Dark math er et udtryk for en person, der mangler følelsesmæssig empati

Hvad er de hyppigste årsager til skilsmisse

Der kan være mange forskellige årsager til skilsmisse, og alligevel er der noget, der går igen. Som parterapeut er jeg ofte blevet spurgt ind til hvorfor folk egentlig bliver skilt.

Herunder kan du læse mine uddybende svar på spørgsmålene.

Lykkeligt skilsmisse efter sommerferien Artikel Berlingske Tidens

Lykkeligt skilt efter sommerferien?

I denne artikel i Berlingske Tidende udtaler jeg mig om hvorfor der er en øget efterspørgsel efter parterapi efter sommerferien – og hvorvidt man kan blive lykkelig skilt.

8 spørgsmål og svar om skilsmisse

Er der en tendens til, at antallet af skilsmisser stiger efter sommerferien? I så fald hvorfor?

Der er en en lille tendens til at skilmissetallet stiger efter ferier.

Skilsmissetallet var iøvrigt det højeste nogensinde i 2014, og det er sådan, at flest bliver skilt i ægteskabets 6. og 7. år.

Almindeligvis er det sådan at i feriemånederne (især juli og december) falder skilsmissekvotienten væsentligt.  Mange tager sig ekstra sammen for børnenes skyld for ikke at ødelægge den planlagte ferie eller højtid.

Men hvis parret så ikke får en god følelsesmæssig kontakt i ferien, kommer de ofte i parterapi. Og det boomer som regel i august-september eller januar.

Af skilmisse årsager snakker de typisk om en tomhedsfølelse eller opgivenhed. Dette overfor, at hvis det ikke engang kan lykkes at finde melodien, når de har ferie, så tror de ikke, at der er mere tilbage.

 

Hvornår er det bedst at lade sig skille?

Der kan være mange gode skilsmisseårsager. Men set fra mit perspektiv er det sjældent bedst at lade sig skille, før man har givet ægteskabet en chance. Herunder forsøgt at hente hjælp til de problemer, man har.

Ofte kan de problemer, man er kørt fast i, være decideret medvirkende til en positiv udvikling. Hvis man kommer ind i parterapi og får den rette hjælp til dem.

De færreste ønsker reelt set en skilsmisse, men bliver til sidst bare opgivende overfor hvordan parforholdet kan forbedre sig. Det er fordi man kører fast i de samme vaner og mønstre. Og bliver ’sneblind’ på, hvad det er, der kan gøres anderledes, for at det kan lykkes.

Men selvfølgelig er der også tilfælde, hvor skilsmisse kan være tilrådelig.

 

Hvad er gode skilmisse årsager?

Af gode grunde til at blive skilt, kan jeg nævne fx:

  • De tilfælde, hvor der er fysisk eller psykisk vold
  • Hvor der er misbrug af alkohol, stoffer, piller eller andre svære afhængigheder

Her er det selvfølgelig under forudsætning af at parterne ikke er villig til at arbejde med at ændre dette. Eller hvor det har vist sig umuligt at ændre, efter at man har forsøgt.

 

Høj-konflikt parforhold

Der kan også have været så massive problemer så længe, at der faktisk ikke er mere at give af.

Hvis parforholdet meget længe har været så dramatisk og destruktivt, at det er ødelæggende. Destruktivt for den ene eller begge parters selvværd eller integritet, arbejdsevne, for børnene eller lignende.

Hvilket for eksempel kan skyldes:

  • psykisk sygdom
  • psykopati eller anden personlighedsforstyrrelse
  • patologiske løgne
  • alvorlige/langvarige former for utroskab
  • ludomani
  • misbrug af børnene eller lignende.

Hvordan får man en ordentlig skilsmisse?

En ordentlig skilsmisse får man ved at blive ved med at drage omsorg for hinanden igennem og efter skilsmissen, selvom man nu skal skilles.

Det værste par kan gøre i en skilsmisse, er at at blive ved med at kæmpe mod hinanden efter beslutningen er taget.

 

Kommunikation

Herunder at forsøge at kommunikere om de svære ting, som deling af børn og ting osv. på skrift. Det kan meget nemt ende helt galt, da der opstår så mange misforståelser på skrift, når et par er i konflikt med hinanden. Så det er noget med at kommunikere face to face eller per telefon.

Det kan være klogt at holde sig til eet emne af gangen og ikke tage for mange og for hurtige beslutninger på een gang. Men derimod sætte tempoet ned og tage vare på, at begge ’kan følge med’ og nå at bearbejde og overveje de forskellige emner.

Der sker det, når vi er stressede, hvilket alle par, der står i skilsmisse, at vi per automatik sætter tempoet op og får en større tendens til at handle prompte for at blive fri for ubehaget. Men i skilsmisser kan man hurtigt komme til at tage hurtige beslutninger, der får fatale konsekvenser.

 

Begynde et nyt liv

Og så er det noget med at give slip på den tidligere ide om at den anden bør kunne forstå ens følelser eller bør elske een.

At forstå, at man er på vej til at leve hvert sit liv uafhængigt af hinanden.

Hvilket kan være en langvarig proces, hvis man har været partnere i meget lang tid. Hjernen skal simpelthen omstille sig.

 

Vision

Desuden kan det være klogt at gøre sig nogle overvejelser om, hvilken slags ex-partner man gerne vil være. Og at arbejde bevidst og intentionelt med dette.

Fx. kan man beslutte sig for, at man gerne vil være en ex-partner, der fortsat er venlig og respektfuld overfor den anden person. At dette skylder man de mange år sammen.

Man kan bevidst beslutte sig for at gå ind i samtalerne med denne intention, og for eksempel anstrenge sig for at lytte til hinanden. Give tid og rum til at blive enige, om det, der nu skal opnås enighed omkring.

 

Det er godt at få klarhed over årsagerne til sin skilsmisse

For store beslutningers vedkommende kan det selvfølgelig være klogt at søge hjælp, både personligt og som ’skilsmisse-par’. Fordi begge parter er som regel stærkt følelsesmæssigt påvirkede i situationen og kan have svært ved at træffe gode beslutninger.

Det er helt naturligt i en skilsmisse situation, fordi en skilsmisse er en af de største kriser, der kan indtræffe i et menneskes liv.

Ofte er det jo ikke bare partneren, man bliver skilt fra. Men også fx. boligen og det at have børnene hos sig. Samt at man måske bliver skilt fra svigerfamilie, venner osv.

Der kan være en stor risiko for at miste meget, og det bliver de allerfleste stærkt psykisk påvirkede af. Hvorfor det kan være svært at bevare roen og tænke klart.

Og derfor kan det være klogt at få hjælp, for eksempel fra mediatorer og parterapeuter.

Men det giver faktisk også en selv rigtig meget simpelthen at opnå en klarhed over hvad årsagerne var til skilsmissen. Dette oplever jeg igen og igen. Folk kan være meget forvirrede og stressede under skilsmissen, og det gør det kun sværere, hvis man savner indsigt og overblik inde i sig selv omkring hvad der skete og hvorfor.

 

Hvad er bedst for barnet ved en skilsmisse?

I forhold til børnene er det særligt vigtigt at se tingene fra børnenes perspektiv, dvs. sætte sig i deres sko, og forsøge at blive ved med at være voksne forældre i forhold til dem.

Alle børn har brug for at bevare en god relation til begge forældre og deres familier i en eller anden form. Og man kan gøre meget for at det kan lykkes.

1. Det kan for eksempel være at lytte til børnene, lade være med at tale dårligt om hinanden i børnenes påhør, lade være med at have konflikter foran børnene.

2. Det kan også være at fortsætte med at gøre ting sammen som forældre en gang imellem for børnenes skyld. Som fx. at tage på skoleudflugter sammen, at tage til forældremøder sammen, at tale med klasselæreren sammen om børnenes situation.

3. Det kan være at tage fælles beslutning og servere dem fælles overfor børnene.

4. Det kan også være at tage vare om og hensyn til børnene, hvis de reagerer kraftigt på skilsmissen. Det er selvfølgelig meget forskelligt, alt efter hvilket alderstrin barnet er på, om der er søskende osv. Ligesom det kan være forskelligt i en barneflok, hvilke behov hvert enkelt barn har.

Hvordan samarbejder man bedst om børnene i skilsmissen?

I samtalerne omkring det, er det klogt at parret tager udgangspunkt i barnet og dets behov, hvilket er noget, begge forældre som regel har en fælles interesse i.

Og der kan det nogle gange være klogt at tilsidesætte sine egne behov for en stund. Hvis barnet for eksempel har brug for at være mest hos den ene af forældrene en periode.

Det er også vigtigt at forstå, at tingene kan forandre sig over tid – og gør det.

For eksempel starter rigtig mange ud med en 7/7 deling, hvor børnene skifter bopæl hver uge, hvor man så kan evaluere nogle gange om året om det går godt og stadig er passende, om barnet trives i det.

