Er du phubber eller phubbee? 

Ignoreret til fordel for en mobiltelefon

De fleste kender det at tale med en person, der midt i samtalen uopfordret kigger i sin mobiltelefon. Mange klager over, hvis deres partner bliver utilgængelig, fordi vedkommende sidder og kigger i sin mobiltelefon og fortæller om følelsen af afstand mellem hinanden som partnere.

Nogle siger: “Vi sidder bare i hver sin ende af sofaen, jeg ser TV, du kigger ned i din telefon.” Andre føler sig belastede af, at partnerens arbejdsmæssige kontakter i for høj grad eller konstant kræver partnerens tilstedeværelse. Og mange beretter, at de slapper af, når de kommer hjem ved at sidde og scrolle, hvilket sårer partneren, som gerne vil i kontakt.Phubbing er altså det med, at en kontakt afbrydes af, at den man sidder i dialog med, flytter opmærksomheden ned i sin telefon.

Hvad sker der, når samtalepartneren bruger phubbing?

Der sker det, at man oplever et tab af kontakt. Man kan komme til at føle sig ligegyldig eller betydningsløs, især hvis man oplevede det, man talte om, som vigtigt. Man kan blive vred eller ked af det. Og hvis det er sket mange gange, føler man måske afmagt og håbløshed.

Der kan også opstå følelser som misundelse eller jalousi. Hvis partneren har haft en affære, som også foregik på telefonen bliver man måske bange. Hvem eller hvad er det, der er vigtigere end mig og vores samtale lige nu?

Hvor meget man reagerer afhænger selvfølgelig også af hvordan ‘miljøet’ i relationen i forvejen er. Er der ting, der er vigtige, som bliver undveget. Eller føler man sig tryg og får normalt talt om det, der vigtigt. Er der truffet aftaler eller indgået overenskomster, hvor man er enige om, at noget vigtigt at respondere på, på telefonen. Eller sker det uforberedt eller ustandselig.

Det kan også have en betydning om det typisk sker i bestemte situationer. “Hver gang, jeg forsøger at tale med dig, om dette emne, som faktisk er vigtigt for mig, så ignorerer du mig.”

Psykologisk baggrund

En stor del af hvad der foregår i disse konflikter handler som regel om opmærksomhed. Der findes nogle gode videoer af små børn, der udsættes for at deres mor skifter fra at have været glad tilgængelig over i at være “stone-face”- tilgængelig eller dystert udseende, hvor babyen upfront begynder at græde ved skiftet i mors tilgængelighed fra varmt tilgængelig til ikke-tilgængelig eller koldt tilgængelig. Barnet kan føle sig kontaktmæssigt forladt, miste fornemmelsen af at relationen er forudsigelig, eller reagerer simpelthen følelsesmæssigt på forandringen i kvaliteten af kontakten.

En varm og forudsigelig kontakt er et basis-behov vi har i nære relationer. Hvis vi udsættes for uforudsigelighed i opvæksten gang på gang, stresser det vores nervesystem og kan ligge en ængstelig undertone i vores måde at være som voksne. Man kan ubevidst komme til at gå rundt og bekymre sig mere eller mindre konstant for, om kontakten vil skifte, om det trygge pludseligt bliver utrygt.

Når den person, man taler med, phubber, kan det uvilkårligt sanses som en form for deflektion eller stone-walling, for den person, som måske sidder og føler, at man taler om noget vigtigt.

Deflektion

Deflektion er en forsvarsmekanisme, hvor du bøjer af, uden at respondere eller konfrontere personen.

Eksempelvis hvis man begynder at tale om noget andet eller gøre noget helt andet. Svarer i øst, når der spørges i vest. Lader som om at man ikke har hørt eller mærket kontakten. Lader på en måde, som om at den anden ikke er tilstede og har sagt noget til en. Eller taler udenom.

Det er en måde at undgå at forholde sig til den anden, eller at gemme sig og holde den anden på afstand eller holde samtalen på et mere overfladisk plan.

