Tlf. 5132 1049mail@gittesander.dk

Esther Perel – Parforholdet set med sociokulturelle briller

Esther Perel er en indflydelsesrig parterapeut i USA, som medierne i Danmark derfor interesserer sig for og har bedt mig kommentere på.

Hvis man skal forstå baggrunden for interessen for Esther Perels synspunkter i 2014, er det relevant at se den i lyset af, at amerikanerne set fra en europæisk vinkel er ret puritanske og konservative og først for nyligt er begyndt at løsne op for stramme familieværdier, for eksempel ved at begynde at anerkende homoseksualitet. De er med andre ord et lille skridt bagud for udviklingen i Danmark.

Parterapeuterne i USA har været vant til at tænke mere puritansk og i kirkelige værdier, end vi har i Danmark. De har prædiket frihed, men ikke helt taget friheden ind i hjemmet, parforholdet og soveværelset på samme måde, som her. Amerikanerne er mere afhængige af at kunne læne sig op af familien, for eksempel i krisesituationer med sygdom eller arbejdsløshed, da de ikke har det samme sociale og sundhedsmæssige sikkerhedsnet, som vi har i Danmark. Amerikanerne taler om, at europæere er lykkedes med at leve i mangeartede familier, som single-forældre, i same-sex-couples osv. fordi vi forbinder os tættere i vores sociale strukturer, så der er et netværk, børnene har kunnet hvile i. Og de har for ganske få år siden stillet større spørgsmålstegn ved pornografi.

Det sociokulturelle aspekter som disse, Esther Perel har fat i, og hun ved meget. Hun taler om hele ideen om romantisk kærlighed som noget, der nu er blevet så global, at ideen når helt ud til Mellemøsten. Selv i sammenførte muslimske familier er der en ny bevidsthed om, at kærlighed er vigtig. En global udvikling med selvaktualisering på et dybt plan, som en udvikling fra ægteskab som en bæredygtig økonomisk konstruktion til ægtskabet som noget, der skal eller kan opfylde følelsesmæssige individuelle behov. Esther Perel er dertil en af dem, der tør tale om seksualitet og hvad det rent faktisk gør ved os, at vi kan se porno på vores mobiltelefon – og hvad det gør ved de unge, der udvikler deres seksualitet og ideer om parforholdet via internettet og de socialemedier – hvilket giver dem et helt andet udgangspunkt.

Tryghed

Ester Perel er oprindeligt europæer (fra Belgien) og alene det, at hun tør tale om sex, bringer hende frem på scenen. Hun tør benævne det faktum, at tryghed og begær er to forskellige størrelser, og måske er mange amerikanere chokerede og tryghedssøgende efter den store finanskrise og har søgt tryghed, men som hun siger ligger begær og længsler i den anden ende af skalaen. Jeg ville sige det sådan, at tryghed er en forudsætning for at begæret/livfuldheden kan trives, men begær kan også dræbes, hvis forholdet bliver så trygt, at der intet uforudsigeligt sker. Begær opstår af at noget er nyt og frisk, at noget har et spændingselement, er gemt eller overrasker en, at noget er frækt og uforudsigeligt.

Man kan ikke sige, at Ester Perels pointer som sådan er nye for os danskere, men det er gode og væsentlige pointer, som vi måske tænker for lidt over.

Hun pirrer til folk med udsagn som ”Hvordan kan du længes efter noget, du allerede har” og ”Hvordan kan du begære en, der ikke er til stede”, og i mine ører rammer hun der også amerikanernes individualiserende linje, med opfordringer til som partner at træde i karakter som dig selv og blive synlig i forholdet. Fordi din partner kun kan blive forelsket, hvis der er en person til stede at blive forelsket i – og ikke blot en slidt partner, der kommer træt hjem fra arbejde eller går rundt i uopfyldte drømme eller hvor stress, angst eller depression hæmmer den frie udfoldelse og det ikke kun bliver trygt, men også tungt at relatere.

