rigtig meget fortrolig information om dig selv. Du kan blive beundret. Du kan vinde. Du kan komme af med, hvis du går rundt med en kedsomhedsfølelse eller tomhed. I spillet er folk objekter, som du kan manipulere med, hvilket kan give dig en større følelse af kontrol og magt, end du måske har i virkelighedens verden. Du kan måske endda få en følelse af samvær, som du savner, hvis der er ensomhed i den virkelige verden, eventuelt også med andre, der spiller spillet.

Jeg tænker, at der er en spilleindustri, der har set mulighederne i, at mange partnere nogle gange drømmer sig ud af deres liv og parforhold og kan fristes til at have en udenomsægteskabelig affære med en figur, der umiddelbart virker ufarlig.

Kan en virtuel relation føles som en affære?

Affærer/forelskelse udvikler sig ofte ved at grænserne for fortrolighed langsomt rykker sig. Indtil du måske er mere fortrolig med den, du har en affære med, end med partneren derhjemme.

Alle parforhold funderer sig på tryghed og fortrolighed. De fleste partnere ønsker sig at være din mest fortrolige, den der betyder mest for dig, den der kender dine hemmeligheder og ser sider af dig, som andre måske ikke kender til.

Men vi har også alle både et ideal-selv og et mere skjult selv. Vi er to forskellige personer, og der vil være tanker du ikke kender, som jeg har. Og der vil også være ting, jeg tænker på, som jeg nødigt deler med dig, for så lever jeg ikke op til mit eget ideal om hvordan jeg gerne vil blive set af andre.

Det vil sige, at der er ting, vi ikke deler med vores partner, typisk fordi vi tænker at det ville såre den anden. Eller vi er måske bange for at miste den anden, hvis vi fortalte det. Så der ligger et filter.

Det samme filter sætter vi måske ikke ind overfor en bot eller et spil, hvis vi forholder os ukritisk. Der kan vi komme til at dele dybe tanker og eksperimentere, i lange tekster eller handlinger og adfærd, som fortæller rigtig meget om hvem vi dybest set er og hvad vi overvejer, tænker og føler.

Hvilket i øvrigt igen nemt kan misforstås eller fejltolkes af ens partner, hvis ens partner får adgang til de digitale informationer.

Det kan fx være hvis vi fx  har delt sådan noget som seksuelle fantasier eller hvis der er ting i forholdet vi er i tvivl om. Måske har vi scannet lejlighedsmarkedet og overvejet at flytte. Måske fantaserer vi nogle gange om at flygte ud af forpligtelserne, bare som en tanke, en fantasi. Måske har vi nogle seksuelle fantasier, som vi ikke har delt med vores partner. Nogle af vores private tanker og fantasier kan vi også undlade at dele med partneren, alene også fordi vi ikke er parate til at udleve dem i virkelighedens verden.

Der kan den information vi afgiver digitalt alligevel give et aftryk af, hvad vi har tænkt på. Google-søgninger er een ting. Men hvis vi kommunikerer rigtig meget med en bot eller aktiverer en figur i et videospil kan det vise yderligere omfattende information om hvordan vi tænker. 

Bots og spil er  indrettet, så de bliver ved med at interessere sig for flere detaljer om os, så vi “bliver suget ind” i lange samtaler og interaktioner, som afgiver rigtig meget information om en selv. Noget af det vil være af en art, som ens partner vil blive ked af at se, måske endda chokeret og rystet over at se. “Hvem er du egentlig? Jeg troede jeg kendte dig? Hvem er du ved at udvikle dig til at være?”

Selve den interesse for ens præferencer som et spil eller en bot kan vise overfor en, kan godt have en betydning for om man bliver hængende på linjen eller føler det som interaktionen som behag, man gerne vil have mere af, ligesom hvis man havde en affære.

Nyforelskede par interesserer sig utroligt meget for hinanden og tænker på hinanden næsten hele tiden. Hvis den person, du er forelsket i siger, at de godt kan lide pasta med kødsovs vil du gerne vide om de bedst kan lide det med basilikum eller oregano. Og netop sådan nogle meget interesserede spørgsmål i dig og hvad du tænker og hvilke præferencer du har, er noget der som oftest genererer tryghed og en god følelse i relationen.

På en måde er det jo ikke særligt interessant, om du får seksuelle fantasier om en fiktiv figur i et spil. Det mere interessante er om du investerer følelsesmæssig energi ind i botten. Om det så at sige bliver et sted, du får øget lyst til at hænge ud. Og så igen om det på godt eller ondt kan påvirke eller dine forventninger og handlinger i forhold til din partner i det levede liv. Og om det kan væsentligt påvirkelig dit følelsesmæssige liv, din livskvalitet og dit mentale helbred.

