Tlf. 5132 1049mail@gittesander.dk

Økonomisk stress i ægteskabet

– er noget mange oplever. Der kan være trusler, om man kan få eller beholde arbejde og/eller bolig, eller man har måske tabt større beløb på aktier eller en ejendomsinvestering, som syntes rentabel, da den stod på.

Man behøver ikke være shopaholic for at vide, at det betyder noget, om vi kan opretholde den levestandard, vi hver især har. Det kan skabe utryghed, og i nogle tilfælde en følelse af eksistenstrussel at være truet på økonomien. Denne utryghed kan hurtigt manifestere sig som konflikter i familien, og det er nødvendigt at arbejde med ikke blot tallene i budgettet, men også alle de andre aspekter af, hvad tallene betyder. Ikke mindst bliver det vigtigt om og hvordan partnerne kommunikere om emnet.

Den måde vi tilgår udfordringerne er ofte lige så vigtige som selve indholdet. Det er ofte vores egen nervøsitet og evne til at ’cope’, dvs.  mestre nye situationer, der kan være det sværeste ved økonomiske forandringer. Vores reaktioner på økonomisk pres, påvirkes af vores selvværdsfølelse/selvhad, og af hvor stort et skred der er imellem vores forventninger og den konkrete aktuelle situation. Det er altså ikke nødvendigvis de mest fattige eller hårdest økonomiske ramte, der har det sværest i en økonomisk krise. Nogle er mere følsomme overfor tab af kontrol over økonomien end andre.

Følelser og økonomi

Penge er selvfølgelig penge, men penge er også forbundet med følelser. Man kan for eksempel powershoppe for at dulme svære følelser som vrede, ensomhed eller sorg, og ligefrem blive afhængig af det. En ny undersøgelse viser at 79% af kvinder tager på indkøbstur for ’at muntre sig selv op’ når de er ’lidt nede’. En slags “forbrugsgode trøstespisning”.

Shoppingen kan få én til at føle sig bedre tilpas og udløse ’spændings’ og feel good-hormoner. Mange kender også den nedtur der kan opstå, hvis der er økonomiske tømmermænd involveret. Man har måske leget ’Stjerner for en aften’ i stormagasinet, uden at have økonomiske dækning for festen. Eller spillet penge op, man ikke havde.

Kompensationsforbrug – hvor man køber sig igennem følelser – og bliver afhængig af de følelsesmæssige tilstande, der kan aktiveres, tager til i opgangstiden. Som Niels Haugsgård skrev det; “så køber vi en ny sofa, og så går det lidt igen…”. Ligesom asketisk kontrol over økonomien kan bedre ens følelse af at have en god selvregulering, større tryghed og måske bruges som identifikationsmiddel også til at tilhøre en gruppe “der har styr på tingene” og er gode samfundsborgere.

Pengenes psykologi

Temaet penge kan relatere sig til hvert af barnets psykologiske udviklingstrin på mange interessante måder. Ligesom mad og sex. Hvordan du har det med din berettigelse til at eksistere betyder noget for hvordan du reagerer i en alvorlig økonomisk smalhans, om du bliver bjergtaget af eksistentiel trussel eller om du har “basic trust”, en basal følelse af, at livet nok skal bringe dig set, du har behov for. Hvor meget forestiller du dig, at du skal arbejde for at gøre dig fortjent til penge og velstand? Kan du kontrollere hvor mange penge du giver ud, eller bruger eller spytter du penge ud af kontoen uden opmærksomhed på hvor meget der faktisk kommer ind. Er du blevet så rigid at du netop kontrollerer økonomien så kraftigt, at du faktisk ikke tillader dig selv at trække vejret frit og putte salt på ægget? Er du blevet bondefanget i et konkurrencerytteri med naboerne i kvarteret om hvem der kan vise mest økonomisk potens?

– Der er mange mulige temaer, som vil kunne uddybes i et personligt arbejde med dit forhold til din økonomi, som kan have rødder i din psykologiske karakterstruktur. Din opvækst og baggrund har stor betydning for, hvordan du håndtere økonomien.