Stone-walling

Stone-walling er, når du som en klippe holder den anden person på afstand ved at gøre dig utilgængelig. Du lader simpelthen ikke din partner få adgang til dit følelsesliv.

Du kan sige at stone-walling i parforhold svarer til at “blive ghosted”. Ingen følelsesmæssig respons.

Stone-walling er på en måde parterapeutens eneste skræk i et parforhold, og det er fordi, at en der stone-waller sætter en mur op og gør sig selv så utilgængelig, at det kan blive meget vanskeligt at arbejde parterapeutisk videre. Personen kan være gået i baglås og forsvar, men kan også have taget en beslutning om simpelthen ikke længere at lade den anden få adgang til sit indre liv. Så at sige at have “lagt sig følelsesmæssigt død” i relationen, eller spille død.

At sætte en mur op for sin partner er en skilsmisseprediktor.

Dette betyder jo ikke, at alle, der kigger ned i sin telefon i en samtale står til at blive skilt. Det siger bare noget om, hvorfor vi må tage phubbing i relationer alvorligt. Fordi selve samværs-måden kan gøre et dybt indtryk relationelt, som kan komme med konsekvenser.

Utryg kontakt i parforholdet

I parforhold kan det godt være, at vi lige har haft en god kontakt, men forsvinder du pludselig fra mig (ned i din telefon), så ødelægger det den gode oplevelse, vi lige har haft. Du kan sidde og lige have sagt, at du elsker mig, men flytter du din opmærksomhed væk, når jeg taler om noget vigtigt, kan jeg hurtigt blive i tvivl om det faktisk er tilfældet.

Mange parforhold er følsomme overfor den slags skifte. Især dem, hvor en eller begge parter har en mere utryg tilknytningsstil. Hvis man fx er vokset op som mere utryg eller ængstelig i sin måde at tilknytte sig på, har man et større behov for at understøtte en følelse af tryghed i relationen. Man vil få flere negative tanker og følelser ud af utilgængelighed eller opmærksomhedsskifte. Man vil hurtigere projicere noget negativt ind i det, der sker, og lægge bekymringer ind i det.

Omvendt kan man sige, at den der phubber meget, det vil sige fjerner sig eller deflektere i kontakten, måske har en ambivalens, utryghed eller modvilje i forhold til at være vedblivende i kontakt. Eller ihvertfald et større behov for at glide ud af kontakten. Nogle gange kan det være på grund af en følelse af at være overvældet eller invaderet i kontakten.

Den der phubber vi lofte sige sådan noget som, at partneren er påtrængende eller krævende, at partneren er umulig at stille tilfreds, at samtalen jo ingen ende får, eller at den anden jo bliver ved med at sige det samme igen og igen, og det er håbløst at svare noget rigtigt til det, man har prøvet mange gange.

Endelig er jeg også nød til at nævne, at det kan være udtryk for en mere narcissistisk præget manipulationsstrategi, hvor man rent faktisk bruger den usikkerhed, som det skaber at ignorere partnerens kontaktforsøg om væsentlige emner, til at indgyde usikkerhed hos den anden. Et udtryk for reel manglende interesse i den andens følelsesliv. En måde at lege med den andens følelser på.

Men phubbingen er jo i dag i høj grad også udtryk for en form for vane eller afhængighed af at tjekke sin mobiltelefon eller bestemte sociale platforme, nyheder eller lignende. Altså noget, der relaterer sig mere til at man føler at man skal være konstant “på” sine devices, end til hvad der foregår i parrelationen.

Det kan også være et tegn på fx stress, altså et symptom på at man har det dårligt, hvis partneren konstant forsvinder ind i sine emails og scanner efter nyheder, overblik eller anerkendelse. Det ændrer bare ikke på, at selve handlingerne kan gøre et stort indtryk i parrelationen.

Ignoreret via phubbing anno 2023

Det er i dag nogle gange helt reelt, at der findes personer, der lever næsten mere i deres telefon eller social media end de lever i virkelighedens verden med de personer, de aktuelt er sammen med. Mennesker, som opfatter det, der foregår på mobilen eller sociale medier, som et udtryk for ‘virkeligheden’.