Man kan fx forestille sig at de fiktive figur eller botten kan give dig så ideel en respons, at det kan være svært for et ægte levende menneske at leve op til. Man kan også forestille dig at diskrepansen imellem dit liv i spillet og i virkelighedens verden kan blive så forskellig, at det øger en følelse af at have svært ved at mestre livet, medmindre man er i spil-verdenen.

På nogle måder minder dette om at have en affærer.

Affærer har det med at idealisere hinanden og skabe en illusorisk forelsket boble med hinanden, som ikke sjældent ligger fjernt fra virkelighedens realismer. Hvilket man så kan få et chok over at opdage, den dag affære bliver opdaget. Hvor man må indse, at man har været forført og svømmet hen i noget, der kunne afføde voldsomt dårlige konsekvenser i ens ægte levede liv. Det har mange prøvet.

Sådan starter affærer ofte

Affærer starter ofte med at man begynder at dele stadig mere fortrolige ting med hinanden. For eksempel omkring ens følelser og ting man er frustreret over i sit parforhold.

Og så får man bekræftelser og pæne emojis tilbage. Nej hvor synd for dig. Du er så skøn.

Det havde vi brug for at høre, endelig nogen der forstår hvad vi taler om, vi får velbehags-hormoner udløst, og så fortsætter vi.

Det med at affæren er hemmelig øger kun spændingen. Spillet mellem parterne, også i virkelighedens verden er en del af hvad vores hjerner tolker som “tryg spænding i tilværelsen”.

“Vi har denne ting kørende sammen” kan blive til et fristed, hvor vi kan flygte hen, når vi trænger til et pusterum fra hverdagens krav og udfordringer. Et sted, hvor man kan foretage sig ting, man måske normalt ellers ikke ville gøre.

Man kan ikke bare sænke paraderne, men måske ligefrem smide paraderne.

Vi responderer hurtigt, hvilket bekræfter relationen og at vi er betydningsfulde for hinanden, modsat en ligegyldig person. Vi kan påvirke hinandens handlinger, åbner op for at lade det ske.

Flere af disse mekanismer vil forventeligt træde i kraft i et videospil med en fiktiv, bot-styret figur.

At nogle kan opfatte partnerens samtale eller spil med botten som utroskab kan skyldes:

1. Det tager opmærksomhed fra partneren. Måske har partneren i forvejen en følelse af at få for lidt opmærksomhed.Mange partnere klager allerede over at deres partner bruger for meget tid på telefonen/skærmen. Det er svært at have sin opmærksomhed flere steder på een gang. Hvilket betyder, at din partner kan opleve dig som utilgængelig, hvis du er dybt opslugt af noget. Også mere end du nødvendigvis oplever dig selv. Det handler hvorvidt man lytter, har øjenkontrakt og på hvilken måde man svarer.Når vi laver noget andet end at være opmærksomme på dem, der gerne vil i kontakt med os, kan de føle sig mindre betydningsfulde eller måske ligefrem ligegyldige og opleve os som utilgængelige.
2. Du putter måske en fortrolighed ind i spillet  via dine handlinger.I Chatbots ser man at mennesker fortæller den dybe hemmeligheder i lange tekster. Som i øvrigt kan blive læst af din partner, og hvis det er omfattende kommunikation kan der være meget at misforstå eller tolke på fra et helt andet perspektiv end det, du selv sidder med. For eksempel kan eksperimenter, hvor man for sjov prøver at spørge botten om noget tolkes som fakta med en følelsesmæssig betydning.Men i et spil kan det også blot være det, at man, når man sidder og aktiverer figuren til at gøre bestemte ting, kan man qua sine valg implicit dele private intime oplysninger af en slags, der kan være følelsesmæssigt ladet i parforholdet.Dine valg kan tolkes af en partner. “Nå, hende vil du gerne gå i bad med. Jeg synes da ellers ikke længere at du er særligt interesseret i at gå i bad med mig.” Eller du vælger måske at figuren skal udføre eller deltage i handlinger, som din partner ikke vil være med til i virkelighedens verden. Eller du holder måske en perfekt ferie med figuren, hvor i virkelighedens verden havde du og din partner en rigtig dårlig ferie, hvor I skændtes fordi du ville til London og din partner ville på strandferie.
3. Din partner er måske allerede jaloux alene på baggrund af dit skærmforbrug.
   I mange parforhold er det sådan, at den ene part ønsker mere kontakt og den anden ønsker mere frihed. Hvilket bliver til at den ene kan komme til at jagte den andens opmærksomhed og interesse. Og jo mere man gør det og er kontakt opsøgende, jo mere længes den anden efter friheds-steder.Frihedssteder man tager sig, eventuelt med henblik på at mindske stress, kan udvikle sig som direkte flugtveje for et pres man oplever i parrelationen.Vi er meget forskellige med hensyn til hvor meget kontakt med andre, vi trives med. Hvilket grundlægges i opvæksten og selvfølgelig også har med personlighed at gøre. Så nogle af os har et behov for at søge ud i et space, hvor hjernen får fred og vi ikke rigtig skal forholde os til noget eller nogen. Det kan vi for eksempel gøre ved at sidde og scrolle på telefonen, ved at begynde at træne op til et cykelløb, ved at søge ud i naturen, sidde og læse bøger,- eller ved at spille computerspil.
4. Gentagelser over tid. Hvis det at søge en bestemt flugtvej gentager sig og bliver til et mønster, der foregår flere gange om ugen i timevis og vi som partner ikke oplever at have fået den kontakt vi ønsker, så begynder det at blive et større problem. Fordi det vil måske bekræfte vores skrækfantasier om, at vi er blevet betydningsløse. Eller vi kan tænke, at den anden er ikke længere forelskede i os, men mere forelsket i spillet på skærmen.“Du hører aldrig efter hvad jeg siger”, “Du er aldrig tilgængelig for mig.
   
   Romantisk konkurrent?På den måde kræver jalousi og utroskabsfølelse ikke som sådan en reel romantisk konkurrent, men kan sagtens handle om tabet af opmærksomhed, tilgængelighed og følelsesmæssig kontakt.

   Jalousi er en følelse og ikke et faktum. Det vil sige, at man kan godt føle jalousi uden at ens partner har gjort noget ‘forkert’ eller uden at der i andres øjne er nogen reel årsag til at være jaloux.

   Omvendt kan man også godt overskride udtalte eller uudtalte grænser i parforholdet, uden at det af den grund giver anledning til at den anden lige netop føler jalousi.
   

Utroskab handler altså ikke altid om, hvorvidt der er en virkelig person i den anden ende, eller hvor reel stor trussel mod parforhold den person er. Utroskab handler lige så meget om fortrolighed, loyalitet, respekt, opmærksomhed og det at føle sig forbundet.

Man vil sikkert også kunne se, at det vil kunne direkte puste til negative følelser hos partneren, at der er tale om en bot. Partnere vil gerne føle sig god nok, måske ligefrem speciel. 

Man kan sagtens blive følelsesmæssigt optaget af, at ens partner har en nær relation med en person, der slet ikke er nogen trussel.  Personen være grim, dum, fattig, syg, lugte, whatever. Alligevel kan det føles som en affære, at partneren har denne kontakt og prioriterer den i livet. Forværret af hvis noget af kontakten foregår i hemmelighed, som vækker yderligere mistro. 

Selve det, at der er noget, der er så betydningsfuldt, og måske får din partner til at føle sig veltilpas, betyder noget for lige netop partnere. Måske er han mere ærlig der? Måske har han det bedre, når han er sammen med hende? Måske giver hun ham noget, som jeg aldrig vil kunne give ham? Måske er han bare sammen med mig af praktiske årsager?

Hemmeligheder og/eller løgne betyder også noget i den sammenhæng. Hvis du fx har en partner, der ønsker mere nærvær og tit taler om det, kan du begynde at skjule en egentlig ret ligegyldig aktivitet, fordi du ikke orker tale om det. Men her kan en for dig ret ligegyldig aktivitet pludselig udvikle sig til et stort parforholdsproblem. Hvilket handler om tilliden til hinanden i forholdet og om man kan stole på og regne med hinanden og regne med at virkeligheden er sådan, som man tror den er. Hvis ikke den er det, kan det give anledning til mistro og en usikkerhed, der har det med at kunne gå i selvsving.

Dette er ret vigtigt, hvis vi snakker om en egentlig afhængighed af aktiviteten. Fordi snart sagt ligegyldigt hvilken afhængighed du har, vil du måske helst skjule omfanget af den for omgivelserne. Og måske også for dig selv.

På den konto kan der være rigtig meget i spil. Et eksempel kan være, at en ung partner gang på gang opdager, at du sidder og spiller meget mere end du vil indrømme. Måske vil du ikke engang indrømme det overfor dig selv. Men for din partner kan din adfærd blive sat op overfor alle de håb og drømme, hun har for jeres forhold i fremtiden.