Det er ikke kun et problem at mangle penge. Det kan også være en stor udfordring at opnå succes, både i økonomi og i status. Velstand, succes og lykke påkalder ansvar. Nogle gange virker lykken mere farlig end status quo, det velkendte. Mange opnår i dag langt mere end deres forældre opnåede, rent økonomisk og uddannelsesmæssigt. Og det kan være svært at rumme at gå til middag hos dronningen med taftkjole og diadem på, hvis en del af ens indre føler sig som en fattig arbejderdatter, som ikke er opdraget til at begå sig i selskabet. Mange følelser kan komme i spil, hvis du som den eneste i familien tager en akademisk uddannelse, og det faktisk var højere værdsat i din familie at kunne bruge hænderne. Det kan også være svært at modtage lige netop det, man har længtes efter. Måske føler du, at du får det på en lidt forkert måde. Eller du bliver bange for hvilke konsekvenser det vil have, hvad der vil blive krævet af dig til gengæld, hvad prisen er for dette.

Det er selvsagt også svært at have haft meget og miste det hele. Det kan være en svær følelse at få mindre, end du syntes du havde fortjent, eller mindre end du forventede, at der var til dig. Hvad enten man når toppen eller rammer bunden – så betyder ens selvforståelse, selvaccept og forventningerne til livet overordentligt meget. Det handler mindre om selve antallet af kroner på bankbogen, og mere om, hvorvidt vi formår at skabe os en tilfredsstillende hverdag her-og-nu, med de midler vi har til rådighed og med den situation vi står i. I hvor høj grad vi får skabt den tryghed og livfuldhed vi længes efter.

Opvæksten – set med økonomiske briller

De budskaber – direkte og indirekte – vi har modtaget i opvæksten, samt de erfaringer vi har fået, fra hvordan vores forældre/primære omsorgspersoner håndterede økonomi og økonomisk stress, kan betyde meget for hvordan vi selv forholder os i dag. Nogle er vokset op med forældre der noterede hver øre i en kolonnebog, andre har forældre der har været præget af anden verdenskrig og krisen i 1930’erne. Andre igen har været vant til at der var penge nok – også til forlystelser og udvidelser af de materielle goder. Eller er vokset op med et stort økonomisk sløseri og roderi. Økonomi kan have været tabu. Eller sprængstof for konflikt. Der er utallige muligheder…

I parforhold er det meget almindeligt at de to partnere har en ret forskellig indfaldsvinkel til emnet, og har haft en forskelligartet baggrund. Måske er det gået det sådan over år, at den ene partner får rollen af at være mere spenderende og den anden mere påholdende. Dette kan betyde at der kommer balance i at der både bliver brugt og sparet, men det kan også give anledning til konflikt. Den slags konflikter oplever børnene i hjemmet, hvilket er dannende for det enkelte barns eget forhold til penge, bevidst eller ubevidst.

Leger lige børn bedst?

Leger lige børn bedst?

Man siger jo at lige børn leger bedst. Det kan give store udfordringer, hvis den ene part er stort mere bemidlet end den anden, eller man kommer fra meget forskellige kår. Det kan føles som en magt-ubalance, og det kan være udfordrende virkelig at komme til forståelse af hinandens tankemåder og bevæggrunde. Måske derfor dannes varige parforhold ofte indenfor samme sociale kår – man forstår simpelthen hinanden bedre.

I tidligere tider var det kulturelt acceptabelt at lade sig forsørge af sin ægtefælle. Det er min oplevelse at det er sværere i dag, at være den, der lader sig forsørge. Man kommer hurtigt – hvad enten man nu er en mand eller en kvinde – til at fire for meget på sine grænser, fordi man for eksempel kan føle en taknemmelighedsgæld. Eller det bliver svært at være ’lykkelig forsørget’, hvis man i øvrigt taber selvværd af ikke at føle at man bidrager tilstrækkeligt eller at der ikke er brug for éns arbejdskraft.

