Genfind begæret
Af Gitte Sander d. 18. februar 2014

Dyrk begæret

En kvinde, kvik og modig, arbejdede for nylig med at komme sig efter sin skilsmisse. Eller rettere; sine skilsmisser. Da det var anden gang, hun var blevet skilt.

Hun havde mere eller mindre fortrudt sin seneste skilsmisse, da kærligheden var blomstret op inde i hende, efter parret var gået fra hinanden, hvilket var sorgfuldt, da partneren imidlertid havde fundet en anden.

”Hvad er det jeg gør, siden jeg nu flere gange har mistet følelserne, for ham jeg var sammen med, når der var gået et stykke tid?”, spurgte hun. ”Og hvad kan jeg gøre anderledes?”

Der er rigtig mange aspekter af den sag, nogle af dem kan lade sig belyse i denne artikel.

Jeg blev desuden for nylig kontaktet af en journalist, som gerne ville interviewe mig om hvordan begær og kærlighed står i forhold til hinanden – fordi han havde set et nyt video-foredrag med Esther Perel[1], som han var inspireret af.

Han ville gerne vide mere om nærhed og distance i parforholdet, hvorfor begæret så let forsvinder i parforholdet og hvad man kan gøre ved det.

Disse emner ligger tæt op af hinanden og lad mig skrive lidt om det.

Hvad handler begær om?

Det er sådan, at vi ofte kommer til at tro, at begæret i vores langvarige forhold kommer ”udefra”. At det er noget vores partner er ansvarlig for og skal løse. Kunne han ikke bare hjælpe lidt mere til med de ting, jeg har sagt 100 gange eller Kunne hun ikke bare gøre lidt mere ud af sig selv, så ville jeg få lyst igen.

Eller vi forledes måske til at tro, at begær handler om sexlegetøj, stillinger eller porno, hvilket det sjældent gør (selvom forskellige remedier jo for nogle, godt kan pifte begæret op).

Det dybere begær

Det dybere begær handler om noget helt andet.

Det handler om tryghed og spænding. Om kedsomhed og overraskelser. Det handler om at se hinanden på tilpas afstand og synes den anden er spændende, mystisk og interessant.

I starten af forholdet er det som oftest ikke de store problemer med at mærke begæret. Den anden er ny og frisk, har tilstrækkelig selvtillid og er interesseret i dig også.

Det vækker følelser af at ville være tæt på den anden, det bliver spændende at være i nærheden, det hele er nyt og ukendt og måske også lidt farligt.

 

Efterhånden som man lærer hinanden rigtig godt at kende, opstår der noget andet.

Man føler sig tryg ved den anden og har en hverdag sammen. Man bliver måske bedste venner og får en praktisk ophængt hverdag sammen, hvor ansvarlighed kommer til at fylde meget.

Hvis man fungerer godt sammen er det måske ligefrem nemt at være støttende og få det hele til at fungere med småbørn og jobs.

Men selvom du måske værdsætter din partners måde at være mor eller far på, eller du er glad for det økonomiske bidrag til husholdningen og godt kan lide at drøfte arbejdsmæssige ting med partneren, er det langt fra sikkert, at den form for kærlighed og godt samarbejde, medfører et bedre liv i dobbeltsengen.

 

Begæret efter den anden er nemlig båret af noget helt andet. Nærmest af det modsatte af at være gode ansvarlige forældre og kunne indrette og rengøre et hjem og passe et arbejde.

Disse ting handler om at kunne blive enige og være fornuftige. Og nogle par bliver ligefrem så enige og hyggelige og velfungerende, at de får svært ved at lade en anden rolle være tilstede imellem sig, hvor de slipper tøjlerne i forhold til ansvar og handlemodus en stund. Hvor de gør noget ufornuftigt og ikke-målrettet (som intens udlevelse af begær er), noget vildt og noget spændende, som har en nyhedsværdi.

Måske tør de ikke engang tale om deres skjulte drømme og fantasier, hverken på det seksuelle eller andre områder. Hvis de ikke har et sprog for det eller ikke kan lave en tilstrækkelig tryg ramme i forholdet for at dele den slags ting.

Det er nemlig ret vigtigt, at man som par formår at lave en tryg ramme for at kunne dele den slags. Man skal turde være forskellig og måske også sårbar. Fordi man måske dårligt nok ved, om man er enig med sig selv eller om man overhovedet har lyst til at handle på en tanke eller idé man har haft.

