Tlf. 5132 1049mail@gittesander.dk
Parterapi i Odense

Parterapi i Odense

Parterapi er for par, der har brug for at forandre en fastlåst situation og gerne vil udvikle parforholdet i en positiv retning med hjælp fra en fagperson.

Måske står I i en krise og har brug for hjælp til at reparere kontakten med hinanden. Måske er I kommet for langt væk fra hinanden og har brug for en udefra, som kan hjælpe med at opnå en ny og bedre form for samvær. Forholdet kan være blevet så tyndslidt, at der er overvejelser om I overhovedet skal blive sammen.

Når vi forelsker os vælger vi en partner, der komplementerer os selv. Selvom vi forstår hinanden på væsentlige områder, er der også forskelle i vores behov og måder at agere på i livet. Disse forskelle kan senere vise sig at skabe udfordringer i samspillet, som det er vanskeligt at gennemskue og håndtere, når man har følelser i klemme og selv er en del af det, der foregår.

Hvad kan parterapi?

Når I kommer udover magtkampene, og genfinder lysten til at investere i parforholdet, kan I lære af hinandens forskelligheder og vende dem til en styrke. En vellykket parterapi kan ikke blot redde forholdet, men også betyde en positiv forandring og fordybelse af måden at være sammen på. Ofte er krisen det wake up call, der skal til, for at en ny udvikling kan begynde.

Gennem terapien lærer man sig selv og sin partner at kende på en ny og som regel øjenåbnende måde. Parterapi kan forebygge kriser og at konflikter og negative mønstre kører ubevidst videre. Parterapi kan skabe mere succes og bedre samlivsmønstre.

Alle par, også velfungerende par, har særligt følsomme emner, der kan være vanskeligt at tale om, og terapeuten kan hjælpe med at facilitere en dybtgående samtale om det, der er svært.

Læs svar på almindelige spørgsmål om parterapi herunder.

Kontakt Gitte Sander vedrørende parterapi

Gå direkte til online-booking 

Hvad kan vi få ud af at gå i parterapi?

Gennem parterapi kan I genfinde forståelsen, få hjælp til at udtrykke jer klart og præcist, bryde uhensigtsmæssige mønstre og destruktive cirkler. Hvis I ønsker at undgå en skilsmisse og gerne vil udvikle en dybt forbundet relation, kan parterapeuten hjælpe med en anden slags samtale. Parterapeuten faciliterer samtaler, hvor I får hørt hinanden på et dybere niveau og finder mere konstruktive og kærlige veje til komme videre. Parforholdet er den mest betydningsfulde relation vi har, men også ofte den vanskeligste. Derfor er der stor mulighed for personlig udvikling lige netop sammen med sin partner.  

Hvordan arbejder parterapeuter?

Imago parterapeuter arbejder udfra den erfaring, at konflikter er vækst, som forsøger at bryde igennem. Lige der hvor det er allersværest, ligger muligheden for at vokse, det er bare ikke altid, det lykkes at den vækst bryder igennem af sig selv. Gennem en målrettet proces og tilføring af ny læring og handlingsrettede værktøjer, er det muligt at transformere konflikter og forskelligheder til ressourcer i relationen. Fokus er på jeres parforhold og de erfaringer, oplevelser, glæder og smerter, I bringer med jer, jeres oplevelser her og nu, samt på jeres visioner for fremtiden. Terapeuten er trænet og specialiseret i at behandle alle slags problemer i parforhold, og hun er erfaren i at hjælpe andre i lignende situationer. Hun kan håndtere samtalen, så den bliver konstruktiv og ikke løber af sporet, men derimod skaber større klarhed, indsigt og skridt fremad.

Hvordan foregår parterapi?

I bestiller tid til en samtale. I behøver ikke forberede noget før I kommer. Terapeuten vil spørge ind til det, der er brug for at vide for at vurdere, hvad der kan hjælpe i jeres situation. I får samtidigt et indtryk af, om der er en god kemi og om denne måde at arbejde på er noget for jer. Herefter går I hjem og beslutter jer for, om I vil komme i et videre forløb. I vil allerede i første samtale få prøvet Imago dialog metoden og få en foreløbig vejledning og rådgivning. I starten er det typisk anbefalelsesværdigt at komme en gang om ugen eller hver 14. dag. Senere kan der gå længere tid imellem sessionerne, alt efter jeres behov. Sessionerne varer ca. 1 ¾ tm.hver gang og mange par har glæde af blot 6-12 sessioner.  Parterapeuten arbejder naturligvis under fuld diskretion og tavshedspligt og efter Dansk Psykoterapeutforenings etiske retningslinier som psykoterapeut MPF. Oplysninger fra jeres forløb videregives ikke til andre instanser uden jeres samtykke.  Der er i høj grad mulighed for fleksibel tilrettelæggelse ud fra jeres behov og ønsker. Børn under ca. ½ år kan komme med i parterapisessioner.