Der er meget sandt i det, for par genfinder hele tiden hinanden, og dybest set skal man hele tiden forføre sin partner. Det er i mine øjne et af Perels bedste løsningsforslag, når hun siger: “Hvis vi vælger monogami, hvilket de fleste gør, for at få tryghed, så er vi nødt til at gøre noget for at skabe livfuldhed”. Vi ved i dag, at monogami ikke er naturgivent. For eksempel har antropologen Helen Fischer påvist, at vi naturgivent ville skifte partner hver fjerde år, hvis det stod til urinstinkterne. Blandt andet derfor kræver ønsket om monogami noget af os i parforhold. Det kræver både at vi arbejder på at gøre os spændende for hinanden, laver spændende ting sammen og at vi tør forblive i kontakten med partneren, når de udefrakommende fristelser opstår.

Esther Perel har således en vigtig pointe, idet mange par bliver dovne med deres parforhold, når de får børn. De tror, at nu drejer alt sig om at tage sig af børnene, og ikke sjældent ender det i skilsmissetrusler ti år efter første barn, hvis parret ikke er opmærksom nok på, at parforhold er noget, der skal plejes og at man skal gøre sig umage og bidrage med positiv energi ind i forholdet, hvis begæret skal bestå.

Perel har også en vigtig pointe omkring, at par skal værdsætte forskellighederne og det mystiske ved hinanden og interessere sig for det. Dette er en god pointe, fordi mange par slås med ikke at kunne acceptere, at den anden er anderledes, tænker anderledes, har anderledes vaner, gør tingene på en anden måde. Så er der risiko for at ”vi er blevet for forskellige” eller ”vi er vokset fra hinanden”. Men det er forskellighederne, der skaber begæret, for man bliver ikke forelsket i en, der ligner en selv på en prik.

Tryghed eller lidenskab

Man kan sige, at de par, der har meget lidenskab og begær imellem sig, som regel er meget gode til at være forskellige fra hinanden (og derfor også nogle gange har et dramatisk forhold), imens de par, der gør meget ud af at skabe en ’ensartet’/symbiotisk relation, er meget trygge, men deres lidenskab og sexliv går ofte i stå. Derfor har hun, i forhold til at øge lidenskaben en god pointe i at huske at værne om individualiteten – samtidigt med at man tager højde for hvad relationen og fællesskabet og familien i øvrigt har brug for.

Hun er ikke den eneste, der taler med denne stemme, se for eksempel også på Tammy Nelson, som også er meget fremme med bøgerne Getting the sex you want og Monogamy, og som vi har haft besøg af i Danmark. Der er tale om en modbevægelse til en mere pædagogisk kristen strømning, der har kørt med ”at vi skal bare forstå hinanden og kommunikere bedre, så kommer det gode sexliv af sig selv”, og begge byder ind med at gøre flere grænseoverskridende ting med hinanden, sætte sex på dagsordenen, turde tale om hinandens erotiske fantasier osv.

Det er ikke specielt nyt, når Esther Perel lægger vægt på at lære par nysgerrighed, kontakt og passion. Men det vil altid være aktuelt, fordi der er et dilemma i, at de allerfleste søger samme form for tryghed, som de har haft eller længtes efter at have i deres opvækst hjem, når de søger ind i parforhold, de ønsker en person, de kan ’føle sig eet med’, men hvis man opnår det, daler begæret, da vi ikke er skabt til kun at være som børn af vores partner, eller at være mor/far for vores partner, men til at udvikle os til at være voksne mennesker sammen. Hvilket er et evigt dilemma, da partnere hele tiden såres af, hvis deres mere umodne sider ikke mødes af partneren. Det er en evig balance at arbejde på i parforholdet, balancen mellem tryghed og livfuldhed, som der begge dele er brug for i et sundt forhold, hvor partnere kan udvikle sig sammen. For meget af det ene, kan få det andet til at tippe over, så at sige.