Hvilket kan resultere i, at du pludselig har samlet så negativitet op i dig (specielt hvis emnet ligger uudtalt), at du slår bremseklodserne så meget i, at du for eksempel ikke tror at du kan leve sammen med denne partner fortsat, hvis du skal kunne finde dig selv igen. En skilsmisse truer. Måske har du givet afkald på noget menneskeligt, imens du har fået så meget økonomisk – for eksempel ved at acceptere et fravær over for lang tid/perioder. Det kan også være, at den, der har tjent pengene, synes at have ofret rigtig meget for at bygge stabilitet op i familien, og kører metaltræt i at blive mødt af utilfredshed derhjemme.

Kommunikation

De ændringer der er sket i samfundet og kulturen i nyere tid er meget omfattende. Og det i sig selv kræver, at vi kommunikere og behandler disse forhold seriøst – med os selv – og i vores nære relationer. Hvem er vi selv i det? Hvad ønsker vi at opnå i livet? Hvad er vores værdier og rider vi på samme hammel i parforholdet? Kender og forstår vi hinanden og hinandens bevæggrunde, og har vi accepteret hinandens måde at håndtere tingene på – eller ligger der uudtalte knaster gemt? Hvordan kan vi bedst støtte hinanden i at opnå det vi drømmer om?

Her er det også vigtigt at huske at vi alle sammen hele tiden forandrer os. Et par eksempler på konflikter en partner kan udtrykke som et af sine største problemer i ægteskabet, som har med økonomi at gøre: ”Den ægtepagt, der blev lavet for 20 år siden, er ikke længere tilfredsstillende, nu hvor jeg synes at jeg i høj grad har bidraget til at du kunne få firmaet op at køre, ved at passe børnene i alle de år.” Eller: ”Vi aftalte at du skulle gå hjemme og jeg skulle gøre karriere. Men jeg havde ikke regnet med at det ville være så utilfredsstillende for dig.”

Vi får med alderen og erfaringen nye tanker og nye værdier, som behøver at blive drøftet ærligt og helt ind til benet. Har vi sikret os selv og hinanden godt nok til alderdommen? Hvilke følelser er involveret når vi snakker om sammenbragte børn og deres rettigheder og sikkerhed?

Det lyder måske rigtig kedeligt, men den slags tema’er er vigtige at komme omkring. Se hinandens forskelligheder og nå til en dybere forståelse. Alt for ofte sker der meget alvorlige brud i relationer, som følge af manglende kommunikation, forståelse og klare aftaler om økonomiske emner. Det er pinedød nødvendigt at tale om både følelserne og den eventuelle angst i forbindelse med økonomien.

Værktøjer

En tid med kollektiv fokus på økonomien kalder os til at søge indad. Stoppe op og lægge mærke til hvordan vi egentlig lever livet, og om det er i overensstemmelse med vores værdier. Kultivere sindet og finde fred i det indre – og kultivere de blødere værdier – som for eksempel vores nærmeste relationer.

Det er en del af mange terapier at arbejde med økonomiske emner. Hvis du/I har svært ved at komme videre på en konstruktiv måde – så opsøg hjælp. De penge kan være rigtig godt givet ud. Et penge-problem og et liv med indre/ydre konflikter, er værre end et pengeproblem alene. Det handler om at opnå indsigt og finde de farbare handlingsrettede veje til at mestre frustrationerne.

Gennem dialogen kan I blive bedre til at kunne lytte, anerkende og forstå hinanden i dybden, samt blive mere konkrete i at finde ud af hvilke handlinger der vil kunne møde jeres individuelle behov. Frem for at strides om det materielle kan I lære at tale bedre sammen, hvilket kan få de mere faktuelle ting til at falde nemmere på plads. Mindfullnes hjælper den enkelte til at kunne være tilstede i situationen som den er, og til at kunne fokusere koncentreret. Øget relationel kompetence hjælper til at kunne blive i kontakten omkring det og forhandle løsninger.

Arbejdsark om økonomi >