Primus motor for denne bogs tilblivelse er Karl Tomm. Han er professor i psykiatri og har gennem 20 år ledet et familieterapeutisk center i Calgory, Canada.

Baggrund

Det amerikanske diagnosesystem DSM er individualiseret ligesom vores. Hvilket betyder, at når man forsøger at beskrive menneskers psykiske lidelser og den terapeutiske praksis, baserer man beskrivelsen på individet.

Når man så arbejder med familier, konflikter dette med, at der er behov for at begribe og beskrive de interaktioner der sker i familien. Samt med at det er ens opgave at udvikle interventioner, der kan forbedre samspillet i familien.

På den baggrund har der været behov for at udvikle alternativer, der fokuserer på interpersonelle interaktionsmønstre. Beskrive hvordan de genkendes. Hvordan de opstår og vedligeholdes. Og hvordan man via samtaleterapi kan forandre dem, når de er uhensigtsmæssige. Med henblik på at kunne kvalitetssikre og forske på en relationel baggrund.

Tilgangen der her præsenteres er altså et alternativt bud på en terapeutisk model. Buddet kommer fra et stort anerkendt familiecenter og uddannelsessted, som er gearet med henblik på evidens. Og tilgangen er socialkonstruktivistisk og læner sig op af kollaborative traditioner.

Bogen består af godt sammenhængende kapitler skrevet af mange forskellige medarbejdere på stedet.

Teoretisk ramme

Først præsenteres stedets overordnede teoretiske forståelse. Noget af det væsentligste er IP-skopet, som på engelsk står for Interpersonal Pattern, altså interpersonelle mønstre. Der kigges altså ud af et sæt briller, hvor man dels observerer og dels søger at intervenere i de interpersonelle mønstre i familien.

Bogen beskriver hvordan der findes:

PIP’er = Patologiserende InterPersonelle mønstre

WIP’er = Velgørende InterPersonelle mønstre

HIP’er = Helende InterPersonelle mønstre

DIP’er = Degenerative InterPersonelle mønstre

TIP’er = Transformative InterPersonelle mønstre

SCIP’er = Sociokulturelle InterPersonelle mønstre

Bogen har en styrke i at præsenterer en tilgang, der er tænkt ind i både de relationer mennesker lever i til daglig, men også hvordan det omkringliggende samfund påvirker familien. Særligt beskrevet i forhold til køn og etnicitet.

Metodens anvendelse

Metoden drøftes mest i forhold til brug i familier i familieterapi. Men også på makroniveau i forhold til samfundsmæssige anliggender, med hensyntagen til de etiske mellemmenneskelige forpligtelser.

Der diskuteres fx hvad primær, sekundær og tertiær traumatisering kan betyde. Og hvilke helende interpersonelle handlinger, der kunne skabe mere sundhed og retfærdighed.

På mikroniveau zoomes helt ind til fx der, hvor relationer eksisterer som internaliserede repræsentationer i individet og arbejdes der.

Hvis du allerede nu som læser er stået af, kan det ikke anbefales at begynde at læse bogen, da der jongleres i den grad rundt med disse begreber. Samtidigt med at der sættes teori og praksisbeskrivelse på.

Nogle af kapitlerne kunne uden tvivl vinde VM i høje LIX-tal.

Hvis du derimod er blevet endnu mere nysgerrig, så læs bogen. For den er på mange måder rigtig god og informativ, den rummer meget stof til eftertanke. Og den har har helt klart fat i noget væsentligt.

Det er velgørende, at nogen overhovedet forsøger sig med at kategoriseringer på et seriøst fagligt niveau, som indbefatter betydningen af relationer og interaktioner og ikke kun mennesker som individer.

IP-skopet, som metoden bygges op omkring, er både relevant og interessant. Der er tale om vægtige erfaringer med metoden.

Der beskrives direkte anvendelig inspiration til psykoterapeuter som arbejder med par, familier eller andre grupper.

Dog er teksten så vanskeligt tilgængelig, at man skal have en grad af teoretisk baggrund for overhovedet at kunne følge, hvad der tales om. Og det vil nok desværre en del læsere stå af og give op overfor. Hvilket er ærgerligt, da indholdet er alletiders, når man begynder at kunne følge teksten bedre.

Gitte Sander