Passer vi sammen som kærester?

Mange kærester stiller sig selv spørgsmålet: Passer vi sammen? Er vi et godt match?

Videnskaben viser og det er min klare erfaring at: Mennesker aldrig forelsker sig i en “forkert” person. Tværtimod forelsker man sig næsten altid i den helt rigtige.

For at forstå mere om dette er man nød til at kende til de ubevidste mekanismer bag hvem man bliver tiltrukket af. Bevidstheden tænker: “Passer vi sammen?” Men mere ubevidste mekanismer er i spil og har høj vægt i at afgøre, hvem vi passer sammen med.

Det betyder, at de allerfleste kærester faktisk passer rigtig godt sammen. Hvilket er et ret magisk faktum. Så derfor er svaret næsten altid: “Ja! I passer rigtig godt sammen.”

Så kan man selvfølgelig sige, at tilbage står der cirka 10-20%, som ikke bør lade deres tiltrækning til hinanden udmønte sig i et parforhold. Fordi der er for mange destruktive faktorer i spil. Det er den andel, som passer godt til at forelske sig i hinanden, men hvor det vil være ekstra dramatisk eller selvdestruktivt, hvis de fastholder et parforhold med hinanden.

Men selv den lille andel kan man stadig sige passer sammen, da de som regel udvikler sig gennem relationen.

Lær mere om hvem der er dit match

Indenfor Imago terapi opererer man med et begreb, som hedder ens “Imago-match”.

Dit Imago-match er et indre billede, en skabelon eller en collage kunne vi kalde det. Som du har med dig fra din opvækst og senere oplevelser i livet. Og som angiver, hvem du går ud i verden og bliver tiltrukket af.

Dit Imago-match er ubevidst, men kan bevidstgøres i takt med, at du får øje på hvad din partner og omsorgspersonerne i din opvækst har tilfælles.

Som regel er der tale om en forbindelse til forældrenes karakteregenskaber og deres måde at vise dig og hinanden kærlighed på.

Men der kan også være tale om andre vigtige omsorgspersoner i barndommen, som fx en lærer eller en bedstemor. Eller et sportsidol.

Imago-matchet angiver den måde, din barndoms omsorgspersoner var på, de egenskaber de viste, på godt og ondt.

De positive egenskaber er ofte dem, du ser først, når du er forelsket og I lige er blevet kærester. Det er det, den udkårne gør, som føles godt, rart og trygt. Eller som ligefrem får dit hjerte til at eksplodere i et festfyrværkeri. Det er det, du forelsker dig i.

Forelskelsesfasen

I forelskelsesfasen vil du altså bide dig fast i disse positive karakteregenskaber hos den anden. Du vil have tendens til at ignorere eller ligefrem benægte de negative karakteregenskabers eksistens. 

“Jeg elsker bare at han er så engageret i sit arbejde! Passer vi sammen, synes du?” Siger du måske til en veninde med beundring i stemmen. Og når hun siger: “Jamen er han så ikke også ret fraværende, ligesom din mor og din ’eks’ var?”. Så svarer du måske: “Neeej, ham her er HELT anderledes”. 

Vi forelsker os i de positive egenskaber

Heldigvis har de fleste af os oplevet en række positive egenskaber, som vores omsorgspersoner har haft. Hvilket betyder, at vi har haft en tilstrækkeligt god barndom. Og dermed personlige ressourcer til at kunne åbne op for en potentiel partners positive karakteregenskaber. Og når vi gør det, følges det af en fornemmelse af, at vi passer virkelig sammen som kærester 

Vi kan måske beundre deres handlekraft, og blive bløde i knæene over at en potentiel partner giver os præcis det, vi har længtes efter i vores liv. 

Hvilket de stort set altid gør – i starten… Fordi i forelskelses-fasen er kærester så opmærksomme og hengivne på hinanden, at de hele tiden er ude at spotte ud efter: Hvad har den anden brug for? 

Det er en del af, at vikle den anden ind i sit garn, kan man sige, at give sin fulde opmærksomhed til den anden. Lægge mærke til og respektere den andens små ønsker – og efterkomme den. 

Hvilket så iøvrigt igen er noget af det, vi senere kan genindføre overfor partneren, hvis der går hverdag i den og vi ønsker at genromantisere parforholdet. 

Bagsiden af medaljen viser sig altid

Og det bliver nødvendigt en skønne dag, at genromantisere mere bevidst. For en skønne dag begynder du at se, hvad det også er, du er blevet partner med. – Der er nemlig altid en bagside af medaljen, når der er en forside.

Og til den tid vil dit indre spørgsmål måske være: “Passer vi sammen? Jeg ved det ikke rigtigt. Jeg er ikke helt sikker.”

