Tlf. 5132 1049mail@gittesander.dk

Utroskab på chat og SMS

 

Hvem er utro på chat og SMS?

En del oplever i dag at blive ”grebet” af at chatte eller SMS’e med andre end deres partner. Det kan være intense venskabelige SMS’er med en kollega, der udvikler sig til noget der ligner utroskab. Eller familiefædre, som finder sig selv i for-frække chat-rum, eller en kvinde oplever lige pludselig at have sendt et nøgenbillede til en kollega efter en julefrokost. Det giver måske en følelse lige nu og her af ophidselse og spænding – som hurtigt ender med ubehag. Det ubehagelige kan være at man oplever en afhængighed, at det ”trækker” i én, eller at man føler sig illoyal ved at overskride sine egne og/eller parforholdets grænser.

Hvornår er det utroskab?

Hvornår er der tale om almindelige virtuelle bekendtskaber eller venskaber, og hvornår er der tale om utroskab?

Det afhænger fuldstændig af dig og dine egne og din partners grænser. Vi har vidt forskellige grænser i den retning, og hvad der er okay med den ene er ikke okay med den anden. Det du selv føler som et flygtigt bekendtskab, vil din partner måske opfatte som utroskab. Omvendt kan det, som er blevet en plage for dig selv, hvor du føler sig ude af kontrol, besat eller afhængig – være mindre betydningsfuldt for din partner.

Unge mennesker har andre grænser end ældre i deres måde at bruge medierne på. Og – nogle par bruger faktisk chat og SMS sammen til at stimulere deres forhold og/eller sexliv.

Du og din partner ved bedst selv, hvornår grænser bliver overtrådt. – Hvis du har skabt og være med til at udvikle en verden af chat og SMS, taget bekendtskaber ind i din mailboks eller været lige ved at mødes med en du chatter med etc., eller hvis ham/hende du chatter med begynder at være vigtigere end din partner – ja så ved du selv, hvornår du er i ude i noget, der dræner dit parforhold for energi, snarere end at det tilføre energi.

Hvordan kan du forstå hvad det er der sker?

Når der er noget i kontakten i vores parforhold der ikke er optimalt, søger vi flugtveje. Vi søger for eksempel ud i andre aktiviteter og relationer, for at få den kærlighed og kontakt vi længes efter.

Når vi mødes med mennesker face-to-face fungerer vores hjerne på den måde at vi hele tiden aflæser signaler hos den anden. Gennem øjenkontakt, kropssprog, stemmeføring osv. registrerer vi ubevidst hele tiden om samtalen går godt, om der er samstemmighed. Først og fremmest har vi en trygheds-radar, som afkoder om der er fare på færde i samtalen. Gennem sansningen af stemmelejet hos den anden, blikket, bevægelserne, kropsholdningen sendes der direkte bud til vores følelsescenter i hjernen om ”dette er ok”, om ”jeg kan føle mig tryg” og gå videre i det jeg gerne vil fortælle osv..

En af de lynhurtigste veje i hjernen går gennem det orbitofrontale cortex, som er et punkt bagved øjnene. Her gives et lynhurtigt rødt eller grønt trafiklys til om vi er på rette spor i kontakten med det andet menneske, primært gennem øjenkontakten med den anden.

Når vi skriver på en chat, en sms, en mail, SER vi ikke den anden. Vi får ikke denne øjeblikkelige information om hvordan det vi siger og gør, indvirker på den anden. Vi ser ikke hvilket ansigtsudtryk det vi ”siger” bliver mødt med.

Det er en af grundene til at der med de nye kommunikationsmidler i dag er større fare for at overskride grænser. For eksempel; hvis du sender en halvfræk vittighed til dine kollega, SER du måske ikke at han/hun rynker panden efter anden sætning. Og så sender du måske dagen efter en der er endnu frækkere. Som foranlediger at han rynker panden endnu mere,- eller klager til chefen. Hvis du havde set bare én af de rynkede pander, var du sandsynligvis stoppet med at sende.