For de unge er telefonen så meget en forlænget del af dem selv, at det at kigge i telefonen på en måde kan svare til at kigge ud af vinduet og tænke sig om. Og en dybt integreret del af deres sociale liv, på godt og ondt. Så hvilke konsekvenser har det, hvad skal vi tænke om det og hvordan kan vi forholde os til det?

Vi ved også godt allesammen at telefonen eller computeren hurtigt fanger vores opmærksomhed og bliver opmærksomhedskrævende, måske også mere, end vi selv havde planlagt, da vi kiggede derhen. Pludselig ser vi noget, der fanger vores interesse yderligere eller en besked, der skal besvares. Pludselig har vi brugt længere tid på telefonen, uden at have haft en plan om det.

Der er en hel underholdnings-industri, der har en stor interesse i at bruge enhver form for psykologisk manipulation for at få folk til at bruge mest mulig tid og opmærksomhed på deres skærm. Som kun er interesseret i at fremmane afhængighed og gør alt for at du kan føle dig underholdt, og også for at du bliver afhængig af den form for underholdning. Det er også, hvad par, der gerne vil den gode kontakt, er oppe imod i dag.

Selve det opmærksomhedsskrifte har en konsekvens i oplevelsen af kontakt mennekser imellem, både i det offentlige rum og i de nære relationer. Og i forhold til de nære relationer, som er dem, der betyder mest for os, må vi forholde os bevidst til det og tage handlinger i forhold til det, for at beskytte det væsentligste, vi har.

Kommuniker

Rent kommunikationsmæssigt i parforholdet kan det handle meget om at meddele sig, før nogen føler sig ignoreret. Alene det at sige: “Jeg har hørt hvad du siger og vil gerne svare, men jeg bliver lidt forstyrret af at jeg skal lige tjekke om der er svar fra X, han sagde han ville skrive et svar nu.” eller “Okay. Kan jeg lige få en halv time til at tjekke mine emails? Så vil jeg gerne tale videre om det.”

Det kan også være vigtigt at lave aftaler, på grundlag en en fælles opnået forståelse af hinandens verden og behov. Det er vigtigt at respektere hinandens behov, og det gælder begge veje. Mennesker er forskellige hvad angår behov for at være i kontakt og hvilken måde man trives med at være i kontakt.

Par, der bruger tid sammen og kommunikerer mere jævnligt, føler sig lykkeligere og bliver sjældnere skilt. Der er ikke tale om, at du fx aldrig bør kigge på din mobil derhjemme eller skal sidde og snakke 24/7. Der er tale om at man som partner føler en form for ansvarlighed for ikke kun sit eget, men også partnerens velbefindende, og at man støtter hinanden socialt. Det betyder selvfølgelig også at man fx støtter den anden i at kommunikere og omgås med andre mennesker fx på mobilen.

Problemerne her opstår ofte, hvis der har været noget, der har givet anledning til at vække mistillid til det, der foregår. Der kan fx være noget fra en jaloux partners fortid som spøger, som intet har på sig, men man er nødt til at tage vare på følelserne sammen. Det kan også være kontakt med børn fra tidligere ægteskab, som man er i tvivl om betyder mere end en selv.

Uanset hvad der ligger bag, bliver selve det at kommunikere om det vigtig. Der findes kompromisser, og der findes muligheder, hvis man fokuserer på at gøre det trygt og godt for begge parter.

Opmærksomhed og nysgerrighed

Et par fortalte mig, at de havde lagt mærke til, at når de var ude at spise, så de ofte, når de kiggede sig rundt, at andre par, som også var ude at spise, sad og kiggede ned i hver sin telefon.

Hvis man er i et langvarigt parforhold og lever sammen i hverdagen, kender man den anden person rigtig godt. Man går måske tit ud at spise, og der kan opstå et “Hvad skal vi dog tale med hinanden om?” Det kan føles som om at der ikke er meget nyt at tale om. Hvilket så måske bringer nogens opmærksomhed ned i telefonerne.