Hvordan kan man blive jaloux på et video-spil? Er det så ikke den, der er jaloux, der har et problem? Hvorfor bliver man jaloux?

Tænk på nyforelskede par. Som nyforelsket vil mange partnere ønske sig at vide ALT om den anden. Nysgerrigheden er enorm og man ville måske nærmest ønske at man kunne kravle ind i hovedet på den anden. “Jeg kunne godt tænke mig at bo i hans hjerne en stund”. Netop den mulighed, kan man føle, at et spil eller en bot får.

Noget af dette kan også bero på ens egen usikkerhed, ængstelighed eller et kontrol-behov hos den, der er jaloux. 

Jo mindre man selv føler sig elsket, attraktiv, værdsat eller god nok, jo mere kan partnerens interesse for andre ting udgøre en trussel.
Jalousi handler ofte meget om en lav selvværdsfølelse og peger ofte på noget, personen oplever at få eller have for lidt af.

Jalousi i parforhold handler også om tilknytning og er en følelse der ofte er knyttet til angsten for at blive erstattet eller miste sin partner.

Selv dit arbejde eller dine fritidsinteresser kan føles truende for en usikker eller jaloux partner. Det kan være den tid du bruger på at træne op til Triathlon, på dit renoveringsprojekt, din hest eller på dine klienter, hvad som helst, som får din fulde opmærksomhed og opprioriteres på dit tidsforbrug. 

Hvis man ser det fra den jaloux persons perspektiv ser det sådan ud at:

I parforhold vil de fleste gerne være 1. prioritet og den særligt udvalgte, mest betydningsfulde. Så hvis partneren bruger sin tid på noget andet, er mere fortrolig med andre, eller ganske enkelt viser mere interesse for andre ting end partneren, bliver man bekymret.

En del af den historie er også, at man i starten af et parforhold som regel har fået mere af det, som man nu længes efter. Man har altså oplevet hvor fedt forholdet kan være, hvis man har partnerens fulde opmærksomhed. Man har oplevet hvordan det kan føles, hvis partneren gør en ekstra indsats for at være opmærksomt tilstede. 

Mange vil i forelskelsesfasen opleve at svæve på en lyserød sky, hvilket opstår blandt andet i og med at man får så meget positiv opmærksomhed. Man føler sig set og hørt, og man føler sig som en del af et forbundet team. “Hvis bare du og jeg er sammen, kan vi alt”.

Hvilket kan opleves som det modsatte af at partneren er dybt begravet i computeren, arbejdet eller fritidsinteresserne. Når partneren bliver det, kan vi blive i tvivl om vi stadig er gode nok og værd at elske. I tvivl om vi har den samme betydning, eller om vi er blevet ligegyldige for den anden.

I forhold til optagetheden af en fiktiv figur kan man også forestille sig at nogen simpelthen får følelsen af: Okay, kan jeg så bare erstattes med en fiktiv figur og den er lige så interessant? Hvilket værd efterlader det mig i?

De nye generationers udfordringer

Det slår mig at den diskussion omkring hvorvidt GTA 6 affære er utroskab foregår mest på TikTok, som er mest brugt af unge og at dem jeg har set udtale det, mest er unge kvinder.

Man kunne godt forestille sig, at disse unge kvinder er vokset op med voksne forældre, der netop har været dybt begravet i deres telefon, og at det er derfor følelserne popper op ved tanken om at deres partner skulle være det.

Det kan trigge til frustrationer som “Det, der foregår på skærmen, betyder mere end mig”, “Jeg er ligegyldig for dig, dybest set, det eneste der betyder noget for dig er din skærm.” 

Børn af forældre, der har en afhængighed kan i høj grad føle sig nedprioriteret og ikke som nummer 1, måske endda til et niveau hvor man næsten aldrig har følt sig det.

Og der kan man godt forestille sig at de generationer, hvis forældre var begravet i afhængigheder af telefoner / skærme, vil komme til at få et stort unødt behov for menneskelig kontakt. Og herunder kunne få stærke følelser overfor noget, som deres partner bruger mere tid på, på en skærm.

Så man kan heraf afledt også spørge:

Hvad sker der med vores forventninger til kærlighed og parforhold, hvis vi på skærmene vænner os til relationer, hvor den anden altid er tilgængelig og i høj grad indretter sig efter os?

Og:

Hvad sker der, hvis generationer, der i forvejen er vokset op med at deres forældre har været meget tilgængelige og opmærksomme på deres behov, gennem bots og spil osv. vænner sig til relationer, hvor den anden i høj grad er tilgængelig og indretter sig efter vores behov.

