Skilsmisse rådgivning
Af Gitte Sander d. 14. april 2014
skilsmisse raadgivning

Skilsmisse rådgivning

Dette indlæg handler om rådgivnin i forhold til hvordan man psykisk kommer sig over smerten ved en skilsmisse. 

Det kan virkelig gøre ondt at blive adskilt fra en partner. Det at blive forladt er forbundet med stor smerte. Men det gør som regel også ondt på den person, der træffer beslutningen om adskillelsen. Begge dele kan være forbundet med lige stor forvirring og smerte.

For begge parter er det som regel sådan, at man har arbejdet længe og brugt mange kræfter på at få parforholdet til at fungere. Med alle de håb og drømme, der var i starten af forholdet.

Ofte har parret været flere år under pres og viklet sig stadigt dybere ind i egne overlevelsesstrategier og uhensigtsmæssige mønstre og vaner, som det til sidst bliver umuligt at se sig ud over. 

Man har såret hinanden for dybt og har fjernet sig for meget fra den positive opadgående spiral, man havde til hensigt at udvikle sig i, i starten af forholdet. For i stedet at grave sig ned i et stadigt dybere hul sammen.

Intentionerne i starten af forholdet var kærlige og håbet var som regel lysegrønt i retningen af at føle sig forbundet og få sine behov mødt.

– Hele vores væsen strækker sig ud efter parforholdets positive heling og vækst. Vores behov for kontakt er basalt. Vi længes efter følelsen af samhørighed og at føle sig forbundet.

– Og derfor er brud i et parforhold er næsten altid forbundet med at der opstår en alvorlig indre krisetilstand.

 

Chok – krise – bearbejdning – nyorientering

Når beslutningen først er taget om skilsmisse, er første reaktion er en slags choktilstand.

I denne tid skal man virkelig  passe på, fordi ens egen dømmekraft muligvis er noget nær ikke- eksisterende. Og man kan komme til at handle på måder, man senere bitterligt fortryder.

Når det første chok er overstået følger behovet for at bearbejde det hele, før man kan nyorientere sig.

Hvis ikke man kommer videre end chokket og får bearbejdet situationen, kan det være svært at komme hen til det sted, hvor man kan orientere sig videre hen i livet.

På et tidspunkt bliver det relevant at kigge fremadrettet på, hvad man videre vil i sit liv og søge en ny – og måske bedre – måde at leve på og parrelation at være i.

Men man kan med andre ord sidde fast i smerten over tabet af sin elskede og det liv man gerne ville leve sammen med vedkommende.

Hvis man bliver så bange i situationen, at man kaster sig hovedkuls ud i et nyt forhold, er det ikke altid at man får valgt den rigtige nye partner.

Ofte vil man finde sammen med en, der giver en nogle af de samme udfordringer som den forrige.

Og hvis ikke man får kigget på sine egne reaktionsmønstre og vaner er der risiko for, at man vil fortsætte med at aktivere den samme slags problemer for sig selv, som man gjorde i det tidligere parforhold.

Smerten er ikke bare noget der handler om alle de tanker man har om forholdet, det rammer ligefrem også ens fysik. Mange får alvorlige stress- og depressions symptomer som søvnløshed, vægttab, mangel på appetit, høj arrousal osv. Man kan få ondt i hjertet, en følelse af totaludmattelse, hukommelses- og koncentrationsproblemer osv. En stor andel af nyskilte kan faktisk få en depressionsdiagnose, hvis de går til lægen, med rækken af tilløbne symptomer. (Ligesom en andel af deprimerede kan blive skilt, på baggrund af, at de oplever en ligegyldighed eller følelsesfladhed, men det er en anden snak)

Der er lavet undersøgelser, som viser, at sociale tab eller eksklusion aktiverer nogle af de samme centre i hjernen, som fysisk smerte gør. (Læs fx. artikel om ‘Why love literally hurts” her)

Så det er altså ikke for ingenting, at vi nærmest kan føle det, som havde vi været ude for et trafikuheld eller var blevet kørt over af en damptromle og havde mistet vores ene arm, når vi i hverdagen pludselig står i et tomt hus, hvor der før var en familie.
Man kan også opleve sig lukket ude fra sin sociale gruppe, når ex-svigerfamilien, som man holdt meget af, pludselig skal på ferie med ens børn og man ikke selv skal med, eller hvis man får indtrykket af at vennerne taler mere med den anden part end een selv, og man bliver bange for at miste dem – det er ikke kun bruddet fra selve partneren, men også hele den sociale adskillelse fra familie og venner, der er slem for hele vores ur-gruppe-instinkter.
Samt det, at man måske skal flytte og etablere et helt nyt fundament i livet økonomisk og praktisk.Derfor kan det være klogt at hente hjælp til det, man kunne kalde en ‘bevidst skilsmisse’ (Læs evt. Tammy Nelsons om ‘Concious uncoupling her). Som Tammy skriver, kan det være ambitiøst at forestille sig en ‘bevidst’ skilsmisse, da en skilsmisse trigger alle vores forsvar, men så meget desto mere er der brug for hjælp til processen.

Skilsmisse hvordan får man hjælp?