Parforhold kræver opmærksomhed og indsats. Det har en stor vigtighed at dyrke og bevare nysgerrigheden på hinanden. Der sker hele tiden så meget i et menneskes liv, at der rent faktisk, altid kan findes noget frem at tale om, hvis man taler ærligt og åbent sammen. Nye tanker og overvejelser, nye følelser, nye reflektioner.

Ydrestyring er stress fremkaldende

Der har jo alle dage været ting, der kunne drage opmærksomheden i en anden retning. Det være sig arbejde, andre mennesker, interesser, børn osv. Men med mobiler og computer går det så meget hurtigere og foregår så meget mere avanceret opmærksomhedskrævende. Det stresser menneskers hjerner, og det æder sig ind på vores relationsdannende evner. Som vi i den grad har behov for, altså evnen til at kunne være i og vedligeholde nære relationer.

Mennesker bliver stressede af, hvis noget ydre i for høj grad styrer og tager kontrol over ens tanker, følelser og handlinger. Og det sker defacto ikke sjældent, når det angår “misbrug af mobilerne.” Når du har du din opmærksomhed nede i mobilen, mister du ikke kun kontakten med de andre, der er tilstede i rummet, du mister faktisk også kontakten til din egen inderside, altså din egen indre sanse- og føleverden.

Hvis du føler, at din telefon har mere kontrol over dig, end du har over den, så er det muligt, at du skal have hjælp til at begynde at tage mere kontrol over dig selv, indefra.

Mobilernes indflydelse på børn og unges  relationelle evner

Forleden så jeg et TV indslag om at nogle skoler får børnene til lægge mobilerne væk før undervisning. En virkelig god ting, som alle skoler  burde indføre. Lærere phubbes af elever. Den socialt interaktive tilstedeværelse i skolen er  afgørende for børns trivsel og udvikling. Det er ganske enkelt nødvendigt for barnets og den unges udvikling at være og lære i relationer. Alternativet er mistrivsel, stress og angst. Ikke blot som barn eller ung, men også senere i livet, hvor man er ilde stedt, hvis man kommer ind i voksenlivet med et manglende erfaringsgrundlag i at relatere med mennesker som voksen.

Hvis ikke man som voksen kan være tilstede og holde opmærksomhed på andre mennesker, som netop de andre levende mennesker, som de er, så kan man få svært ved for eksempel leve sig ind i andre menneskers væren og liv. Man kan miste sin empatiske forståelse for og interesse i, hvad der foregår i andre mennesker. Man kan komme til at føle et dårligt selvværd, hvis man føler, at man er dårlig til at navigere i reelle menenskelige relationer. Ens reaktioner kan blive mindre “attuned” med andre levende mennesker.

Det er også en del af, hvad jeg ser sker på dette område disse år, når almen “irritation” flyder ud over bredderne. Folk udskælder kassedamen og buschaufføren. Folk bliver ekstremt mistroiske overfor andres intentioner, og tager fejl af, om hospitalspersonale fx er der for at hjælpe eller ej. Der foregår en forråelse, ikke blot i ældreplejen, men også i socialsektoren, hvor man kan se handlinger, som er lige lukt empati-forladte. Altsammen handlinger, der ser ud til at overse, at der er et andet levende menneske tilstede i den anden ende.

Hvad har det med parforhold og mobiler at gøre?

Det har det med emnet at gøre, at empatisk ressonans kræver tilstedevær og opmærksomhed. Parforhold fordrer noget og er i mine øjne et sted, man på første parket kan øve sig i at være sammen med og forstå andre mennesker.

Det er ikke altid at man behøver at sidde direkte overfor hinanden og føre timelange samtaler, for at få fornemmelsen af dette tilstedevær. Det kan også bare være, at man går en tur, side om side, og måske taler man ikke sammen hele tiden, men man ved at den andens opmærksomhed er tilstede for en, skulle der være noget, man har behov for eller ønsker at kommunikere.