 

Parret kan have svært ved at komme ud af det, der kaldes en symbiotisk tilstand i relationspsykologien. Hvilket er en tilstand, hvor man er kommet til at diffundere lidt for meget ud som personer. Hvor det fælles rum er blevet lidt for sammentømret, på en måde, så parrets forskelligheder og differentiering mangler.

Når det sker har vi et trygt forhold, men måske også et ret kedeligt forhold, hvor det bliver svært at begære den anden, fordi den anden i for høj grad ligner en selv. Vi har de samme holdninger, meninger og ideer.

Nogen sagde, at hvis man skal elskes er man nød til først at elske sig selv, og det kan have sin ret i denne sammenhæng. I den betydning, at man i hvert fald er nød til at elske sig selv tilstrækkeligt meget til at man tør træde tydeligt frem for den anden. Også med sine mere vage eller ufuldkomne sider. Altså hvis den anden skal kunne se, høre og forholde sig til dem og man skal elskes præcis for den, man er. Hvis der så at sige skal være en person at begære.

 

Begær – her trives det ikke

En anden version er, at man har måske underkastet sig for meget den anden, eller er blevet for dominerende. På en måde således at der er noget i magtbalancen, der skaber angst eller uro.

Begær trives ikke ret godt i et grundlæggende angstfyldt eller stressfyldt miljø.

Grundlæggende må vi føle os trygge, før vi kan begynde at lege, være kreative og få lyst til at komme tæt på og lege med andre.

Derfor er det vitterligt en svær balancegang i et forhold, at skabe et tilstrækkeligt trygt parforhold samtidigt med at forskellighederne kan være skræmmende og at de gerne skal udtrykkes på måder, hvor den anden kan føle at grænserne ikke overtrædes, eller at reaktioner af reaktivitet og forsvarsmekanismerne ikke kommer til at overskygge billedet.

Det skal være spændende – men ikke for spændende.

 

Nogle par diskuterer helt vildt, skændes, slås, lever som hund og kat. De lever et dramatisk forhold, truer måske jævnligt med skilsmisse og adskillelse – eller effektuerer skilsmisser, har adskillelser og genforeninger på tapetet jævnligt.

Disse par lever passioneret og har måske et meget godt sexliv, hvor de netop kan mødes og være nære.

De er som regel ret gode til at være sig selv i forholdet, men døjer med ikke at kunne finde en balance i hverdagen, hvor de også føler sig helt tryg ved hinanden og comittet til hinanden.

Ofte ser vi dem i parterapi, når de er kommet til at såre hinanden så meget, at det er kommet til en grænse, hvor en af parterne for alvor ikke kan holde til at være i forholdet længere.

 

Men tilbage til det med nærhed og distance.

Det er altså nødvendigt for begæret, at din partner er sig selv.

Hvis du har slebet for mange kanter af, bliver din partner mere utydelig. Det er ikke godt for begæret, for der skal være noget at forelske sig i.

Det gælder også omvendt, at hvis du ikke åbner op og er ærlig overfor din partner, er der ikke noget for ham/hende at blive forelsket i og begære.

Jeg siger ikke, at man ingenting må have for sig selv. Men der er en knivskarp grænse mellem at gå og gemme på tanker og følelser og det at lukke sin partner ind og dele, hvad der foregår inden i dig.

Hvis man går og gemmer på sine dybeste tanker, følelser og ikke selv kan mærke og/eller udtrykke sine behov, begynder partneren måske at tro at han/hun ved alt om dig. Du er som du plejer, og han fortæller måske sig selv den historie, at ingenting bliver anderledes. Han ved nøjagtigt hvad du tænker og føler – og det er kedeligt.

 

De fastgroede forventninger

Det seneste år har jeg set nogle rigtig langvarige parforhold. Det lader til at være en helt ny trend, at par, der har været sammen helt op til 38-52 år kommer i terapi! Det, de par døjer med, er ofte fastgroede forventninger til hinanden. De regner ikke med, at der kan komme nye oplevelser, overraskelser eller spænding fra den anden.

Men ligegyldigt hvor længe et parforhold har varet er det afgørende vigtigt, at man kan blive ved med at servere nyheder for hinanden.

Du må overraske din partner – på den gode måde. Og det, der så også bliver vigtigt, er, hver dag at åbne sig op for, at den anden kan have forandret sig siden i går.

Hvis vi hele tiden lader os for meget præge af fortidens oplevelser med hinanden, kan der opstå stagnation. Vi har brug for trygheden med partneren, men vi har også brug for livfuldheden.

Hvis du tænker på dig selv, kan du også tænke på dine længsler.

Begær ligger tæt op af længsler – altså hvad det er, du længes efter.

Og hvad enten den gælder begær som den ’dragning’ vi har imod hinanden eller det er seksuelt begær, så er der et punkt, lige netop der, hvor vi har taget et lille skridt ud af vores sædvanlige komfortzone.

Det må gerne være en lille smule grænseoverskridende – men ikke for meget – bare lige tilpas.

Der er således forskel på dybere kærlighed og begær.

Der er forskel på seksualitet og hjerteforbindelse.

Der er forskel på at ville være der for et andet menneske, at den anden kan stole på dig i hverdagen, at have en alliance omkring børnenes opvækst, støtte dig arbejdsmæssigt osv. og så et levende vakt begær.

Begær og forelskelse handler meget mere om eventyr. Noget der er ukendt, uventet, en spændende rejse.

 

Ofte bliver vi tiltrukket af vores partner når vi er på tilpas afstand af hinanden og i stand til at mødes igen.

Vi bliver tiltrukket, når vi ser ham gøre noget, som vi elsker, og når vi ser hans selvtillid.

Vi kigger sjældent på en person, der har underkastet sig os og bliver forelsket og får vakt begæret. Og vi bliver sjældent tiltrukket af, hvis en person udviser afvisning eller aggression, er invaderende, kritisk eller bebrejdende. Kritik kvæler begæret.

 

I begæret ligger der i langvarige forhold det, at en, vi kender på en tryg måde er på en eller anden måde blevet mystisk og spændende for mig:

Vi ser ham med nye øjne og får et skift i perceptionen af det, jeg lever op og ned af.

Vi bliver blød i knæene og får hjertebanken, når den anden gør noget, vi tilpas ikke havde regnet med eller på et uventet tidpunkt. 

Der er ikke meget omsorg eller behov for den anden i form af afhængighed i begær. 

Det sker når vi bliver overrasket og der sker noget nyt. Der skal altså være en nyhedsværdi, noget der skaber spænding i mit liv.

 

Konkurrence, overraskelse, nyhedsværdi og begær

Dette er en af grundene til, at man ofte ser seksualiteten blomstre op, når den ene partner har haft en affære. Den anden bliver pludselig ny og spændende for dig.

I har måske været sammen i 17 år og det viser sig pludselig, at den anden har gjort noget, du slet ikke har regnet med, han/hun kunne finde på.

Noget, der kommer bag på dig. Du bliver måske forskrækket og  bange for at miste, men det kan også antænde andre lag i dig, som konkurrence, overraskelse, nyhedsværdi og begær. Du ser den anden på en ny og mere spændende måde.

 

Der er flere måder at være tætte på. Én måde er at sidde overfor hinanden og være i kontakt. At føle sig følt, mærke den anden forstår dig, have empati for sin partner og føle, at du forstår hvem han er og hvad han føler.

Den empatiske limbiske resonans, der knyttes sammen af at være følelsesmæssig ’ i synk’. Du ønsker eller føler en sammensmeltning.

 

Hvad angår begær er det lidt anderledes.

Begæret har noget ’frækt’ over sig, men handler ikke bare om frækt undertøj. Det handler om der hvor man giver sig hen og skubber lidt til hinanden. Man får lov til at manipulere lidt med den anden. Man strækker sig ud over grænserne for det almindelige.

Hvis du for eksempel ser på folk, der er utro igennem mange år, er det slet ikke usædvanligt, at de ved siden af utroskabeen har et samliv og familieliv eller arbejdsliv, der virkelig stiller store krav og kræver stor ansvarlighed af dem i deres liv.

De leder måske en virksomhed, har det rette hus, den rette kone, de perfekte børn, og gør de rigtige ting i fritiden. Har succes.

Alligevel har de brug for muligvis at sætte det hele på spil ved at have en affære med en eller anden, ofte en, for dem, ligegyldig person, som de dybest set ikke engang er forelskede i.

De tager til Frankfurt en gang om måneden og knalder hende og gør måske ting med hende, der går langt, langt ud over deres normale grænser. De ville aldrig gifte sig med hende eller få børn. De vil bare dete seksuelle begær og eventyret.

 

Dette handler også om, at vi lever i et samfund, hvor vi simpelthen opbruger vores indre kvoter af at være voksne, ansvarlige mennesker, der arbejder som heste for at være ’på’ i informationssamfundet hele tiden, i en uoverskuelig verden.

Vi har brug for også simpelthen at ’give slip’ nogle gange, give los, gøre noget forbudt, gøre noget uventet. Det handler ofte om at føle os bundet op af krav, føle sig ufri, udskældt, afmægtig og ’kroget’ eller invaderet.

Seksualiteten bliver et sted, hvor vi kan få fysisk aflad for indre spændinger

Det er også det vi gør, eller har brug for at gøre, i soveværelset med vores elskede. Vi har brug for at gøre de ting, der ubevidst ligger og ulmer, gå ud over en grænse.

Vi har brug for også at kunne dele tankerne om ’det forbudte’ med vores ægtefælle, i det mindste. Som erotiske fantasier, vi måske ikke engang har lyst til at leve ud i livet. Føle frihed og vidder.

 

Hvis vi har et tilbageholdelsesmønster har vi måske brug for at gå frem og gøre noget aktivt og grænseoverskridende.

Hvis vi har et frembrusende mønster har vi måske brug for at blive holdt fast.

Samen med ægtefællen kan vi dele disse fantasier, skyggerne af os selv, vove pelsen og ’lege med det’.

Hvis vi derimod er kommet ind i et mønster, hvor vi ikke deler med hinanden længere, eller er blevet så sårede at vi ikke tør sige tingene, sådan som de er, bliver der dele af os, der ikke længere er plads til i forholdet. – Og så kanaliserer vi det måske ud af forholdet. Fraspalter begæret.

Nogle fraspalter det over i begær, der snarere bliver til flugtveje, som begær af materielle goder, misbrug af alkohol eller stoffer, afhængigheder af porno eller chats. Nogle fraspalter seksualiteten over i en affære med en anden.

 

Løsningen for at få det tilbage ind i forholdet igen, er at vove mere med sin partner og mødes i et andet slags rum.

Eventuelt ved hjælp af en terapeut, hvis man er kørt helt i hårdknude med det.

Et rum, hvor man kan mødes om forskellighederne på en ny måde, og blive spændende for hinanden igen.

Et trygt rum, men trygt på den måde, at der også er plads til at differentiere sig, hvor man ikke forventes at indgå i en symbiotisk sammensmeltning og ensartethed. Men hvor man kan gøre og sige uventede ting, åbne sig op og dele ting fra dybet af sig selv.

To do liste:

    • Åbne sig mere, fortælle om sine dyberelæggende tanker, følelser, behov og længsler.
    • Lave et ’rum’ for at dele ideer og fantasier sammen uden nødvendigvis at skulle handler på det, og uden at man skamgør eller bebrejder hinanden.
    • Flere overraskelser ind. – Gøre noget overraskende. Finde på noget, som den anden ikke lige havde regnet med, inden for zonen af at overraskelserne skal være noget, som er rart for den anden.
    • Man skal gøre noget for at holde begæret levende – og ja, det er dig, der skal gøre det. Du skal ikke sætte dig ned og vente på, at den anden gør det.
    • Flere omsorgsfulde handlinger ind. Der skal være en god bund af grundlæggende kærlig omsorg (for rigtig mange kvinder) .
    • Mere åbenhed over for at dele hinandens forskelligheder, men på en tryg måde  (sæt en tryg ramme).
    • Forstå at du kan ikke være sur, kritisk og bebrejdende og samtidigt vække begær hos din partner.
    • Hvis seksuallivet sammen har været lukket ned over lang tid er det nogle gange nødvendigt at starte med at genetablere et tættere fysisk rum sammen. Hvor man rører ved hinanden og langsomt kommer ind i hinandens intimsfære igen. Dette kan virke akavet og firkantet I starten, men her er det nødvendigt at handle. Det er ikke nok at tale om det.
    • Forstå at der må nogle gange gøres nogle nye ting sammen med partneren, hvis du vil have noget nyt til at ske i dit liv.
    • Søge at finde ud af og virkelig forstå, hvad der er ‘turn on’ og ‘turn off’ for din partner.
      Det kan ikke nytte noget, at du forsøger med grænseoverskridende her-og-nu ideer, hvis din partner fx føler sig ubeskyttet i forholdet til dig eller er fuld af overload af praktiske opgaver, der ikke er løst.
    • Lær mere om at kunne være tilstede her-og-nu og slippe dagligdagens måske tyngende ansvar jævnligt.
    • Bruge dit nære kendskab til den anden og dernæst bringe noget af det, som den anden tænder på til handling.

 

[1] Esther Perel er amerikaner og forfatter til bl.a. bogen ”Mating in captivity”. Du kan finde video-foredraget ”Hemmeligheden bag begær i langvarige forhold” som en TED-talk her. 

Artiklen er skrevet af psykoterapeut MPF og parterapeut Gitte Sander.