Der er noget i spørgsmål om opmærksomhed og tilgængelighed, der bliver centralt.

Noget af svaret på det tror jeg desværre allerede vi kan se hos blandt andet den gruppe af unge mænd vi har set i praksis, som er storforbruger på gaming, men som i en alder af 30 opdager, at de har haft rigtig svært eller umuligt ved at blive kærester med nogen eller indgå i et parforhold.

Udover utroskaben vise det sig også i min research, at GTA 6 er globalt klassificeret til en 18+ aldersgrænse, fordi spillet indeholder: 

• Blodig og realistisk vold (herunder lemlæstelse)
• Stofbrug og alkohol
• Stærkt sprog og moden humor
• Nøgenhed og stærkt seksuelt indhold
• In-game køb

Og så er det jo, at man kan bekymre sig om hvor mange unge under 18, der spiller spillet alligevel og i den forbindelse i det hele taget de dannende effekter af spillet i ungdommens identitetsskabende år.

Hvad er forskellen reelt på at forelske sig eller have en affære med en fiktiv person frem for en ægte levende person?

Rent psykologisk kan der for en selv være få forskelle. Der er mange former for utroskab, som kan minde om en affære med en fiktiv figur eller en bot.

Eksempelvis kan man sidde og skrive med kvinder man ikke kender, man kan se på live-video porno, man kan oprette en profil på Scor eller et datingsite, men aldrig mødes med nogen IRL. Man kan blive besat af udvekslinger med personer man aldrig møder face to face, eller slutte sig til Onlyfan-skaren og intimt følge en bestemt persons færden.

I min bevidsthed er der dog den særkende ved netop disse computerspil, at de ligesom sociale medier eller chatbots decideret bliver skabt med en hel stor industri bagved sig til netop at suge dig ind og gøre dig mere og mere afhængig af at relatere med figuren og bruge spillet mere og mere.

Når der er det på færde, er der jo reelt skabt en sluse med det formål, indeholdende risikoen for at gøre sårbare personer afhængige af de underholdende stimulanser, så at sige.

Hvis du ikke tror, at mekanismen kan ramme dig selv kan du overveje om du måske kender noget lignende fra dig selv ved at have samlet på Anders And blade eller hængt plakater op af et eller andet idol, eller for den sags skyld fulgt bestemte personer eller fantaseret om bestemte personer, som ikke som sådan var en del af dit levede fysiske liv.

Jeg forestiller mig at det er noget med at man i spillet så får forskellige eventyrlige, spændende og bekræftende oplevelser med en eller anden form for ideal-kvinde. Der sikkert er skabt på en måde, så hun aldrig nogensinde bliver utilfreds med dig eller stiller krav og ønsker, men mere bare deltager velvilligt i dine påhit og bekræfter dig på diverse måder.

På nogle måder kan man jo sige, at det ikke ligger så langt fra at opsøge anonyme prostituerede eller sidde og forestille sig at gå i bad med en på Onlyfans eller ringe til en sexchat-linie. Her er der godt nok en levende person på den anden side, men som jo stort set “skuespiller” sig til at imødekomme dine behov på en lignende måde som en fiktiv figur kan gøre det.

Selve fænomenet idol-dyrkelse eller det at blive optaget af noget, som en anden person kan, kan jo tjene som et springbræt til at forbedre sig selv eller fremdyrke nogle positive egenskaber ved sig selv. Men der kan du sige, at hvis idolet er en lækker kvinde i et spil, som du kan køre i bil med eller gå i bad med, får du næppe ret meget åndelig inspiration ud af det, og de kreative muligheder er muligvis begrænset. 

Jeg tror personligt ikke ret meget på, at fiktive eller skuespillende personer kan formidle ret meget heling. Man kunne jo godt overveje om sådanne figurer kunne give folk noget, som fx havde et handicap eller nogle særlige mere usædvanlige præferencer, som man på den måde kunne få levet ud. Men det tror jeg desværre kun sjældent er tilfældet. Begrænsningerne i relationen skaber et hæmmet rum for en dybere følelsesmæssig tilfredsstillelse og udforskning, alt andet lige, og vil støde på en mur. Og ved den mur kan det blive sorgfuld, når begrænsningen i virkelighedens verden går op for en.

GTA 6 – Der er tale om en bot-styret figur, ikke et menneske.

I virkeligheden kan selve “affæren” med den bot-styrede figur i videspillet sammenlignes med teenageres idoldyrkelse af en person, man ikke kender og aldrig har mødt. Ligesom hvis du har et sportidol eller en forsanger, som du har et crush på og føler dig stærkt tiltrukket af, selvom du måske aldrig har mødt vedkommende.