Denne opmærksomhed er basically det eksakt modsatte af den erfaring, at den anden opmærksomhed forsvinder ud af feltet og ned i en mobil. Det er en form for opmærksomhed, der formidler, at man er der for den anden. At den anden betyder noget for en, og kan regne med en.

Der er masser af seriøse ting, der kan kræve ens opmærksomhed. Fx børn, arbejde eller fritidsbehov. Vi kan føle et stort behov for at gå ind i et felt. Hvis der fx sker noget vigtigt omkring børn eller arbejde, kan vi føle at det kræver vores øjeblikkelige tilstedevær.

Vi kan også fx føle et akut mentalt behov for at ‘aflaste’ opmærksomhedsfeltet med noget, vi slapper af med eller flygter ud i. Men hvis det hele tiden tager af den tid og den opmærksomhed, som vi bruger på parforholdet, så spiser det af noget, der er i parforholdets interesse. Og på sigt kan det stort set æde parforholdet op.

Krisehåndtering i parforhold

Der vil altid opstå konflikter eller episoder i et menneskes liv, som medfører følelser af forvirring, sorg, krise, svigt eller andre negative følelser. Som par har man løbende gennem parforholdet behov for at vedligeholde så gode kommunikationsevner, at man kan kommunikere om det og løse problemerne. Komme udviklede og styrkede igennem, sammen.

Når man kigger ned i sin telefon og ignorerer den andens eventuelle ønsker om kommunikation, kan det således ikke blot være sårende, men også, hvis det forekommer konstant eller på et helt forkert tidspunkt, føles som massivt svigt. Man kan føle sig betydningsløs eller ligegyldig for den anden. Og man kan føle håbløshed i forhold til at kunne komme videre sammen, fordi den anden ikke responderer med et tilstedevær.

Undersøgelser viser, at det tager af glæden ved hinanden og man bliver mindre tilfreds med forholdet og hinanden, hvis man bruger phubbing.

Det kan være enten en akkumulation af “konstant” jævnlig phubbing overfor følelsesmæssigt vigtige henvendelser fra partneren, der ligger til grund. Eller det kan være phubbing på signifikant vigtige tidspunkter. Hvis du fx lige har fået en sygdom eller din mor er død, er det et særligt giftigt tidspunkt at blive phubbet på. Det vil oversættes til “Du var der ikke, da jeg havde brug for dig.”, “Jeg kan ikke regne med dig.”, “Din telefon er vigtigere for dig end mig.”

Utroskab

Galt går det selvfølgelig også, hvis der er tale om affærer eller noget, man er direkte afhængig af, såsom spil eller pornosites. Det har for en partner en anden substand end hvis der fx alene er tale om en afhængighed af at tjekke sociale medier eller nyheder konstant.

Især går det jo galt, hvis det er aktiviteter på telefonen, der truer parforholdet. Her tænker jeg på romantiske kontakter med andre, som partneren ikke er bekendt med, som er under udvikling, og kan udvikle sig til en større fortrolighed og loyalitet med den person man er i kontakt med på mobilen, end med sin partner.

Men også selve den tillids- og tryghedsbund, som enhver relation bygger på, som kan brydes ved at man går ud og laver noget bag ryggen, som den anden ikke ved af og ikke ønsker at vide af, fordi det er dybt sårende, og måske føles meget dybt uretfærdigt eller respektløst.

Om en kontakt ned i telefonen opleves som utroskab defineres set op imod parrets skrevne eller som oftes uskrevne kontrakt om, hvad der skal foregå i parforholdet. Hvis denne kontrakt indbefatter, at det fx er okay at være stærkt optaget af noget fx af arbejdsmæssige grunde eller et personligt behovs grund, så er der jo ingen ko på isen. Men det, der ligger udenfor, vil kunne føles som utroskab, også selvom andre måske ikke umiddelbart ville definere det som en form for utroskab. Det kan fx være, at du følger eller liker noget, som du ved, at din partner bliver ked af eller utryg ved, at der for partneren kan føles som en form for utroskab.