Hvordan fik du kroget din partner?

Når vi er nyforelskede og lige er blevet kærester, gør vi hele tiden ting, der forbinder os dybere med den anden.

Vi strækker os udover, hvad vi normalt ville gøre. Vi går ud og spotter, hvad partneren har brug for, og så giver vi det. Hvilket iøvrigt er præcis hvad der skal til for senere at gen-romantisere parforholdet: At vi strækker os ud imod partnerens behov.

Det vil sige at vi tilstræber også at ligne partnerens Imago-match. Vel at mærke i en positiv version. Altså vi tilstræber at gøre og sige ting, som vi har ubevidst spottet at denne person har behov for.

Ubevidst forelskelse i kæresten

Det er så indviklet, at vi dybest set forelsker os i lige netop en, der har svært ved at give det, som vi har allermest brug for.

Man kan sige, at den andens udviklingspunkt er lige netop det, som vi senere kommer til at få grå hår i hovedet over. Men som oså var noget af det, vi blev tiltrukket af ved den anden.

Men samtidigt er det også sådan, at vi får præcis de ønsker fra vores partner, der kan udvikle os allermest. Også i forhold til den øvrige omverden.

Den tager vi lige igen: Det, som vores partner ønsker sig fra os, svarer som oftest til et udviklingspunkt vi har. Altså noget der er svært at give. Men som hvis vi giver det, eller strækker os i den retning, kan vi udvikle os. Både i paforholdet og i forhold il den øvrige omverden.

Det er meget svært at gøre noget ved, hvem vi forelsker os i. Det er trods alt ikke ret mange ud af de rigtig mange possible, som vi rent faktisk forelsker os i. Måske en eller to håndfulde i løbet af et helt liv for de fleste. Som ellers møder mange hundrede tusinde mennesker. Og det følger et ubevidst blueprint i os, hvem vi får spottet ud, som nogen vi er seriøst tiltrukket af.

Du kan også selv vælge, hvem du passer sammen med som kæreste

Vi har altid et valg i vores handlinger! Vi kan sjældent selv vælge, hvad vi føler eller tænker. Eller hvem vi forelsker os i eller føler os tiltrukket af. Men vores handlinger er vi mere herre over.

Når vi bliver bevidst om vores egne indre ‘forelskelses-landkort’ og opdager, hvad vi selv har gang i, kan vi vælge om vi vil ’gå vejen’ og handle på vores følelser. Eller om vi vil begynde at bruge hjernen og handle efter noget, der måske er større fornuft i.

Gentagelse af noget dysfunktionelt

Det kan være et klogt valg at bruge fornuften nogle gange. Hvis vi for eksempel selv kommer fra en dysfunktionel familie, kan det være klogt at undgå at gå dybere ind i bestemte typer relationer.

Der er altid en gentagelses-trang, når det drejer sig om traumatiske begivenheder. Men jeg set hundredevis af mennesker træffe nogle bevidste alternative valg, der gik i en modsat retning af den destruktive. Det har været efter at de havde arbejdet med sig selv i grupper, psykoterapi og parterapi.

Det er ikke altid særlig vakst at gå ind i et parforhold med en, der fx er alkoholiker, psykopatisk eller voldelig, fordi man føler sig ‘draget’ i den retning. Der er det meget godt, at kunne stoppe sig selv.

Men andre ting kan også opleves som ’psykisk vold’. Hvis du for eksempel har manglet at have en opmærksom og tilstedeværende forældre. Så er det ikke særligt vakst at indlade dig med en gift mand, hvor du basalt set sandsynligvis aldrig vil få dine umødte behov mødt. Det kan være et helvede at stå i.

Eller du har måske en mand, der elsker dig derhjemme. Imens det, der tiltrækker dig på et besættende niveau i årevis er en fraværende bad guy, som er ude af stand til at comitte sig og ikke ejer empati og omsorgsevne . I dette eksempel vil det være i mit perspektiv være klogt at arbejde terapeutisk med: Hvordan du kan få emotionelt nærvær med den elskede husbond på en for dig mere levende og tilfredsstillende måde.

Det kræver arbejde at leve sammen med en kæreste, som man passer sammen med

Hvis vi vælger at være partnere med vores Imago-match, er der næsten ikke andet valg end at begynde at arbejde med os selv. Og det vi gør i relationen. For at blive klogere på og udvikle os i forhold til de trigger-punkter, der opstår.

Vi må altså, for at åbne en fordybet kærlighed, være villig til at gå ind i at gøre arbejdet i forhold til også den bagage hver især kommer slæbende med.

Et Imago-match er, som jeg ser det, altid en meget stor gave.