Endvidere er det sådan, at vores hjerner er indrettet så hjernen tror at det vi oplever i tankerne, sker i virkeligheden. Det kendes for eksempel fra mentaltræning i sportsverdenen, at det vi tænker på i en visualisering træner hjernen til at gøre det i virkeligheden. Hjernen kan ikke helt skelne imellem tanke og handling. Derfor kan det give samme ”kick” at gøre noget i det teknologiske cyberspace, som hvis du gjorde det i virkeligheden. Nogle af de samme hormoner kan blive udløst og give en umiddelbar følelse af ophidselse og behag. Desværre nogle gange med tømmermænd til følge.

På den måde kan man drages ud i en adfærd, der i sidste ende ikke giver den reelle tilfredsstillelse, de fleste søger i deres liv. Det er almindeligt at få følelser som for eksempel skyld eller skam. En følelse af at leve et dobbeltliv eller mindsket selvværdsfølelse. Man kan føle at man er sunket lavt, hvis man for eksempel er veluddannet og bestrider et ansvarsfuldt job og sidder med sin telefon eller sin computer og fører halvlumre dialoger med mere eller mindre tilfældige relativt ubekendte mennesker.

Man kan også føle flovhed ved at gå over sine egne eller parforholdets grænser eller over at have løjet. Og sluttelig kan man virkelig få brug for hjælp til at forstå og tilgive sig selv og til at genskabe tilliden i parforholdet.

Det er almindeligt at der udvikler sig en –endnu større- afstand i parforholdet, i takt med at den ene part flygter ud i disse ”escapader”. Energien i parforholdet drænes ved det. Skamfuldheden ved at lyve eller fortie kan gøre det direkte ubehageligt at tale åbent med partneren, som måske mærker at noget er på færde. Din partner kan være plaget af ”en underlig fornemmelse af at noget er galt”, uransalig jalousi, og begynde at foretage mistroiske og kontrollerende handlinger.

Hvad kan jeg gøre?

1. Se problemet i øjnene.

2. Tag tyren ved hornene – få terapeutisk hjælp til dig selv og meget gerne sammen med din partner, inden du kommer yderligere på vildspor og eventuelt risikerer at miste.

3. Der er brug for at arbejde med to ting: Dels den situation du sidder i lige nu, og dels grunden til at det er kommet dertil. Der er en årsag, og bag det du gør ligger der en længsel.

Det er ikke værd at plage sig selv med selvbebrejdelser for hvad du har gjort. Der er altid en historie bag, når det går sådan. Det er ikke altid at man kan forklare umiddelbart og rationelt hvad der skete, men tag situationen som et signal om at noget bør forandres. Det er muligt at arbejde sig igennem den slags, få det bedre i nutiden og ændre på hvad der kommer til at ske i fremtiden.

Det viser sig ofte i parterapi, at der er tale om længere tids følelse af afstand mellem dig og din partner, konflikter eller kedsomhed. Man er nået dertil hvor drømmene og visionerne er blevet drejet ud et andet felt, frem for ind i den virkelighed man står i. Rent seksuelle aspekter kan selvfølgelig have en rolle – der kan være hemmelige uopfyldte ønsker, som kun tør leves ud af en elektronisk vej.

Mange tør umiddelbart ikke tale åbent med partneren om det, hvilket desværre kan udvikle en dybere og dybere kløft mellem jer. At finde DIN personlige baggrund fordrer at du er åben for at kigge på og tale om hvad der egentlig er foregået. Som oftest vil du og din partner kunne komme til en forståelse af hvad der er foregået. Hent hjælp, hvis det er svært.

Artiklen er skrevet af Gitte Sander, Psykoterapeut MPF, Cert. Imago parerapeut. Juni 2008

Læs mere om utroskab i bogen ‘Grib kærligheden’.

Du kan få hjælp ved utroskab gennem samtaler alene eller sammen med din partner. Både hvis du er ude i noget grænseoverskridende eller har opdaget, at din partner har en affære. Kontakt Gitte Sander og aftal en tid på tlf. 51321049 eller mail@gittesander.