God kontakt og positive oplevelser på mobilen

I “livet på mobilerne” kan der være tale om at man aktivt udvikler på en positiv kontakt. Hvad enten det blot er en endnu større afhængighed af noget, der trykker på belønningsknappen i ens hjerne, eller det er en groende parrallel-fortælling om sig selv og sit liv, som man deler med en konkret anden person.

I begge tilfælde kan der være tale om væsentlige dele af sig selv, som man ikke giver partneren adgang til at kende til.

Det er relativt let og uforpligtende at læse og skrive pæne ord på mobilen og udveksle oplivende emojis. Hver gang man gør det, understøtter det ofte en positiv udvikling af kontakten.

Samtidigt med at man på den måde kan få et socialt interaktivt behov dækket for positiv kontakt med andre mennesker, kan man så ‘komme til’ at ignorere den selvsamme person, som er ens nærmeste.

At lade sin partner eller andre kende en

Som en klient sagde til sin partner: “Jeg ville ønske at jeg var helt inde i dit hovede, så jeg for alvor kunne vide, hvad der foregår derinde.” Sådan tror jeg en del har det, ikke mindst, hvis noget har givet anledning til mistillid.

Man kan jo godt sige, at du kommer ikke ind i din partners hovede, og det er heller ikke meningen, at du som sådan skal være der. Men der ligger noget med grænser og der ligger noget med behov for privatliv og så ligger der hele dette naturlige ønske mellem partnere om at være nær og kende hinanden i en dybere forstand, og banker på i dette konfliktfelt.

For at vide mere om, hvad der foregår i en andens hovede er den eneste vej kommunikation. At kommunikere med personen og lære at spørge og lytte.

Der er en stor tilfredshedsfaktor i parforhold i at kende hinanden, føle sig tryg og afslappet med hinanden. Der er en stor tilfredshedsfølelse forbundet med at kunne udtrykke sig til og kommunikere med hinanden, med at være en anden persons første prioriterede og fortrolige. En stor andel af forelskelse og kærlighed kommer sig af, at den anden interesserer sig for en og er nysgerrig på en, til et mål, hvor man føler at man betyder noget for den anden.

Sørgeligt er det, hvis ens følelsesmæssige kontakt og reaktioner, bliver noget, man lever ud på sin mobil. Man får ikke en reel respons, som man for alvor kan regne med. Alle mennesker har brug for andre, levende, mennesker, alene blot for det formål at finde, definere og forholde sig til sig selv. Så her kan et spørgsmål også være: “Hvordan kan jeg nå den, der phubber? Hvordan kan jeg skabe mere tryghed i kontakten?”

Reperative processer i parforhold

Mange undersøgelser har vist, at et pars evne til at reparere konflikter er af største vigtighed. Rækker parret ud efter hinanden, fysisk eller verbalt, og forstår at opløse en anspændt situation, vende den til at blive en positiv interaktion?

Phubbing repræsenterer en form for bevidst eller ubevidst undgåelsesadfærd. Man fjerner sig ud af kontaktfeltet og ned i telefonen. Måske har man rent faktisk behov for en pause og orker ikke længere tale om emnet lige nu. Men det sker ikke uden at blive registreret af den anden.

På den måde kan det iøjenfaldende “the phubber and the phubbee” nærmest jo oversættes med “ignoranten og den ignorerede”, hvis vi skal have betydningen med.

Phubbing på arbejdspladsen

I øvrigt gælder det samme på arbejdspladsen, hvor jeg også hører om, hvordan det bliver registreret, at en person under mødet eller ved frokosten sidder og kigger ned i sin mobiltelefon. “Jeg ved ikke, hvad der foregår på mobilen. Er det noget arbejdsmæssigt? Er det noget privat?” Men sikkert er det, at dem, der sidder om bordet, vil føle en manglende interesse i samværet fra den persons side.

Dette handler også om hvilke interpersonelle interaktions forventninger vi har i socialt samvær. I mange situationer ville vi ikke forvente, at den anden lige pludselig ignorerer os, og det ville virke mere naturligt eller mindre provokerende, hvis den anden fx. afsluttede samtalen og gik et andet sted hen for at være med sig selv og sin telefon.