Mange har som teenagere prøvet at have fantasier om samvær med sine idealiserede idoler. Og du kan sige, at mange gør også som voksne meget for at komme tæt på idoler – og fx få selfies med dem.

De positive spiraler i hjernen vil som menneskelig mekanisme begynde at projicere positive egenskaber ind i den person, du idealiserer. På præcis samme måde som vi kan projicere negative egenskaber over i andre mennesker, som vi dybest set ikke kender. Det kan ske bevidst, men i høj grad også ubevidst, at man tillægger andre mennesker forskellige egenskaber.

Selve de mekanismer, der ligger til grund for at vi overhovedet kan leve os ind i sådan et spil, er lidt på samme måde som vi kan leve os ind i en bog eller en film. Hvor vi ofte vil kunne identificere os mere med nogle karakterer og mindre med andre. Og måske også idealisere nogle af karaktererne eller føle os særligt optaget af visse karakterer eller tiltrukket af dem. Nu vil vi så vide mere om dem og læse næste kapitel eller se næste afsnit i serien.

Vi ved godt at det ikke er en virkelig figur, men fiktion eller skuespil, alligevel bliver vi optaget af det.

Videospillet som beskrives her, gør for sit vedkommende sikkert alt for at efterligne almindelige menneskers sociale relationer, således at brugeren får en dølt oplevelse af at være deltagende..

Men botter har ikke empati. I hvert fald ikke endnu. Der siges at måske får de mere empati, jo mere de lærer om mennesker og menneskers følelsesliv.

Udviklerne og firmaerne bagved designer det sådan, at de kan få dig til at blive hængende. Hvilket en elskerinde måske også ville gøre, iøvrigt. Som den gamle supermarkedsreklame sagde: “Det tager kun ti minutter, men vi vil så gerne have at du bliver lidt længere.”

Forskellen på en illusorisk bot-persona og en genuin relation med et rigtigt levende menneske er:

1. Du kan kontrollere eller slukke for botten, hvis den frustrerer dig.
2. Et ægte levende mennesker er tilstede og dermed med til at kalibrere jeres to hjerner og regulere dig. Du får clues som øjenkontakt, ansigtsudtryk og kropssprog, som er med til at regulere din adfærd.
   Eksempelvis: Din partner kender dig måske gennem ti år og du kan simpelthen SE på partnerens udtryk, at det du lige sagde, at du ville ringe og beklage dig over til chefen, synes partneren er en rigtig dårlig ide.
3. Et levende menneske vil som oftest være mere uforudsigelig end en bot. Medmindre du ligefrem har promptet botten til at gøre uforudsigelige ting. Dette kan være en fordel eller en ulempe. Hvis du er vokset op med uforudsigelige voksne, vil det klart føles som en stor fordel at her er der noget, som du selv kan styre og som agerer forudsigeligt.
4. En bot er som regel enig med dig. Botter kommer måske med nogle refleksioner, men grundlæggende give dig ret i hvad som helst og gå med på dine impulser i det omfang det er den muligt. Hvis du skrifter mening, skifter botten også mening. Iøvrigt misforstår Chat-botter også ofte hvad man er interesseret i at vide noget om, medmindre man prompter dem meget præcist.  Så de er langt fra så dygtige til at ramme plet, som en person, der kender dig super godt og har en følt oplevelse af fx hvad du er optaget af og præfererer.
5. Videospil er skabt til at forføre dig. Man skal ikke undervurdere hvad spil industrien er kapable til. De lever af at gøre folk afhængige og ved hvilke belønningsknapper de skal trykke på for at du bliver hængende. De vil gøre deres til at sikre at dette bliver som nikotin for kærlighedshungrende individer.
   Hos et levende menneske får du en mere genuin menneskelig reaktion. Et levende menneske vil fx. sætte grænser for dig, stille ønsker, blive frustreret og ja, kort sagt reagere mere menneskeligt. Blive irriteret over nogle af dine mindre flatterende træk. Hvilket ikke er nær så forførende.
6. I forførelsens mekanismer indgår det at den anden gør sig umage. Lytter til dig, bemærker dine behov og interesser, er interesseret i hvem du er. Dette er en af ting, der dæmpes med tiden, det vil sige at det med tiden ikke bare sker automatisk i et ‘noramlt parforhold’.En bot kan forevigt gøre sig umage og interessere sig uendeligt for hvad du gerne vil tale med den om. Hvor hos et levende menneske vil du før eller siden støde på en begrænsning.