Tag udgangspunkt i barnets trivsel og fokuser der.

 

Er der forskel på de skilsmisser, hvor børn er indblandet og dem, der ikke har børn?

Der er stor forskel på skilsmisser, hvor der er børn involveret, og skilsmisser, hvor der ikke er børn involveret.

Når der er børn skal parret jo være forældre sammen resten af livet, hvilket er en forpligtelse. Og der er også et helt anderledes langtidsperspektiv for, at man i mange år frem vil være nød til på et eller andet plan at kunne samarbejde og kommunikere.

Hvor imod man dybest set ofte ikke behøver set hinanden eller kommunikere yderligere, hvis der ikke er børn. Medmindre man driver en virksomhed sammen, bor samme sted eller lignende.

Men det er klart, at hvis man har børn sammen, er der en fælles omsorgsforpligtelse. Den gør, at man dybest set ikke på samme måde til fulde kan blive adskilt fra den andens liv.

Og derfor er det også vigtigt i selve skilsmissesituationen ikke at lave alt for mange kæmpe store sår, udover dem, der allerede måtte være imellem parterne. Da det kan få situationen til at gå fuldstændigt i hårdknude og trække meget lange spor efter sig i rigtig mange år frem.

Skab tryghed for alle

Man bør huske, at jo mere kamp der har været, jo dybere kan utrygheden, mistilliden og eventuelt vreden sætte sig.

Det vil sige, at hvis man for eksempel forsøger at angribe sig til at få sin vilje omkring bodelingen, hvis man trækker hinanden i retten, eller bruger advokater til at slås omkring børnene for ’at få sin ret’ til børnesamværet osv. Så vil det blive en del af en historie i familien om ikke at kunne samarbejde og finde løsninger.

Derfor er det altid tilrådeligt at søge den gode kommunikation og samarbejdet, eventuelt ved hjælp af parterapeuter eller mediatorer.

Det kan det iøvrigt også være, hvis der ikke er børn og partnerne reagerer kraftigt. Igen fordi der kan være risiko for, at der bliver kommunikeret reaktivt. Eller at der bliver truffet uheldige beslutninger, som den ene eller begge parter vil fortryde resten af livet.

I det hele taget kan man gøre mange ting for at hjælpe hinanden bedre på vej i hele skilsmisseprocessen.

Begge kan for eksempel have stor glæde af at komme til en form for forståelse for, hvorfor det gik som det gik, hvad der egentligt skete og hvad der er de reelle skilsmisse årsager.

Hvis ikke man finder en forståelse af det hele, risikerer man at komme til at hænge fast i en langvarig patologisk sorg efter en skilsmisse. Eller komme til at gentage samme historie i det næste parforhold. Og det er trist.

 

Er der flere “typer” skilsmisser?

Der er lige så mange typer skilsmisser, som der er mennesker.

Men man kan selvfølgelig fagligt inddele par og skilsmisser i typologier.

 

Tilknytningsstil

Der er forskel på, hvilke tilknytningsstile par har. Man finder typisk sammen med en, der har en lignende tilknytningsstil, som een selv, men løser tingene på en helt anden måde. Eller en, der har en modsatrettet tilknytningsstil, men hvor ens grundtemaer er skabt på samme tidspunkt i livet eller i lignende miljøer.

 

Måder at lade sig skille på

Og det betyder også, at der i høj grad er forskellige typiske måder at ’lade sig skille på’. Eksempelvis:

  • Nogle par reagerer meget voldsomt på skilsmisse, allerede fra tanken opstår eller det bliver sagt højt. De har typisk  nogle traumatiske oplevelser omkring adskillelse med sig i bagagen.
  • Imens andre par ret let måske ligefrem kan bevare et venskab efter en skilsmisse og slet ikke reagere så kraftigt. På hverken tanken om skilsmisse eller at det bliver eksekveret i virkeligheden.
  • Nogle går i konkurrence med hinanden om hvem ’der kan vinde mest af det opsamlede guld’.
  • Andre har opbygget meget fokus på hvilken identitet, de har haft som par. Og døjer med at skulle overgå til at have en anden form for identitet.
  • Nogle slås (videre) om, hvor hurtigt og i hvilken grad, de må adskille sig og for eksempel få nye partnere/pap-forældre.
  • Nogle er i mange år fastslåst i selve spørgsmålet om der skal være en skilmisse eller ej. De hopper frem og tilbage – ind og ud af forholdet.

Hvilken type af skilsmisse, der kommer på tale, hænger ofte uløseligt sammen med, hvad partnernes personlighed er, hvilke livserfaringer de har, hvad problemerne i forholdet har været.

 

Fremtiden for fraskilte par

Desværre vil mange opleve, at de problemer, de troede kunne opløse sig via en skilsmisse, slipper de ikke for at arbejde med.

Det indre personlige arbejde bliver mange gange tilmed intensiveret. Det er fordi det er vanskeligere at kommunikere, når man ikke bor sammen og har positivt comittet sig til hinanden. Det skaber en større relationel utryghed at blive skilt, og det er en udfordring, især for utrygt tilknyttede.

Hvis man netop har valgt hinanden fra og ikke til, eller ryger ind i en fastlåst negativ spiral i kommunikationen med hinanden, kan begges forsvar have tendens til at øges fremfor at sænke sig.

Derfor kan man sådan set lige så godt komme i gang med arbejdet hurtigst muligt. Det lønner sig virkelig på den lange bane.

Gitte Sander

Læs mere om skilsmisse i min bog

Hvis du vil læse mere i dybden om skilsmisse årsager og om hvordan man kan forebygge en skilsmisse
kan bogen Grib Kærligheden af Gitte Sander anbefales 🙂

Gitte Sander i Berlingske

Tips til parforholdet før ferien

På ferie med partneren, Fyens Stiftstidende, 2007

Skilsmisser efter ferie

Læs andre artikler og kronikker, hvor jeg medvirker, her:

Skal du skilles efter ferien?
Alt for Damerne, aug. 2014

Skal du skilles efter ferien
Kronik Politiken aug. 2010

Du er ikke født til skilsmisse
Fyens Stiftstidende juli 2008

Eller find en video med et langt interview.

Årsager til skilsmisse

Årsager til skilsmisse

Der er lavet en del undersøgelser om hvilke grunde, der er til at folk bliver skilt. Men man får jo forskellige svar, alt efter, hvordan man spørger, og de færreste generelle og ikke-personlige svar er derfor brugbare. De tre væsentligste årsager til skilsmisse er i min erfaringsverden:

Fastlåst eller dårlig kommunikation

Hvilket typisk kulminerer i eksempelvis skænderier eller kulde/afstand. Der opstår en manglende evne til at tale sammen om specifikke problemer.

Parret har et eller flere kernetema’er, hvor de ikke formår at komme til en forståelse af hinanden. Hvilket kan føre til, at de ikke kan leve sig ind i hinandens måde at se tingene på.

Frustrationerne hober sig op over tid og hvis en af parterne giver op – specielt hvis den partner giver op, som normalt plejer at ‘gå frem’ og tage initiativ til reperation af kontakten, så sejler grundlaget for parrelationen.

Selve årsagen til at tema’erne gentager sig i en uendelighed er ubevidst for partnerne, og derfor fører det til skilsmisse. Fordi d kan ikke se sig ud af at ændre på kommunikationsmønstrene.

 

Muren

At den ene eller begge partnere sætter en mur op for den anden er helt klart den værste deal-breaker.

– Hvis du ikke længere lader din partner komme ind i din verden og ikke deler dit inderste med ham/hende, vil relationen på sigt dø.

Herunder hører også flugtveje som fx utroskab, som minimum tegner 50% af emner der søges parterapi omkring. Den, der er forelsket i en anden, sætter ofte en mur op overfor partneren og planter sin interesse og energi ‘ude af forholdet’.

Manglende pleje af forholdet

Herunder hører par, der har fået flere børn i rap, par der har handicappede børn, syge forældre, dødsfald i familien, stort pres på arbejde og uddannelse, er udstationerede eller arbejder langt væk hjemmefra osv.

Det er altså par, der oplever at andre livsomstændigheder, relationer og/eller arbejdet fylder så meget, at de ikke i årevis har sat tid af til forholdet og hinanden.

Omstændighederne betyder at forholdet efterhånden tørrer ud, fordi noget andet har fået al opmærksomhed.

Man har taget hinanden for givet for længe.

Afgørende for om parforholdet igen kan komme op og stå er villigheden til at gøre det arbejde, der skal til, for at mødes igen.

Kan/vil parret ikke det, vil en af parterne på et tidspunkt føle, at der er så lidt tilbage, at det vil synes oplagt at søge nye græsgange for at få opfyldt behovet for nærhed og intimitet.

Gitte Sander, psykoterapeut og parterapeut

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.