Det er muligt, at de unge opfatter det som en ‘ny kultur’ og gammeldags at reagere på at blive phubbet af ekspedienten eller på mødet. Men det er stadig en almenmenneskelig dybt funderet psykologisk forklarlig reaktion. Og verden bliver ikke et bedste sted at være af mangel på reel god kontakt mennesker imellem.

Konsekvenser for phubberen

Der kan være den tendens, at se mest på den, der bliver ignoreret, som den, “det er synd for” eller som “det går ud over”. Men når det kommer til stykket kan der have svære konsekvenser for den, der ignorerer andres tilstedeværelse i kontaktfelter også. Hvilket også er en af de ting, man som fagperson  kan bekymre sig om vedrørende de unge.

Afhængigheder, hvor man ignorerer andre nære relationers tilstedeværelse, er en glidebane, der snildt kan medvirke til at udvikle stress, angst og depression.

Forestil dig en verden, hvor du ikke helt har opdaget eller opdager andres interesse i at drage omsorg for dig. Forestil dig en verden, hvor du ikke for alvor kan være sikker på, om andre vil dig det godt. Forestil dig en verden, hvor du ikke helt opfanger at være forbundet med andre, at der er andre som elsker dig. Fordi du ignorerer deres konkrete, virkelige signaler derpå. For at forsvinde ind i en mere usikker verden, hvor virkeligheden helt sikkert ikke altid er, hvad den udgiver sig for at være.

Det er, for alle mennesker, et grundliggende behov at føle sig forbundet. Phubbing tager fra begge parter af denne oplevelse.

Genetablere forbindelse

Ikke sjældent er det et lille bitte spørgsmålstegn om mindre kommunikationsmæssige forskelle, såsom om man har afstemt sig med den anden, før man forsvinder ud i noget andet, der kan gøre forskellen. Det kan være en øjenkontakt. Eller blot et “Jeg er træt. Lad os tale videre om det på et andet tidspunkt.” Alene dette kan gøre en forskel i forhold til om man føler sig ignoreret eller ej. Om man har ignoreret eller ej. Et signal om, at man vender tilbage, og eventuelt hvornår.

Problemet er, at disse vore teknologiske hjælpemidler, som skulle gøre det lettere og hurtigere at kommunikere, nogle gange skaber det eksakt modsatte. Hvis det, som du kommunikerer på teknologien går stik imod de reelle interaktioner i dine relationer ude i det virkelige liv. Du vil gerne føle dig mere forbundet, men søger i ørkenen efter vand, hvis du ignorerer virkeligheden og agerer mere på teknologien end i det menneskelige, virkelige felt.

Man kan selvfølgelig ikke sige, at alt i et parforhold handler om fysisk og verbal kommunikation. Men når ‘krisen kradser’, som den før eller siden altid kommer til i et parforhold, så kommer rigtig meget an på i hvilken grad parret er i stand til at lægge alle kræfter ind i at søge en reperativ indsats gennem kommunikation hen til at forstå hinanden bedre og finde de kompromisser og løsninger, der kan hjælpe. Herunder eventuelt at søge hjælp udefra.

Og det er så her, at man kan sige at selve det at “phubbe”, altså ignorere den anden, er på en måde kommunikativt den værste løsning. Man kan komme med alle mulige følelsesmæssige reaktioner, som godt kan være overvældende. Men hvis du ignorerer din partner på vigtige tidspunkter svarer det på en måde til at stille en mur op imellem jer. Det svarer til at lukke af og ikke give den anden adgang til dig og dit indre liv. Og derfor er dette ‘phubbing’ på en måde den relationsmæssige hårdeste reaktion, en reaktion, der vil skabe følelser som afmagt, at føle sig ligegyldig eller betydningsløs. Og som dermed, hvis den kommer i et tilstrækkeligt omfang eller på signifikant vigtige tidspunkter, potentielt vil kunne føre til at relationen opgives og afsluttes.

Gitte Sander

Psykoterapeut og parterapeut

https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0747563223002145?via%3Dihub