Online terapi

Hvis du/I ikke kan eller vil fremmøde i klinikken tilbyder jeg online terapi på video-call.

Psykoterapi eller parterapi og rådgivning online foregår på følgende måde:

1. Kontakt mig og vi aftaler et tidspunkt for sessionen.

2. Du modtager et link på email til mødet online på G-Suite, som er en krypteret datasikret forbindelse.

3. Du modtager en faktura på din emailadresse. Honoraret betales på bankkonto eller mobile pay.
Det koster 1000 Dkr. for 1 times session, 1500 Dkr. for 1 1/2 times individuel session,  eller 2000 Dkr. for 1 3/4 time parterapi.

4. Når tiden nærmer sig, chekker vi hver især om mikrofon og kamera virker, hvorefter vi logger på via linket (som står i emailen) og har et video-møde.

Erfaringer med online terapi på video-call 

Jeg har mere end 10 års erfaring i at lave terapi online via video-call, og har arbejdet med folk fra hele verden på denne måde. Primært med expats, men også med engelsktalende klienter fra andre lande. Jeg har også selv modtaget supervision via video-call.

Både individuel terapi og parterapi fungerer fint online. Selvom det ikke helt er det samme som at sidde sammen, kan man sagtens opnå en forbavsende god kontakt på den måde.

Der er lavet mange undersøgelser af internetbaseret terapi, som påviser godt udbytte i forhold til en lang række problematikker såsom lettere angst, depression, stress.

Vigtigt ved online terapi

Det er vigtig, at man sikrer sig på forhånd at teknikken er i orden og at man sidder et sted med en stabil internetforbindelse.

Det værste i forbindelse med online-terapi, er faktisk hvis der sker uønskede afbrydelser på grund af teknikken.

Desuden er det vigtigt at sikre sig, at man sidder et uforstyrret sted, hvor der ikke er larm eller kommer andre ind i rummet.

Hvis man er et par, skal man helst sidde sammen foran samme skærm. I nødstilfælde kan det lade sig gøre at holde en parsamtale, hvor partnerne sidder fx på hvert sit kontinent, men min erfaring er, at det er optimalt, hvis man kan undgå det.

 

Kontakt mig gerne her for et video-call:

mail@gittesander.dk
tlf. 5132 1049
Kontaktformular