Tlf. 5132 1049mail@gittesander.dk

Afsked med en elsket

Denne proces er designet til at bruge, hvis du har mistet en forælder, partner eller nær ven.

Tag en blok papir og en blyant og sæt tid af til at fuldende hver ledesætning.

Gør det så fyldestgørende som muligt, det tager nok mindst 1 time, hvis du vil besvare alle spørgsmålene på én gang. Du kan også vælge at splitte dem op eller udvælge nogle, der er særligt vigtige for dig.

Nu kan du, hvis du har mulighed for det, tage det, du har skrevet, og vælge at dele det med en partner, en ven eller en terapeut. Bed vedkommende spejle det du fortæller. Når du ikke har mere at sige, giver din samtalepartner et sammenfattende resume af, hvad du har fortalt. Især dine følelser, er det vigtigt, at vedkommende får fat i. Hvis der er noget, han/hun har misforstået eller ikke helt har fået fat i, kan du sige det, og så spejler han/hun blot igen. Til sidst vil det være godt, om vedkommende kan fortælle, hvad af det, du har fortalt, der giver god mening. Samt fortælle, hvordan han/hun forestiller sig, at du har det med dette. Og hvad der især berørte ham/hende.

Til slut kan du sige: “Efter at have været denne proces igennem, det jeg så længes efter, er…”

  1. Sådan som det føles at leve uden dig, nu du ikke er længere…
  2. Sådan, som det føltes at leve sammen med dig …
  3. Når jeg var sammen med dig, følte jeg ofte… 
  4. Det, der var godt, var…
  5. De stunder sammen med dig, som jeg gerne vil huske, hvor jeg følte vores forbindelse og kærlighed intens, var…
  6. Det, der nogle gange var svært ved at leve sammen med dig, var… 
  7. De karaktertræk du havde, som jeg var stolt af / glad for, var….
  8. De karaktertræk, som jeg ikke så godt kunne lide, var ….
  9. Du var nogle gange … 
  10. Den måde jeg ser, at jeg ligner dig på …
  11. Den måde at jeg ser, at jeg er forskellig fra dig på … 
  12. Det, jeg ville ønske, at jeg havde gjort i forhold til dig, som jeg aldrig fik gjort, var… 
  13. En ting, jeg har svært ved at tilgive dig…
  14. En ting, jeg har svært ved at tilgive mig selv, som har at gøre med dig, er …
  15. Når jeg bliver i stand til at tilgive dette, vil det føles…
  16. Et skridt jeg kunne tage, som ville bringe mig tættere på at kunne tilgive dette, er… 
  17. Det, jeg lærte af dig / af vores relation, som er vigtigt for mig at tage med videre frem i livet …
  18. En egenskab du havde, som jeg gerne vil kultivere i mig selv …
  19. En måde jeg kunne være på sammen med dig, som jeg gerne vil være på i fremtiden, er…
  20. Det kunne se sådan ud, at… 
  21. Den måde, jeg gerne vil bære vores relation med mig videre frem i livet, er…
  22. Det, jeg gerne vil bære videre med mig i hjertet, er…
  23. Det, jeg gerne vil huske om dig og vores relation, er …
  24. Den måde, jeg gerne vil mindes dig på, er… Et ritual jeg gerne vil have for at mindes dig, er… 
  25. Det, jeg gerne vil fortælle mine børn / andre om dig, er…
  26. Ved at sige farvel til dig og din tilstedeværelse i mit liv, og den måde du var på, vil jeg lettere kunne sige goddag i mit liv til …

 

© Gitte Sander Imago Center Fyn