Hvad hvis vi har brug for intensiv parterapi?

Nogle par har brug for eller ønsker mere end en standardsession. Intensive møder, der varer fra tre til seks timer, eller sessioner samlet over 2-3 dage kan skræddersys i forhold til at møde jeres behov, hvilket kan være en hjælp for par, som fx er i akut krise, har specielle arbejdstider, arbejder i udlandet eller kommer langvejs fra. Der kan evt. følges op med sessioner online.

Hvad kommer folk i parterapi med?

Parterapi er både for par, der er kommet i krise eller blot ønsker at fordybe forholdet til hinanden. Hvis I ikke kan se jer ud af en vanskelig situation, og ønsker at forstå hinanden bedre kan et parterapiforløb hjælpe jer til at vende spiralen. Gennem parterapi kan I få hjælp til at komme tæt på hinanden og finde den gode kontakt og kærligheden igen – udvikle jer sammen og skabe positiv vækst. Nogle af de udfordringer folk kommer med, er for eksempel:   • Skænderier • Tavshed • Seksuelle problemer • Jalousi • Utroskab og affærer • Trusler om eller igangværende skilsmisse eller seperation • Gledet fra hinanden • Omklamring, mistillid • Mistet sig selv • Konkrete emner om større beslutninger som fx testamente, bopæl o.lign. • Udfordringer som sammenbragt familie • Barnløshed • Reaktioner efter abort • Reaktioner på at få børn • Uenighed i opdragelsen af børn • For lidt tid til hinanden • Manglende samhørighed • Indtruffen sygdom, eller dødsfald blandt nær pårørende • Problemer i arbejdslivet

Skal en af os hellere i individuel psykoterapi?

Individuel terapi kan handle om at håndtere tanker og følelser, måske et ønske om at ændre adfærd eller redde et parforhold. Terapien kan også være en bearbejdning i en omstillingsproces, for de, der søger heling efter en skilsmisse eller et brud i et forpligtende parforhold. Individuel psykoterapi er også for singler, der ønsker at flytte personlige barrierer i forhold til at finde og/eller bevare et kærlighedsforhold i deres liv. Det er generelt ikke hensigtsmæssigt at gå i individuel psykoterapi hos samme terapeut, som du går i parterapi hos. Hvis du har en partner er det bedst at have partneren med. Hvis du går i parterapi her og der er emner, du har brug for at arbejde med alene, som f.eks. seksuelle overgreb eller en afskedsproces med en, du har haft en affære med, kan I fx komme 1 time hver og herefter 1 time sammen, dvs. 3 timer i alt – hvor vi til sidst får samlet trådene.   Hvis en af jer allerede går i terapi et andet sted, er det fint, eller hvis du får brug for et forløb af individuelle samtaler undervejs, finder vi en god terapeut til dig.

Hvor lang tid binder vi os for?

Det er anbefalelsesværdigt efter første samtale sammen med sin partner at beslutte sig for en tidsramme, en periode og et antal sessioner. Ved at beslutte en periode og et antal gange skabes der en tryg struktur og arbejdsro. I kan til enhver tid aflyse eller stoppe terapien, men en aftale imellem jer gør at I kan koncentere jer om indholdet fremfor spørgsmålet om I skal afsted næste gang. Få eventuelt terapeuten til at hjælpe med at skabe rammen, hvis det er vanskeligt pga. tvivl eller uenighed.

Hvad koster det?

Betalingen sker kontant eller med betalingskort ved slutningen af hver session. Prisen er 1800 kr. pr. session på 1 3/4 time. Det er muligt at købe ‘pakker’ til nedsat pris. Se priser her. Ved at vælge en selvstændig uafhængig parterapeut, får du en terapeut, der har valgt og investeret i netop dette speciale, og som har de nødvendige forudsætninger for at kunne drive denne praksis. Selvstændig praksis understøtter korte ventetider, fleksibilitet og en fokuseret indsats.

Aflysning

Aflysning kan ske senest 1 døgn forinden uden fakturering for sessionen. Aflysninger pga. akut opstået sygdom eller uheld faktureres ikke.

Hvor foregår parterapien?

Gitte Sander holder til i Odense, centralt tæt på busser og tog. Parkering i Odense kan nogle gange være en udfordring, men man kan altid vælge at parkere ved Odense Å på Kastanjevej. Ud over at drive sin klinik i Odense har Gitte også konsultationer i København og pr. Skype. Det er dog Odense, som er Gitte Sanders base, og det er Odense som typisk er stedet for terapi konsultationer, kurser og workshops. Kontakt Gitte Sander direkte her for en tid eller spørgsmål