Mulige konsekvenser for individ og parforhold, hvis en partner bliver afhængig af spil eller virtuelle relationer  og bruger meget tid på det:

1. Massiv skam, når det går op for en, hvad man har deltaget i, eller når partneren opdager det. Det lyder måske overdrevet, men det er sådan det ofte er, både med afhængigheder og med grænseoverskridende adfærd, at man efterfølgende bliver ramt af massiv skam.
2. Om en relation med en virtuel figur kan anses som utroskab, afhænger fuldstændigt af parrets værdier, aftaler og grænser.
   Tillids- og kontaktbrud i parrelationer, hvis det overskrider aftaler. Den anden kan få mistro overfor sin partner og måske også tvivlsætte partnerens dømmekraft. Det at kunne blive forført er en menneskelig mekanisme, som kan ramme alle, selvom alle ikke forføres virtuelt.  Man kan måske se det som en slags fetich og  man kan godt i mange andre af livets forhold bevare sin dømmekraft, selvom det måske kan føles som om og/eller andre ser en som om, at man har mistet dømmekraften på dette felt.
3. Et lavere selvværd end man oprindeligt havde. Man kan stille sig selv efterfølgende sig selv spørgsmål til sig selv. Er jeg god nok? Er jeg kun værd at elske for en robot? Betyder jeg overhovedet noget for nogen?En del af miseren består, ligesom ved affærer, i at man jo også får brugt rigtig meget tid og opmærksomhed et bestemt sted, som hvis man havde brugt tinde og kræfterne i sit parforhold eller familie, eller bare på levende fællesskaber, ville man have dyrket sin have så at sige der.
4. Kendskab til og måske også en større bevidsthed om egne grænser. Men også risiko for at ens egne grænser efterhånden forrykkes undervejs på en usund måde.
   Der kan hypotetisk kan være en risiko for en normalisering af eventuelle urealistiske eller voldelige interaktioner mellem figurerne. Denne normalisering kan påvirke især unge menneskers forventninger til relationer i det virkelige liv.
   Hvis man ikke kan sætte grænser for sig selv på skærmforbrug, sociale medier eller i forhold til bots kan der være en vis sandsynlighed for at man mere generelt har svært ved at sætte grænser. Selvom det ene er ikke lig med det andet.

Hvorfor betyder det overhovedet noget om unge mænd fx bliver overoptaget af en figur i et spil?

Noget af det, der er vigtigt, er at det er afgørende vigtigt for at kunne fungere i livet, at kunne indgå i og afstemme sig reel kontakt i virkelige relationer.

Noget af det, der er også er vigtigt, handler om om hvorvidt  mennesker er i stand til at kontrollere sig selv og udskyde behov.

Man klarer sig bedst i livet, hvis man har lært at regulere sig selv og udskyde behov. I virkelighedens verden er der realisme, som stiller krav til at du kan udskyde dine behov.

Hvis du har lært din hjerne instant behovstilfredsstillelse alene på sådan et område som bekræftelse og anerkendelse, kan der vente dig en dyb depression, den dag du oplever at den holder op med at komme automatisk.

Impulsivitet.

Man lærer ikke sig selv selvregulering ved at drive med på impulser og søge tilfredsstillelse impulsivt for sine behov.

Mål og værdier.

Hvis man gerne vil bedre sit selvværd fra grunden, er det noget med at blive mere bevidst om sine egne værdis og får en følt oplevelse af at kunne kontrollere sig selv og arbejde for ting i retninger, der stemmer overrensstemmelse med sine værdier. Det giver selvværd og selvtillid.

Mening og livsindhold.

Findes fx i nære relationer og fællesskaber. At sidde og have brugt år på at flirte med en bot vil alt andet lige føles i sidste ende som meningsløst spild af liv.

Aggression

GTA kan indeholde betydelige elementer af vold og aggression i spillet. På samme måde ser vi at  flere af de Chatbots som børn og unge også bruger, er promptet til at fx komme med flere aggressive forslag til handlinger inde i botten.  

Det kan betyde noget for dannelsen af et barn eller et ungt menneske. Både med hensyn til potentiel udvikling af angst eller krænkende adfærd. Men også bare som en del af ens identitetsdannelse og ens forforståelse af hvad voksne relationer består af.

Når du er ung søger du svar på, hvordan du skal gebærde dig i livet. Og der kan man sige, at hvis du lærer din hjerne mere hårde eller aggressive måder at være i verden på, risikerer du også at lære noget om fx parrelationer, som ikke vil virke i virkelighedens verden. Da virkelige mennesker vil reagere på din hårde måde at være i verden på.

Hvad er utroskab i dit parforhold?

Det er i høj grad forskelligt, hvad personer oplever som utroskab i parforhold. Det er individuelt og handler en hel del om hvilke værdier man lægger vægt på, hvilken kultut man lever i og kommer fra.

Derudover er det også meget forskelligt hvilke forventninger vi har til vores parforhold og partnere. Ligesom det er forskelligt hvor meget opmærksomhed og kontakt vi ønsker, og hvor stort et behov for sådan noget som frihed og alenetid vi har behov for. Vores behov for spænding og nye oplevelser kan også være forskellige.

Hvis man tidligere har oplevet chok i forbindelse med forældres eller partneres utroskab vil man iøvrigt ofte være mere følsom overfor mange slags hændelser, der kan minde en om tidligere utroskabssituationer, hvor man fx har oplevet brud i ens relationer.

Ligeledes hvis man som sagt har et lavt selvværd og dybest set ikke føler sig særligt berettiget til partnerens kærlighed, kan ens selvfølelse være så undermineret, at man simpelthen tror på, at en for partneren dybest set ligegyldig person eller såsom en fiktiv figur kan være mere interessant end en selv.. Hun ser bedre ud end mig. Hun er mere perfekt end jeg nogensinde bliver. Hun siger alle de rigtige ting. Jeg burde være ligesom hende. Det er også sådan et sted det ka komme fra, at så mange siger, at en relation med en fiktiv figur er utroskab.

Det kan jo også have et islæt af religiøse overbevisninger. Mange religioner har gennem historien påbudt, at man ikke må udfordre drifterne og endsige kigge efter tiltrækkende væsener. Lade sig friste og komme i sine drifters vold. Du må ikke bedrive hor, heller ikke med fiktive figurer. En kvinde, der er halvnøgen eller udfordrende klædt er en tøjte. Man skal gå med tørklæde.. Du må ikke kigge på andre kvinder end din hustru. Osv.

Forførelse

Meget af emnet handler jo grundlæggende om, hvad vi kan blive forført af. Og måske også af graden af grådighed, altså hvor langt vi er villige til at gå, hvis vi bliver forført af kvaliteter, der vækker behag.

Spilindustrien er klar til at tage skridtet videre i at forføre folk til at spille deres spil. De har fundet ud af at en del mennesker fantaserer om at have en udenomsægteskabelig affære. Og det vil de så nu slå mønt på.

Rigtig mange utroskaber, også i virkelighedens verden, opstår ikke som nogle antager ud af at der nødvendigvis er “noget galt” med den person eler det parforhold. Men opstår ganske enkelt fordi muligheden var der, og man blev forført af noget i situationen og fik ikke sat grænsen.

Hvad er det, den virtuelle relation tilbyder, som personen måske savner i sit virkelige parforhold?

• Kontrol
• Spænding
• Interesse / nysgerrighed
• Spænding, lethed, underholdning
• Pause fra hverdagens udfordringer
• Afledning
• Bekræftelse og anerkendelse
• Hurtig responsivitet
• Tilgængelighed
• Inspiration
• Mangel på følelsesmæssig reaktivitet / objektivitet

Hvad kan man som partner gøre, hvis ens partner er meget generet af ens spilforbrug

Lyt og tag det seriøst, som du hører. Hvis man er virkelig afhængig af noget, bimler alarmklokkerne tit hos dem omkring en først, ens nære har måske fået øje på noget, de har ret i.

Husk at give din partner tilstrækkelig opmærksomhed og tid. Nogle gange er det ikke så meget, der skal til, før bægeret er fyldt op og du lettere bruge tid på egne interesser.

Sæt nogle tidsmæssige afgrænsninger på for dig selv og overhold dem. Lav nogle positive mål for andre ting i dit liv at nå, og gå efter at nå dem. Fx på kost, motion, søvn, socialt samvær uden for skærmen.

Det sidste er vigtigt. Det er en meget negativ spiral at game for meget, hvor man i stadig større grad kan bruge tid på at game og mindre tid på fx uddannelse, arbejde eller at vedligeholde gode face-to-face-relationer.

Bryd sin isolation. Hvis man isolerer sig mere og mere for at sidde og spille kan det blive en meget negativ spiral, der fører til yderligere isolation, ængstelighed, usikkerhed. Og det kan blive sværere og sværere at begå sig i et parforhold, date, søge job, passe sin uddannelse.

Søg hjælp, hvis problemet er stort. Der findes hjælpmuligheder for spilafhængighed, som er specialister i netop de problemer, du står i.