Dels fordi hjertet åbner sig – og det er jo en fest i sig selv at være i kontakt med hjertet og kærligheden.

Og dels fordi de konflikter der måtte komme altid giver rigtig god grobund for personlig vækst. Medmindre man selvfølgelig sætter sig fastlåst i at gentage dem i en uendelighed uden at komme videre.

Men hvis du har en partner, der er et Imago-match, som gerne vil udvikling og vil være med til gøre arbejdet – så er det en meget stor gave.

Husk på, at ikke mange andre, og heller ikke en terapeut, kan nødvendigvis have den indflydelse på dig, som et Imago-match har. Et sådanne match  har adgang til dine aller-dybeste lag.

Parforhold inviterer til udvikling

Vi kan blive temmelig nervøse, når vi ser og erkender lighederne mellem nutidige og fortidige relationer. Vi kan også forledes til at tro, at det betyder partneren skal forandre sig.

Men det betyder det ikke. Det betyder, at du er i en relation, hvor du virkelig kan komme til at kvaje dig. Fordi dine overlevelsesstrategier vil ligge parat til at blive aktiveret lige under overfladen. Og det betyder, at det kan være nødvendigt at arbejde personligt med det, der opstår. Arbejde med at kunne skille fortid fra nutid. Men det betyder også, at der faktisk er muligheden for gaveregn.

Hvis du tidligere er blevet meget såret eller er usikker, vil du måske frygte at tidligere sår springer op. Men det er netop det, der er i det: At det behøver ikke være tilfældet.

Man kan godt udvikle sig gennem livet, sammen med den rigtige partner.

Hvad skal jeg så gøre, hvis jeg passer sammen med min kæreste, men er mega frustreret?

Åbn op for at noget kan ske og begynd at arbejde ind i feltet, i stedet for at flygte ud i illussionen om at “dette er ikke den rette”. Det er en illussion, fordi der er underforstået = hvis jeg bare møder den perfekte, vil han/hun uden problemer kunne møde alle mine umødte behov.

En af de ting, der kan være vigtig at gøre, er at blive opmærksom på nogle af de andre faktorer end på hvilke måder din udkårne frustrerer dig, ved at ligne det værste miks af dine forældre og vække de værste følelser i dig.

Mange døjer med at fokusere for meget på ikke at få det, de ønsker sig.

Ofte får vi langt mere, end vi dybest set kunne ønske os, hvis vi lægger mærke til det. Vi får ting og handlinger, vi ønskede os og nød som børn, her og nu. At henlede opmærksomheden på det og på den taknemmelighed, der følger med, er helende.

Umødte behov

Men vi har ikke fået alle vores behov mødt, som børn. Alle går rundt med umødte behov. Og man kan sige, at vi har chancen for at få disse behov mødt på en helende måde, når vi møder et Imago-match, hvorfra vi får opmærksomhed, interesse og kærlighed.

Vi får chancen for, at denne partner kan hele de sår, vi har med os fra barndommen, ved at møde behov, vi oplever som umødte.

Og det er dybest set det, ifølge dennee teori, der er formålet med forelskelsen.

Når ens længsel mødes

Fordi: Når du møder et Imago match, og han/hun gør det, du længtes efter i din barndom, så bliver du fuldstændigt lykkelig og levende indeni.

Når du som partner er i stand til at møde den andens umødte behov – ja, så vil der med al sandsynlighed vokse en dyb, kærlig følelse frem til dig.

Når du som partner er i stand til at strække dig og give din partner det, han/hun drømmer om, så vil han/hun opleve at han/hun nu får det, fra et Imagomatch, som han/hun længtes efter dengang.

Og det vil falde som sol og vand nærer et frø, i forhold til vedkommendes kærlighed til dig.

Man kan sige, at et af parforholdets formål er direkte at afslutte barndommen og blive voksne.

Hvad har parforholdet brug for?

En anden vigtig ting, man kan gøre, er at fokusere på hvad jeres parrelation har behov for.

Når et par via parterapi eller parwekend når til at se på hinandens dybeste behov og at se på, hvad hele relationen har brug for, samt opdager hvilken gave de har i deres partner, fremfor kun at være optaget af sin egen negativitet og frustrationer, så opstår der en samhørighed og taknemmelighed, som er næsten ubeskrivelig. Det er lige der hele transformationen starter.

Jo mere vi er i kontakt med en  kærlighed til både os selv og andre og kan gyde den ind i vores relationer, jo mere vil den fylde os og medvirke til at skabe balance i os selv – og overfor andre.

Denne artikel er skrevet af

Psykoterapeut, parterapeut og forfatter Gitte Sander

Læs en anden god artikel om et lignende emne…