Man kan fx vælge at opsøge mediation hos en advokat og vejledning vedrørende samkvem, ligesom der findes familierådgivninger for skilsmisseramte. Nogle gange kan sager hos advokater eller statsamt slide endnu mere på forholdet og det kan være vigtigt at skelne mellem det praktiske og det kommunikative fremadrettede. Det er ærgerligt, hvis kommunikationen går helt i hårknude pga. praktiske spørgsmål eller stridsmål.
Det kan være vigtigt at man arbejder bevidst med at flytte sit eget fokus fra at ‘få ret’, opgive drømmen om at få forståelse og blive mød af netop ex-partneren og komme hen til et mere konstruktivt sted for sig selv. Samt at man arbejder med at få sagt farvel og give slip på en måde, der respektere alt det gode, der også har været i forholdet.
Det kan være en god ide at få rådgivende samtaler, gå i individuel terapi eller deltage i en terapeutisk gruppe, hvor der arbejdes med øvelser, der præcis handler om at blive klogere på sine egne reaktive mønstre i parforhold, hvor de stammer fra og hvordan man kan blive bedre til dialog med sin ex-partner. En måde at få bearbejdet tidligere hændelser på og gøre sig klar til at komme videre.

Gode råd til nyskilte

  • Undgå isolation.
  • Dyrk dine andre relationer.
  • Udvid dit sociale netværk med nye mennesker.
  • Deltag i samvær med dem, du er adskilt fra, i det omfang det er muligt, evt. på en mere overfladisk basis.
  • Tag i chokfasen primært sigte på dine fysiske behov:
    • Ernæring – sørg for at få næringsrigtige måltider
    • Søvn – lær evt. mindfulness-øvelser, hvil dig om dagen, tag Baldrian eller kamillete, luk ned for aktivitet et par timer før du skal sove
    • Let motion – lange gåture, yoga og andre afbalancerende former for sit stress-niveau
    • Hårdere motion – hvis du er glad for og vant til at dyrke andre former for high-speed-motion kan det måske hjælpe dig til mere balance
    • Græd – gå ikke imod følelserne og tårerne, når/hvis de kommer – men græd ud
  • Sorg – Det er naturligt med en sørgefase over det, der er tabt.
  • Bearbejdning – Du bearbejder tingene ved at tale med fortrolige venner/familie om dine følelser og tanker om bruddet. Vær ærlig.
  • Få eventuelt hjælp til at bearbejde bruddet. Det kan fx. være gennem individuel terapi eller en personlig udviklingsgruppe, hvor du kan blive klogere på og skabe mening i, hvad der egentlig skete og hvordan du kan forstå det og komme videre i fremtiden.
  • Vær tålmodig. Et brud i en parrelation kan tage meget lang tid at komme sig over. Nogle bliver overrasket over hvor lang tid det kan tage.
  • Værdsæt, hvis du husker en masse positive ting fra forholdet. Selv om sorgen over at miste det gode gør ondt, er det vigtig erindring og faktisk mere smerterfuldt kun at huske elendighederne, når du senere skal lave en indre reformulering af historien om dig selv og om forholdet. De ting, du har lært i dette forhold er under alle omstændigheder en gave, og på et tidspunkt vil du forhåbentligt få overskud til at se, hvad gaven var i det.
  • Få styr på økonomi og bodeling. Giv den nødvendige tid til processen, men få skabt overblik og jordfæste i det praktiske skridt for skridt.
  • Tag beslutninger om hvilken ex-partner eller skilsmisseforældre du gerne vil være. Du kan ikke ændre dine egne reaktive mønstre og handlinger i fortiden, men du kan i høj grad påvirke og bidrage til, hvad der kommer til at ske i fremtiden.
  • Det er naturligt at gå i sine værste forsvar i en skilsmisse-situation, hvor familie, børn, hjem er under opbrydning – få hjælp til at udrede mekanismerne og handle mere konstruktivt, hvis du føler, at det tilter fuldstændigt for dig.
  • Tag fokus i børnene, hvis der er børn. Omsorgen for børnene er som regel et punkt, hvor begge er enige om at ville det bedste. En bevidst moden skilsmisse indbefatter at vælge det, der er bedst for børnene.
  • Vælg at handle bevidst fremfor at reagere ubevidst på den andens handlinger. Undlad konflikter via kommunikation på elektroniske medier som SMS, emails og facebook. Det gavner sjældent nogen at såre yderligere eller kaste mudder, tværtimod rejser det bare mere had – både imod sig selv og den anden.
  • Forsøg at tage en dag af gangen – en uge af gangen, når du beslutter noget eller sætter mål. Dine humørsvingninger bliver større af, hvis du tænker for meget i “enten-eller” og tror, at du bør have en klar plan for resten af dit liv. Svarene viser sig som regel med tiden og står sjældent klokkeklart lige når man står midt i den værste krise.

For grief

When you loose someone you love,
Your life becomes strange,
The ground beneath you gets fragile,
Your thoughts make your eyes unsure;
And some dead echo drags your voice down
Ehere words have no confidence.

Your heart has grown heavy with loss;
And though this loss has wounded others too,
No one knows what has been taken from you
When the silence of absence deepens.

Flicker of guilt kindle regret
For all that was left unsaid or undone.

There are days when you wake up happy;
Again inside the fullness of life,
Until the moment breaks
And you are thrown back
Onto the black tide of loss.

Days when you have your heart back,
You are able to function well
Until in the middle of work or encounter,
Suddenly with no warning,
You are ambushed by grief.

It becomes hard to trust yourself.
All you can depend on now is that
Sorrow will remain faithful to itself.
More than you, it knows its way
And will find the right time
To pull and pull the rope of grief
Until that coiled hill of tears
Has reduced to its last drop.

Gradually, you will learn acquaintance
With the invisible form of your departed;
And when the work of grief is done,
The wound of loss will heal
And you will have learned
To wean your eyes
From the gap in the air
And be able to enter the hearth
In your soul where you loved one
Has waited your return
All the time.

John O’Donohue