The Millinnials ifølge Esther Perel

Der er yderligere et interessant aspekt, nemlig den ’bevægelse’, som Ester Perel er en del af, og som man i New York taler meget om: ”The Millinnials”, som er generationen født imellem de tidlige 1980’ere til de tidlige 2000’ere. Det er de nye unge, som danner en helt anden slags parforhold. De er ældre, når de danner par (30), de er veletablerede og ’dannede’ som sig selv, hvor man tidligere skabte sit ’vi’ og livet sammen fra en ung alder. De unge ved at parforholdet muligvis ikke består, og der rykkes ved nogle af ægteskabet basale fundamenter. Fx. om man er sammen med kun een partner, om man er sammen med en af det modsatte køn, om ægteskabet forventes at vare evigt.

Nogle opfatter Ester Perel som lidt sen-hippie, hun taler faktisk om et kulturelt paradigmeskift i forhold til parforholdet. De unge vil gerne have et fast forhold for resten af livet, de synes vi i forrige generation har sløset med vores forhold, de er vokset op i skilsmissefamilier og med single-forældre, i bofællesskaber osv. og de er parate til at yde en indsats for parforholdet. På den anden side ved de ikke helt hvordan og har ikke altid rollemodeller for det, de ønsker. De forventer selv-aktualisering og aktualiserer sig selv inden de overhovedet etablerer sig med den helt rigtige kæreste, som de deler værdier med, fælles værdier bliver et afgørende punkt for om det er værd at være i parforholdet, snarere end økonomi og socialklasse. De forventer indre overensstemmende værdier med kæresten, og de er vant til at få, hvad de ønsker sig.
Så de er meget interesserede i at høre: “Hvordan gør man?”

Men hippie-bevægelsen forkastede monogami som et oprør imod konforme stive strukturer i par og familier, hvor ungdommen i dag synes at deres forældre har taget for let på parforholdet og ønsker mere. De ønsker ikke, at deres børn skal opleve samme tab og smerte. Det er en fuldstændig anden situation.

De unge er frustrerede over, at intet ’holder’ parforholdet i dag, antallet af skilsmisser stiger, i vesten er det økonomisk muligt at leve alene, og ikke engang omsorgen for børnene er nok til at holde parforholdet. Altså vil de gerne finde noget andet, nogle fælles værdier, som kan få det til at bære at være sammen. (Se fx eventuelt artiklen ”Balancen mellem at blive og bare skride” i Weekendavisen den 13. december 2014).

Hvad kan de unge gøre?

Så hvad skal de unge gøre, når de gerne vil have ’fullfilling’ i deres parforhold og samtidigt er vant til at få, hvad de peger på?
Ja, de kan jo fx. forsøge sig med at skabe mere åbenhed og frihed inden for parforholdets rammer, hvilket basalt set er det, Ester Perel er fortaler for og som inspirerer denne nye seksuelle frigørelse i USA, som vænner sig til, at man kan også være partner med et andet køn og man kan også være polygam osv. i en kultur, hvor man gerne vil værne om familien, men hvor man samtidigt lever et helt andet liv end for 30 år siden med mere fragmentariske parforhold, pornografi og close up information om alskens pudsige påfund via internet og sociale medier, som en del af de unges seksuelle udvikling, og hvor de næsten har mere adgang til informationssøgning om parforhold end de har set vedvarende langvarige parforhold derhjemme. Vi kiggede på en mor og far og hvordan de levede sammen, de unge kigger lige så meget på en skærm for at finde løsningerne. Det lægger op til en revolution i selve parforholdets konstruktion, og monogami er i den forbindelse interessant, fordi vi evolutionært ikke er skabt til monogami.

Se Esther Perels TED-talk “Hemmeligheden bag begær”, som er meget populær.

Se Esther Perels hjemmeside.

Gitte Sander

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *