Tlf. 5132 1049mail@gittesander.dk

Brevkasse

Jeg har en brevkasse på Baby.dk, hvor jeg sidder i et ekspertpanel som psykoterapeut og parterapeut og besvarer indsendte læserbreve fra primært småbørnsforældre.

Spørgsmålene repræsenterer et bredt spektrum af det almindelige levede liv og hvilke spørgsmål folk går og tumler med, som er ikke så få. Det er interessant, fordi det er menneskeligt.

Nu er der kommet så mange spørgsmål, at vi tænker at udgive det i bogform, når der lige om lidt er 117 spørgsmål og svar.

Du kan skrive til brevkassen her, hvis der er noget, du synes skal med eller bare noget, som du gerne vil spørge om, som du går og tumler med.

 

Spørgsmålene handler om alt imellem himmel og jord fra det levede liv; forældreskab, børns udvikling, utroskab, skilsmisse, samvær, skænderier, sexliv, skilsmissebørn, bonusbørn, donorbørn. De handler om når det er svært at blive forældre eller der er vanskeligheder i parforholdet, om når bedsteforældre ikke lever op til forventningerne eller svigermor blander sig for meget eller eks-partneren gør helvede hedt for den nye familie. De handler også om når man har alvorlige fysiske eller psykiske symptomer og måske har behov for kontakt til sundhedsvæsenet eller socialvæsenet. Og så handler de om graviditet, om man skal få et barn eller ej, om abort, om at miste et barn eller ikke at kunne få nogen. Om parforholdet, jobbet og humøret i graviditeten, og ja, om meget, meget andet.

Gitte Sander

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *